{"id":2087,"date":"2017-07-27T10:30:54","date_gmt":"2017-07-27T09:30:54","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2087"},"modified":"2017-07-27T14:03:17","modified_gmt":"2017-07-27T13:03:17","slug":"89-dusty-springfield-dusty-in-memphis-1969","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2087","title":{"rendered":"89 – Dusty Springfield – Dusty in Memphis (1969)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>De sidste par h\u00e5r har popmusik nydt en slags ren\u00e6ssance i anmelderkredse. Det er ikke en, jeg selv kan erkl\u00e6re mig en del af, hovedsageligt idet jeg ikke har anmeldt nogen albums, der er udkommet efter 2003. Pladeselskabs-fabrikeret mainstream-pop har ikke v\u00e6ret s\u00e5 velanset siden 1960’erne, hvor sangskrivere som Gerry Goffin, Burt Bacharach og Randy Newman stod bag det ene hit efter det andet uden at opn\u00e5 samme plads i rampelyset som sangerne. At lytte til en hel plade med en gruppe som Three Dog Night, hvor hver sang er skrevet af en ny af disse studie-sangskrivere, kan f\u00f8les lidt usammenh\u00e6ngende, men af og til gjorde studierne deres bedste for at give sangerne et\u00a0image<\/em>. Dusty Springfield fik i 1969 kortvarig superstjernestatus, da Atlantic udgav hendes mest popul\u00e6re plade nogensinde, ‘Dusty in Memphis’, og trods de mange forskellige sangskrivere, er det helt klart en helst\u00f8bt oplevelse. Lyden var en fin blanding af den sydstatssoul, pladeselskabet b\u00f8d p\u00e5 i form af Aretha Franklin og Otis Redding, og en mere poleret, strygerb\u00e5ret pop-lyd a la Phil Spector eller Sonny & Cher. Det var en stor succes, der bl.a. bragte hende det klassiske megahit ‘Son of a Preacher Man’, men til min overraskelse kunne resten af albummet sagtens hamle op med denne sang.<\/p>\n

Alene som en samling af soul- og pop-sange er ‘Dusty in Memphis’ ganske solid og varieret. De mere soulpr\u00e6gede sange er typisk mine favoritter, heriblandt, ‘Don’t Forget About Me’, ‘So Much Love’ og den klassiske ‘Son of a Preacher Man’. Dusty synger dem med tydelig overbevisning, og instrumentationen er rig. B\u00e5de arrangementerne af strygerne og bl\u00e6serne er meget yndige, og de komplementerer resten af musikken rigtig godt. De mere typiske pop-instrumenter klarer sig ogs\u00e5 rigtig godt, is\u00e6r med sp\u00e6ndende fills og sjove detaljer. Strygerarrangementerne stikker dog endnu mere ud p\u00e5 de knap s\u00e5 soul-inspirerede numre. ‘Windmills of Your Mind’ er en af mine favoritter, is\u00e6r p\u00e5 grund af m\u00e5den, strygersektionen eskalerer melankolien, hvilket f\u00e5r den ellers ganske simple melodi til at fremst\u00e5 som lidt af en genialitet. Den spanske guitar tilf\u00f8jer ogs\u00e5 meget til dette. Jeg kom tidligere ind p\u00e5, at Dusty – i mods\u00e6tning til fx f\u00f8rn\u00e6vnte Three Dog Night – blev markedsf\u00f8rt med et vist image. I mods\u00e6tning til resten af Atlantics soulsangere, virkede Dusty tit tilbageholdende. Trods hendes store beundren af Aretha Franklin, er det sv\u00e6rt at forestille sig Dusty synge ‘Respect’ eller ‘Think’. Dusty f\u00f8les altid som en passiv akt\u00f8r i sine egne sange, og det g\u00f8r, at pladen til tider kan f\u00f8les lidt ensartet.<\/p>\n

Dermed ikke sagt, at pladen aldrig pr\u00e6senterer noget, der p\u00e5 nogen m\u00e5der er vovet. \u00c5bningsnummeret ‘Just a Little Lovin” handler gasnke \u00e5benlyst om sex, og de seksuelle undertoner optr\u00e6der ogs\u00e5 p\u00e5 ‘Breakfast in Bed’, ‘So Much Love’ og endda ‘Son of a Preacher Man’. S\u00e5 selvom hendes image var at v\u00e6re lidt mere tilbageholdende, var det p\u00e5 ingen m\u00e5de n\u00e6r s\u00e5 poleret som for fx The Supremes eller Tammi Terrell, der virker som hendes mest \u00e5benlyse konkurrenter. Producerne bag albummet fortjener ogs\u00e5 en stor hyldest. Ikke alene lyder det generelt vidunderligt, men numrene underst\u00f8tter faktisk hinanden rigtig godt i tracklistingen trods de mange forskellige sangskrivere. Det er ikke alle, der er lige fantastiske – Bacharach\/David-kompositionen ‘In the Land of Make Believe’ er en kende forglemmelig, og Dustys stemme er nok lidt lysere end hvad godt er, og ‘I Dont Want to Hear It Anymore’ og ‘Just One Smile’, der begge er Randy Newmans bidrag, er nogenlunde lige s\u00e5 k\u00f8nsl\u00f8se som Newman-sange plejer at v\u00e6re. Dusty giver dog stadig en flot vokalpr\u00e6station. Arrangementerne til disse varierer ogs\u00e5 mellem at v\u00e6re fine omend forglemmelige og at v\u00e6re en kende corny. Jeg m\u00e5 dog erkl\u00e6re, at ‘Dusty in Memphis’ er en ganske solid pop-plade, og der er f\u00e5 eksempler p\u00e5 at soulmusik samtidig er s\u00e5 poleret og s\u00e5 veludf\u00f8rt.<\/p>\n