{"id":2108,"date":"2017-08-02T09:50:09","date_gmt":"2017-08-02T08:50:09","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2108"},"modified":"2017-08-02T09:50:09","modified_gmt":"2017-08-02T08:50:09","slug":"84-aretha-franklin-lady-soul-1968","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2108","title":{"rendered":"84 &#8211; Aretha Franklin &#8211; Lady Soul (1968)"},"content":{"rendered":"<p><a href=\"http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/08\/84.jpg\"><img decoding=\"async\" loading=\"lazy\" class=\"size-medium wp-image-2109 alignleft\" src=\"http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/08\/84-300x300.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"300\" srcset=\"http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/08\/84-300x300.jpg 300w, http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/08\/84-150x150.jpg 150w, http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/08\/84.jpg 400w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/a>I 1960&#8217;erne var der to store pladeselskaber, der i h\u00f8jere grad end nogen andre repr\u00e6senterede R&amp;B i offentligheden. Det ene, dem med den mere polerede lyd, var naturligvis Motown, der i visse kredse n\u00e6rmest er blevet synonym med 60&#8217;ernes R&amp;B-lyd. Det andet pladeselskab var Atlantic, der med navne som Ray Charles, Otis Redding og Ruth Brown kunne pr\u00e6sentere noget mere r\u00e5, blues- og gospel-pr\u00e6get R&amp;B. Deres helt store stjerne i slut-60&#8217;erne var dog Aretha Franklin, nok en af de teknisk dygtigste soulsangere nogensinde. Franklin var meget, meget produktiv. Lige fra starten af hendes karriere udgav hun 1-2 albums om \u00e5ret, s\u00e5 det giver n\u00e6rmest sig selv, at der er nogle svage plader indimellem. Faktisk er det langt de f\u00e6rreste af Franklins plader, der har v\u00e6ret s\u00e6rlig store succeser. P\u00e5 tv\u00e6rs af hendes over 40 studiealbums har kun 4 af dem ramt top 10 p\u00e5 den amerikanske albumhitliste. Generelt har de fleste af dem n\u00e6rmest intet omd\u00f8mme, hverken godt eller d\u00e5rligt, men en af de f\u00e5 af hendes plader, der har form\u00e5et at v\u00e6kke opm\u00e6rksomhed hos publikum s\u00e5vel som anmeldere er &#8216;Lady Soul&#8217; fra 1968, der is\u00e6r vakte opm\u00e6rksomhed for singlerne &#8216;Chain of Fools&#8217;, &#8216;Since You&#8217;ve Been Gone (Sweet Sweet Baby)&#8217; og &#8216;(You Make Me Feel Like) A Natural Woman&#8217;.<\/p>\n<p>Disse tre singler er da ogs\u00e5 v\u00e6ldig solide sange. Is\u00e6r &#8216;(You Make Me Feel Like) A Natural Woman&#8217; er meget velskreven, hvilket er naturligt da Gerry Goffin og Carole King, nogle af 60&#8217;ernes bedste pop-sangskrivere. De andre singler er ogs\u00e5 i pladens gode ende, og afslutningsnummeret &#8216;Ain&#8217;t No Way&#8217;, der blev udgivet som B-side, er ogs\u00e5 en velkonstrueret, behagelig ballade, der flot viser Franklins stemme frem. Jeg f\u00f8ler dog, at singlerne ofte f\u00e5r lige lovlig meget af opm\u00e6rksomheden, n\u00e5r man snakker om &#8216;Lady Soul&#8217;. Ikke for at v\u00e6re alt for negativ, men det er der m\u00e5ske en grund til. Pladen er kun 30 minutter lang, og n\u00e6sten halvdelen af denne tid bruges p\u00e5 covers. Ikke m\u00e6rkbart d\u00e5rlige covers, ej heller m\u00e6rkbart gode covers, egentlig bare covers, der lyder som man ville forvente, n\u00e5r Aretha Franklin fortolker James Brown eller The Impressions. Produktionen er god, Arethas stemme lyder som forventet fantastisk, instrumentationen er muligvis lidt for p\u00e6n, men den er stadig godt arrangeret &#8211; og alligevel f\u00f8les det hele bare s\u00e5 ligegyldigt. Og dette m\u00e5 jeg nok sige er mit v\u00e6sentligste problem med pladen som helhed, at den kun p\u00e5 meget f\u00e5 punkter pr\u00e6senterer noget, hvor jeg kan se en egentlig vision.<\/p>\n<p>Selvom det m\u00e5ske kunne synes, at jeg lettere kynisk p\u00e5stod, at singlerne var alt, pladen havde af v\u00e6rdi, s\u00e5 vil jeg sige, at der ogs\u00e5 er nogle mere konsekvente, gennemg\u00e5ende elementer, hvor &#8216;Lady Soul&#8217; rammer plet. For det f\u00f8rste har albummet stemning, noget jeg ikke synes, man ser samtidens soulplader g\u00f8re godt s\u00e6rlig tit. Det er en meget elegant plade, og de overraskende hyppige gospel-elementer s\u00f8rger for samtidig at give det en l\u00f8ftende f\u00f8lelse. Derudover er Franklin flot iscenesat som en diva. Foruden at hun f\u00e5r lov til at vise sin personlighed ved selv at have skrevet to af sangene, oser mange af numrene af enten visdom eller styrke. Dette sker stadig hovedsageligt over sange om k\u00e6rlighed, s\u00e5 det er ikke fordi &#8216;Lady Soul&#8217; genopfinder den dybe tallerken, men Aretha f\u00e5r en aktiv rolle i disse sange, der ellers typisk var forbeholdt m\u00e6nd i 60&#8217;erne. Alle de sange, hun opf\u00f8rer covers af, var da ogs\u00e5 netop oprindeligt opf\u00f8rt af m\u00e6nd. Men selv med alt det sagt, er &#8216;Lady Soul&#8217; ikke den mest interessante plade at lytte til for mig i 2017. Jeg holder dog stadig meget af Aretha Franklin som sanger og som ikon, s\u00e5 det ville virkelig undre mig, hvis der ikke er en plade for mig et eller andet sted i hendes diskografi.<\/p>\n<p><iframe loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/q9nSU2hAqK4\" width=\"560\" height=\"315\" frameborder=\"0\" allowfullscreen=\"allowfullscreen\"><\/iframe><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>I 1960&#8217;erne var der to store pladeselskaber, der i h\u00f8jere grad end nogen andre repr\u00e6senterede R&amp;B i offentligheden. Det ene, dem med den mere polerede lyd, var naturligvis Motown, der i visse kredse n\u00e6rmest er blevet synonym med 60&#8217;ernes R&amp;B-lyd. &hellip; <a href=\"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2108\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[5],"tags":[954,1273,313,1164,15,208],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2108"}],"collection":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2108"}],"version-history":[{"count":3,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2108\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2112,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2108\/revisions\/2112"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2108"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2108"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2108"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}