{"id":211,"date":"2012-07-02T17:23:43","date_gmt":"2012-07-02T16:23:43","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=211"},"modified":"2017-10-19T06:52:20","modified_gmt":"2017-10-19T05:52:20","slug":"490-gang-of-four-entertainment-1979","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=211","title":{"rendered":"490 – Gang of Four – Entertainment! (1979)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Gang of Four udgav i 1979 deres h\u00f8jst nyt\u00e6nkende debutplade, Entertainment!<\/em>, og den er noget ganske s\u00e6rligt. Det er post-punk, s\u00e5 mange inspirationer kommer selvf\u00f8lgelig fra punkrocken, der h\u00e6rgede verden tidligere i 70’erne. Punk var generelt rigtig simpelt, s\u00e5 mange bands begyndte mod slutningen af 70’erne og et godt stykke oppe i 80’erne at komme med diverse kreative id\u00e9er om hvordan man kunne puste nyt liv i genren. Gang of Four pustede ikke blot nyt liv i punk, de pustede n\u00e6rmest nyt liv i rockmusikken som helhed. De har meget af punkens aggression og funkens festlighed, samtidig med at de inkorporerer store, turbulente f\u00f8lelser. Hvis du ikke kender til Gang of Four, minder denne beskrivelse dig sikkert om de tidlige \u00e5r i Red Hot Chili Peppers’ karriere, og de er sjovt nok ogs\u00e5 store fans af Gang of Four. Deres musik er voldsom, men den bliver aldrig til noget, som nogen ville kvalificere som st\u00f8j. De sl\u00e5r h\u00e5rdt med tunge guitarer og basser, der hamrer igennem en eller anden abstrakt mur.<\/p>\n

Samtidig er de rigtig underholdende. At de form\u00e5r at v\u00e6re s\u00e5 sjove at lytte til, selvom man stadig kan m\u00e6rke de f\u00f8lelsesm\u00e6ssige nervesammenbrud er n\u00e6rmest magisk. Man kan blot v\u00e6lge at fokusere en smule mere p\u00e5 det ene end det andet, og vupti: s\u00e5 har det lige s\u00e5 stor effekt. Det ene distraherer aldrig fra det andet, de arbejder rettere sammen om at skabe et multifunktionelt lydunivers. At det netop er s\u00e5 multifunktionelt g\u00f8r, at man kan lytte til Entertainment!<\/em> stort set uanset hvilket hum\u00f8r man er i. Sangene er meget sk\u00e6ve; de bliver ofte sunget p\u00e5 en meget mekanisk m\u00e5de, hvor hver stavelse bliver adskilt fra den n\u00e6ste, og de lyder fuldst\u00e6ndig gale i b\u00f8tten meget af tiden. P\u00e5 nummeret Anthrax<\/em> synger forsanger Jon King f.eks. om hvordan han skulle have h\u00f8rt at k\u00e6rlighed er som en miltbrand, hvilket medf\u00f8rer at han helst vil undg\u00e5 s\u00e5dan noget. Samtidig snakker en eller anden i baggrunden om noget, som nok alligevel n\u00e6ppe har nogen relevans. Det bliver dog til en interessant musikalsk oplevelse, is\u00e6r da han af og til beslutter sig for at afbryde sine egne s\u00e6tninger for at synge enkelte s\u00e6tninger sammen med King.<\/p>\n

Gang of Fours lyd er noget, jeg aldrig har h\u00f8rt fra andre end dem. Jo, som sagt kan man tydeligt h\u00f8re deres ekko i de f\u00f8rste ca. 5 Red Hot Chili Peppers-plader, men det er mest i instrumentationen. Sangene er skrevet meget forskelligt, og Gang of Fours desperation, angst og diverse andre s\u00e6rheder giver dem s\u00e5 ufatteligt meget personlighed, og samtidig er sangene f\u00e6ngende som bare pokker. Jeg har selv tit og ofte g\u00e5et rundt og nynnet dem, og det er nok ikke noget, som kun jeg g\u00f8r. De sidder dog ikke fast p\u00e5 grund af gentagelser – for selvom det bliver gentaget, er man lige fra f\u00f8rste gang, man h\u00f8rer en bestemt lyd betaget nok af den, til at man har lyst til at h\u00f8re den igen. Hvis du kan lide punk, post-punk, alternativ rock, funk, funk-rock eller bare enhver form for eksperimentel musik, har Gang of Four noget for dig. Ikke et af disse elementer bliver tilsidesat, og ikke et af dem tager opm\u00e6rksomheden fra resten; de arbejder blot sammen om at skabe et af tidens absolut bedste albums – og et der stadig holder.<\/p>\n