{"id":2104,"date":"2017-08-01T15:10:27","date_gmt":"2017-08-01T14:10:27","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2104"},"modified":"2017-08-01T15:10:27","modified_gmt":"2017-08-01T14:10:27","slug":"85-bruce-springsteen-born-in-the-u-s-a-1984","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2104","title":{"rendered":"85 – Bruce Springsteen – Born in the U.S.A. (1984)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>I 1981 udgav heartland-rockens st\u00f8rste stjerne, Bruce Springsteen, sin hidtil mest udfordrende plade, ‘Nebraska’, en m\u00f8rk, diskret akustisk rejse, hvorp\u00e5 Springsteen selv var den eneste musiker. Hvis man kan sin Springsteen-diskografi forst\u00e5r man, at dette var en stor \u00e6ndring i hans lyd, for Springsteen var normalt akkompagneret af et stort, virkelig dygtigt backingband, The E Street Band. De vendte kortvarigt tilbage p\u00e5 det n\u00e6ste album, der i mods\u00e6tning til ‘Nebraska’ ville pr\u00e6sentere Springsteens mest kommercielle lyd nogensinde. Pladen hed ‘Born in the U.S.A.’, og hvis der er noget, der f\u00e5r dette album til at skille sig ud fra Springsteens tidligere v\u00e6rker, er det brugen af synthesizer. Ikke alene havde Springsteen aldrig brugt det instrument f\u00f8r, men p\u00e5 ‘Born in the U.S.A.’ pr\u00e6senterer han endda nogle f\u00e5 numre, man sagtens ville kunne kalde for decideret synthpop, ‘Dancing in the Dark’ og ‘I’m on Fire’. Disse er overraskende nok blandt de bedste sange p\u00e5 pladen. Springsteen behandler synthpop-lyden virkelig godt, ogs\u00e5 selvom teksten til ‘I’m on Fire’ kan blive lige en kende for creepy. St\u00f8rstedelen af pladen er dog fyldt med den s\u00e6dvanlige romantiske arbejderklasserock, som man kender og elsker fra Springsteens 70’er-plader.<\/p>\n

Han bruger dog ogs\u00e5 synthesizeren p\u00e5 disse numre, bl.a. p\u00e5 den indledende ‘Born in the U.S.A.’. Den sang har aldrig just v\u00e6ret min favorit i Springsteens diskografi, og \u00e5rsagen bliver ret tydelig for mig i albummets kontekst. De tre f\u00f8rste numre, ‘Born in the U.S.A.’, ‘Cover Me’ og ‘Darlington County’ er i princippet ret forskellige sange, men dynamisk ligger de meget t\u00e6t op ad hinanden. De er meget h\u00f8jlydte, kraftige sange, der aldrig bliver skruet s\u00e6rlig meget ned for, og tempoet ligger ogs\u00e5 meget t\u00e6t p\u00e5 hinanden. Denne monotoni bliver is\u00e6r udtrykt gennem titelnummeret, hvor jeg dog m\u00e5 erkl\u00e6re mig stor fan af b\u00e5de teksten og Springsteens vokal. Uanset hvad er det en ret udmattende m\u00e5de at starte pladen, og selvom det fjerde nummer, ‘Working on the Highway’ ogs\u00e5 er noget ligeud-ad-landevejen-rock and roll, f\u00f8les det stadig som et frisk pust, da tracket f\u00e5r tid til at \u00e5nde. De mere h\u00f8jlydte sange senere p\u00e5 pladen er meget mere tilfredsstillende for mig, da ‘Glory Days’ og ‘No Surrender’ er placeret op ad nogle mere nedtonede numre. ‘Born in the U.S.A.’ er for mig en plade, der helt klart er bedre mod slutningen.<\/p>\n

Numrene p\u00e5 anden halvdel kan blive decideret r\u00f8rende. ‘Bobby Jean’ er en af Springsteens mest sentimentale og romantiske k\u00e6rlighedssange, og den form\u00e5r at v\u00e6re dette mens den samtidig er energisk og sjov. ‘Dancing in the Dark’ er en sang, der lige fra \u00e5bningslinjerne f\u00f8les reel, is\u00e6r fordi bossen leverer vokalen yderst overbevisende. Han g\u00f8r det dog endnu bedre p\u00e5 den nostalgiske ‘My Hometown’, der f\u00f8les meget personlig. Springsteen fort\u00e6ller her om hvordan hans far gav ham en \u00f8get bevidsthed om hans hjembys historie. Der er en fin blanding af detaljerigdom og reflektion, og det er noget af det allerbedste p\u00e5 pladen. Overraskende nok form\u00e5r han at ramme denne romantik over en ganske synth-b\u00e5ren instrumentation. Jeg er ikke helt forelsket i alle numre mod slutningen, men selv den ellers kompositorisk noget uinteressante ‘I’m Going Down’ leverer en flot saxofonpr\u00e6station fra Clarence Clemons, noget ‘Born in the U.S.A.’ er langt mindre sp\u00e6kket med end de fleste tidligere Springsteen-plader. ‘Born in the U.S.A.’ viser Springsteen splittet mellem fornyelse og tradition. Den holder ret godt i sin helhed, men heartland-lyden er ved at lyde lidt derivativ, s\u00e5 man forst\u00e5r godt, at han holdt en pause fra bandet de n\u00e6ste mange \u00e5r. Omvendt er pladen ofte s\u00e5 veludf\u00f8rt, at det er let at forst\u00e5, at den blev s\u00e5 popul\u00e6r.<\/p>\n