Stevie Wonder har helt fra barndommen v\u00e6ret en superstjerne, ja hans kunstnernavn er s\u00e5gar et fors\u00f8g p\u00e5 at markedsf\u00f8re ham som et vidunderbarn, da han gik under navnet Little Stevie Wonder. I mods\u00e6tning til langt de fleste barnestjerner, fortsatte succesen dog hele livet, og hans kunstneriske udtryk blev kun rigere, da han blev voksen, og i midten af 70’erne udgav han p\u00e5 stribevis succesrige, anmelderroste albums. Man kan sige, at denne successtribe startede med den fantastiske ‘Music of My Mind’ fra 1972, og mens denne st\u00e5r rigtig h\u00f8jt for mig s\u00e5vel som mange andre fans, havde den ikke samme kommercielle gennemslagskraft som efterf\u00f8lgeren, ‘Talking Book’ fra senere samme \u00e5r. Dette har is\u00e6r noget at g\u00f8re med de to super-popul\u00e6re singler, der flot viser hver sin side af pladen: den bl\u00f8de, romantiske pop-soul fra ‘You Are the Sunshine of My Life’ og den sarkastiske, diskret samfundskritiske funk-eksplosion fra ‘Superstition’. Det er to sange, der er s\u00e5 gode, at det er sv\u00e6rt for mig at p\u00e5st\u00e5, at pladen nogensinde overg\u00e5r dem, men det betyder jo ikke n\u00f8dvendigvis, at pladen ikke har noget at byde p\u00e5. For det har den.<\/p>\n
De individuelle sange er bl.a. alle mindev\u00e6rdige og byder p\u00e5 nogle forskellige musikalske id\u00e9er. Hvert nummer har sin individuelle lyd, men dog altid indenfor en funk\/soul-ramme. I den helt vilde ende er nok ‘Superstition’, der med talrige lag af bl\u00e6sere og en rytmesektion, der siger spar to, giver den godt med gas med nogle af de mest funky grooves, der nogensinde er skrevet. I den modsatte ende er den stille, lidt jazzede klaverballade ‘You and I’, der foruden en svag synthesizer i baggrunden udelukkende er b\u00e5ret af Wonders sj\u00e6lfulde stemme og organiske klaverspil. De er begge blandt mine favoritter, selvom jeg nok synes at synthlyden p\u00e5 sidstn\u00e6vnte er lidt malplaceret. Wonder skal have stor \u00e6re for at v\u00e6re en af de f\u00f8rste popmusikere til at bruge synthesizeren i s\u00e5 vidt omfang, men det er ikke kun her, den lyder lidt fjollet. ‘You’ve Got It Bad Girl’ er ogs\u00e5 skyldig, navnlig p\u00e5 omkv\u00e6det hvor den f\u00f8lger vokalmelodien lidt for n\u00f8je. Med det sagt bruger han den ogs\u00e5 ofte ganske genialt, bl.a. bruges selvsamme synthesizer som p\u00e5 disse to numre flot til at l\u00f8fte ‘Blame it on the Sun’, og\u00a0det er jo n\u00e6rmest ikke til at fatte, at den ikoniske basgang p\u00e5 ‘Superstition’ kommer fra en synth-bas.<\/p>\n
Et nummer, jeg is\u00e6r f\u00f8ler er interessant at fremh\u00e6ve, er politiske sang ‘Big Brother, der lyrisk er bitter og frustreret, mens den musikalsk er lystig og solskinsfyldt. Det er en sjov kontrast, og den fremviser som s\u00e5dan flot, at den beskrevne politiske situation er fort\u00e6llerens hverdag, hvilket leder til et lettere apatisk lydbillede. Den er som n\u00e6sten alle numre p\u00e5 pladen skrevet af Wonder selv. I l\u00f8bet af pladen arbejder han af og til sammen om sangskrivningen med sin dav\u00e6rende kone, Syreeta Wright, og hendes s\u00f8ster, Yvonne, og sidsn\u00e6vnte er endda enlig sangskriver p\u00e5 \u00e9t nummer. De er som s\u00e5dan dygtige sangskrivere, men det er tydeligt for mig, at det bedste materiale er det, Stevie har v\u00e6ret alene om. Disse er hovedsageligt placeret n\u00e6r starten af pladen, s\u00e5 slutningen er ikke n\u00e6r s\u00e5 st\u00e6rk som starten. Man kunne nok have struktureret pladen bedre i forhold til dette, men p\u00e5 den anden side er der fin dynamisk og stilm\u00e6ssig variation i pladen. Det er ikke s\u00e5dan, at man nogensinde m\u00e6rker, at pladen bev\u00e6ger sig i nogen bestemt retning i l\u00f8bet af progressionen, men b\u00e5de \u00e5bnings- og afslutningsnummeret klarer deres job fint. ‘Talking Book’ er i sidste ende et v\u00e6ldig solidt album. Der er nogle f\u00e5 albums i Wonders diskografi, jeg vil anbefale f\u00f8r denne, men den kan stadig sagtens overleve nogle gennemlytninger.<\/p>\n