{"id":2098,"date":"2017-07-29T14:29:37","date_gmt":"2017-07-29T13:29:37","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2098"},"modified":"2017-07-29T14:29:37","modified_gmt":"2017-07-29T13:29:37","slug":"87-pink-floyd-the-wall-1979","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2098","title":{"rendered":"87 – Pink Floyd – The Wall (1979)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Pink Floyd har altid haft et ry for at v\u00e6re ambiti\u00f8se, men ‘The Wall’ er muligvis det mest h\u00f8jtragende v\u00e6rk, de nogensinde har lavet. Der er rigtig meget, der skal diskuteres, n\u00e5r man tager fat i albummet, nok mere end for noget andet album, jeg nogensinde har anmeldt. Det er en rockopera om en mand ved navn Pink, om hans liv og hans mentale sammenbrud, for\u00e5rsaget af \u00e5revis af psykiske traumer og isolation, der i lyrikken udtrykkes gennem den titul\u00e6re mur. Pinks far er d\u00f8d i anden verdenskrig, hans mor er overbeskyttende og skolesystemet er tyrannisk. Pink ender dog som rockstjerne, og omgivet af sex, stoffer, rock’n’roll og ber\u00f8mmelse, hvilket kun forv\u00e6rrer hans eksistentielle krise. Han bliver ogs\u00e5 gift, men som s\u00e5 meget i hans liv, falder \u00e6gteskabet ogs\u00e5 fra hinanden, og den metaforiske mur bliver endelig f\u00e6rdigbygget i slutningen af f\u00f8rste skive. Anden skive handler s\u00e5 om det hallucinerende, forskruede verdenssyn, Pink har inde fra murens deprimerende isolation, hvor han skifter mellem at se sig selv som en fascistisk diktator og at reflektere over muren, og hvad der mon er p\u00e5 den anden side. Slutteligt konfronterer han muren, og i hans indre fascistiske diktatur r\u00e5ber mennesker i hobetal “Tear down the wall!”, og efter en imagin\u00e6r retssag ser Pink atter den ydre verden.<\/p>\n

I mods\u00e6tning til en rockopera som ‘Tommy’ af The Who, der pudsigt nok ligeledes handler om en ung mand, der mistede sin far i anden verdenskrig, er fort\u00e6llingen p\u00e5 ‘The Wall’ meget virkelighedsn\u00e6r. Roger Waters, der har skrevet stort set hele pladen har da ogs\u00e5 baseret Pink p\u00e5 dels ham selv, dels Syd Barrett, Pink Floyds tidligere frontmand. Dette g\u00f8r ikke blot pladen markant m\u00f8rkere, det g\u00f8r den ogs\u00e5 lidt sv\u00e6r at f\u00f8lge med i, hvis jeg skal v\u00e6re \u00e6rlig. F\u00f8rste skive er ret let at forst\u00e5, da den mest af alt handler om nogle realistiske omend triste h\u00e6ndelser i en mands liv. Anden skive er lidt mere kompliceret. Jeg skal ikke erkl\u00e6re mig klogere end jeg er, mens billederne tit var b\u00e5de st\u00e6rke og s\u00e5vel lyrisk som musikalsk kreative, blev jeg tit n\u00f8dt til lige at l\u00e6se op p\u00e5, hvad det hele egentlig bet\u00f8d. Det giver p\u00e5 den anden side ogs\u00e5 albummet noget holdbarhed, for selv efter adskillige gennemlytninger, kan man altid opdage noget nyt. Og igen, selv n\u00e5r man ikke helt forst\u00e5r det, er det let at blive suget ind i. F\u00e5 bands er n\u00e6r s\u00e5 gode til at etablere musikalske stemninger, som Pink Floyd er, og ‘The Wall’ er muligvis deres mest stemningsrige album nogensinde.<\/p>\n

‘The Wall’ er ogs\u00e5 en lang plade. Den n\u00e6rmer sig halvanden time, men heldigvis er den bygget op omkring elegant variation. Den fastholder faktisk ganske godt lytterens interesse hele vejen igennem, og is\u00e6r p\u00e5 anden skive er lydene meget inciterende. Et h\u00f8jdepunkt for mig er albummets bindegale klimaks, ‘The Trial’, hvor New York Symfoniorkester leverer en forskruet, omringende klaustrofobi i form af dissonerende strygere, der eskalerer som nummeret forts\u00e6tter. Dette er nok det mest aparte valg, men sonisk har the Wall tit noget nyt at byde p\u00e5. Ofte bliver nye instrumenter hevet frem for kun at optr\u00e6de p\u00e5 \u00e9n eller to sange, og selv de traditionelle rockinstrumenter bliver brug til alt fra afd\u00e6mpede, introspektive numre som den klassiske ‘Comfortably Numb’ over h\u00e5rd rock p\u00e5 ‘Young Lust’ til operatiske harmoni-b\u00e5rne sange som ‘The Show Must Go On’, for ikke at tale om den p\u00e5 en gang funky og grumme ‘Another Brick in the Wall, Pt. 2’. Det er en kompleks plade, hvor man kan tale i timevis om hvert eneste nummer. Den behandler meget store, vidtfavnene temaer, og selvom det til tider kan virke n\u00e6rmest over-ambiti\u00f8st, klarer pladen det overraskende godt. Jeg har andre favoritter i Pink Floyds diskografi, men der er f\u00e5 plader, der p\u00e5 samme m\u00e5de har vundet min respekt.<\/p>\n