{"id":2101,"date":"2017-07-30T14:46:35","date_gmt":"2017-07-30T13:46:35","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2101"},"modified":"2017-07-30T14:46:35","modified_gmt":"2017-07-30T13:46:35","slug":"86-the-beatles-let-it-be-1970","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2101","title":{"rendered":"86 – The Beatles – Let It Be (1970)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Da The Beatles i 1970 annoncerede over for verden, at de ville g\u00e5 hvert til sit, folod de publikum med en plade, der absolut var en afstikker fra den musik, der havde kendetegnet den sidste halvdel af deres karriere. Mens de p\u00e5 albums som ‘The White Album’ og ‘Abbey Road’ havde udfordret og udvidet gr\u00e6nserne for hvad popmusik kunne pr\u00e6stere, var ‘Let It Be’ fra 1970 stort set en tilbagevenden til deres mere simple blues-pr\u00e6gede rocknumre. Det er selvf\u00f8lgelig lidt af en overforsimpling, men det er den generelle stilart, man finder p\u00e5 pladen. Undtagelserne til denne regel er nok mine favoritter. Den artistiske ambition er is\u00e6r tydelig p\u00e5 denne plades enlige fors\u00f8g p\u00e5 psykedelia, den smukke ‘Across the Universe’. Den barokke instrumentation p\u00e5 ‘The Long and Winding Road’ underst\u00f8tter ogs\u00e5 den melankolske sentimentalitet p\u00e5 nummeret virkelig godt, og det ender med at v\u00e6re det muligvis bedst lydende nummer p\u00e5 pladen. Man kan selvf\u00f8lgelig ej heller undg\u00e5 at n\u00e6vne pladens mest popul\u00e6re sang, den titul\u00e6re ‘Let It Be’. Efter s\u00e5 mange gange, hvor denne simple sang har st\u00e5et model for lejrb\u00e5ls-f\u00e6llessang, skulle man tro at nummerets magi var svunden, og det ville den muligvis ogs\u00e5 v\u00e6re, hvis lyden ikke var s\u00e5 utrolig l\u00e6kker, is\u00e6r n\u00e5r George Harrisons guitar og Paul McCartneys vokal m\u00f8des mod slutningen.<\/p>\n

Lyden p\u00e5 pladen faktisk virkelig v\u00e6rd at bide m\u00e6rke i, for i mods\u00e6tning til samtlige andre Beatles-albums, er ‘Let It Be’ ikke produceret af George Martin. De har f\u00e5et en anden af verdens bedste producere til at tage sig af pladen, nemlig ingen ringere end Phil Spector. Spector gjorde sig i 60’erne bem\u00e6rket for hans fyldige poplyd, den s\u00e5kaldte ‘Wall of Sound’, han skabte med navne som Ike & Tina Turner, The Ronettes og The Righteous Brothers. Hvis man ser bort fra de f\u00f8rn\u00e6vnte numre, ville The Beatles med ‘Let It Be’ dog mest af alt skabe en r\u00e5, blueset rock and roll-plade, s\u00e5 det er langt fra altid, Spectors produktionsstil passer s\u00e6rlig godt til sangene. Tit lyder mixet bare tomt og tyndt. N\u00e5r pladen lyder bedst, har Beatles n\u00e6rmest aldrig lydt bedre, men det er stort set kun p\u00e5 numrene ‘The Long and Winding Road’ og ‘Let It Be’, at jeg er helt tilfreds med lyden, selvom den lidt sk\u00e6ve lyd p\u00e5 ‘Get Back’ ogs\u00e5 absolut har sin charme. ‘Across the Universe’ lyder dog alt for mudret, den passer lydm\u00e6ssigt slet ikke sammen med resten af tracklisten.<\/p>\n

Store dele af pladen ville dog n\u00e6ppe blive forbedret af bedre produktion, for meget af sangskrivningen og instrumentationen er underligt uambiti\u00f8s. Jeg tror, de hovedsageligt pr\u00f8ver at levere p\u00e5 charme, men den rammer mig ikke s\u00e5 ofte. Den virker godt p\u00e5 det country-inspirerede \u00e5bningsnummer, ‘Two of Us’, der har en romantisk, sentimental lyd. Numre som ‘Dig A Pony’, ‘One After 909’ og ‘For You Blue’ f\u00f8les dog mest af alt som fyld-numre. Det er ikke engang s\u00e6rlig god blues eller rock and roll, det er en meget nedvandet udgave af genren. P\u00e5 ‘For You Blue’ siger Lennon “Elmore James got nothin’ on this”, og det lyder n\u00e6rmest sarkastisk. Markant p\u00e5 pladen er ogs\u00e5 de to sange p\u00e5 under et minut, ‘Dig It’ og ‘Maggie Mae’. De er begge exceptionelt ringe, og jeg tror, at dette er et fors\u00f8g p\u00e5 en dosis humor, selvom jeg selv finder det ret plat. De er nok de mest rodede numre p\u00e5 den rodebutik, der i sin helhed er ‘Let It Be’-pladen. ‘The White Album’ fra 1968 var ogs\u00e5 rodet, men den var samtidig nyt\u00e6nkende og eksperimenterende. Jeg m\u00e5 desv\u00e6rre sige, at jeg kun f\u00e5r noget m\u00e6rkbart ud af omkring halvdelen af pladen, s\u00e5 jeg har sv\u00e6rt ved at anbefale den, hvis man ikke allerede er stor Beatles-fan.<\/p>\n