{"id":2076,"date":"2017-06-19T22:48:05","date_gmt":"2017-06-19T21:48:05","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2076"},"modified":"2017-06-19T22:48:05","modified_gmt":"2017-06-19T21:48:05","slug":"top-15-navne-paa-roskilde-festival-2017-15-11","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2076","title":{"rendered":"Top 15 navne p\u00e5 Roskilde Festival 2017 (15-11)"},"content":{"rendered":"<p>Jeg er hjemme fra NorthSide. Det var en god weekend. Der var god musik, og Radiohead levede op til alle forventninger, hvilket man kan l\u00e6se mere om i <a href=\"http:\/\/www.artnmotion.net\/single-post\/2017\/06\/13\/RADIOHEAD-afsluttede-NorthSide-Festival\">denne anmeldelse af koncerten, jeg har skrevet for Nordica Live Magazine<\/a>. Men i l\u00f8bet af de sidste par \u00e5r er det blevet mere og mere klart for mig, at selvom NorthSide \u00e5r efter \u00e5r har adskillige fantastiske navne, er det Roskilde Festival, der for alvor har vundet mit hjerte. De t\u00f8r satse som f\u00e5 andre, og det er den eneste festival i verden, jeg har h\u00f8rt om, der p\u00e5 samme plakat kan byde p\u00e5 s\u00e5vel internationale popnavne som The Weekend og Solange som eksperimentelle lydprojekter i form af Author &amp; Punisher og Acid Arab. Spektret er s\u00e5 vidt, at man let kan blive overrasket og beriget kulturelt. Her til lands er festivalen derfor i stadighed uudfordret, hvis man sp\u00f8rger mig. Denne top 15 b\u00e6rer pr\u00e6g af, at der er mange navne, jeg ikke kendte inden de blev annonceret. Som s\u00e6dvanlig er det kun kunstnere, jeg planl\u00e6gger at se, s\u00e5 hvis to enormt fede kunstnere spiller samtidig, er der kun plads til den ene. Med det sagt, har Roskilde i \u00e5r v\u00e6ret enormt flinke med tidsplanen, s\u00e5 de fedeste navne generelt ikke overlapper.<\/p>\n<p><strong>15 &#8211; Elza Soares<\/strong><br \/>\nJeg kendte absolut intet til denne brasilianske avant-garde sambasanger, til trods for at en af mine gode venner &#8211; Ezra Soares &#8211; n\u00e6sten deler hendes navn. Jeg h\u00e5ber at denne Ezra da netop ogs\u00e5 beslutter at tage vejen forbi Avalon, s\u00e5 vi kan se Elzas koncert i f\u00e6llesskab, men uagtet er jeg ganske imponeret over denne excentriske musiker. Til trods for en alder p\u00e5 hele 80 \u00e5r, er hun rig p\u00e5 b\u00e5de personlighed og artistisk integritet, og n\u00e5r man ser live-videoer af hende, f\u00e5r man en fornemmelse for et helt vanvittigt setup, der er sv\u00e6rt at sidestille med nogen anden. For nogle f\u00e5 \u00e5r siden tror jeg n\u00e6ppe, at avant-garde samba ville have v\u00e6ret blandt mine topprioriteter til Roskilde Festival, men s\u00e5dan udvikler vi os jo, og jeg gl\u00e6der mig til, at denne sambadronning kan udvide min horisont.<br \/>\n<iframe loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/CRFeEGy530A\" width=\"560\" height=\"315\" frameborder=\"0\" allowfullscreen=\"allowfullscreen\"><\/iframe><\/p>\n<p><strong>14 &#8211; V\u00e6rket<br \/>\n<\/strong>F\u00f8r de helt store udenlandske navne indtager Roskilde, er der nogle opvarmningsdage, hvor man lige kan f\u00e5 sat campen i gang og indtage festivalstemningen. Hvis man er som mig, v\u00e6lger man dog nok rettere at bruge st\u00f8rstedelen af denne tid foran den lille scene betitlet &#8216;Rising&#8217;, hvor man kan se sm\u00e5 upcoming navne fra norden. Blandt disse er danske V\u00e6rket ubetinget dem, jeg gl\u00e6der mig mest til. Jeg har set dem to gange f\u00f8r &#8211; heriblandt sidste \u00e5r p\u00e5 Mayhem\/Escho-scenen p\u00e5 Roskilde &#8211; og de skuffer aldrig. De tilf\u00f8rer en punk-attitude til den klassiske prog-stil, man kender fra grupper som Jethro Tull og King Crimson. De har kun udgivet ganske lidt, men selv med det begr\u00e6nsede output er det tydeligt, at vi har at g\u00f8re med nogle latterligt dygtige musikere. De form\u00e5r at give progressiv rock, en genre, der typisk associeres med langh\u00e5rede midaldrende m\u00e6nd, en ungdommelig kant, der giver det en helt anden appeal. P\u00e5 scenen er de dybt imponerende, og jeg kan ikke vente med at se dem bl\u00e6se Rising omkuld.<br \/>\n<iframe loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/0OS4VMIhUlI\" width=\"560\" height=\"315\" frameborder=\"0\" allowfullscreen=\"allowfullscreen\"><\/iframe><\/p>\n<p><strong>13 &#8211; Future Islands<br \/>\n<\/strong>Denne gruppe ville v\u00e6re langt h\u00f8jere oppe, hvis jeg ikke allerede havde set dem, s\u00e5 meget er sikkert. Deres frontmand, Samuel Herring, har en stemme af det pureste guld, og n\u00e5r han optr\u00e6der live, overg\u00e5r han alle forventninger for hans stemme. Ikke et nummer kommer gennem hans vokal u\u00e6ndret, og det bliver morsomt, men det bliver samtidig dybtf\u00f8lt, hvilket er en \u00e6del balancegang. Derudover har vi at g\u00f8re med virkelig solid synthpop, der gennem vokalen f\u00e5r tilsat nogle sp\u00e6ndende elementer af soul. N\u00e5r vi har at g\u00f8re med en live-optr\u00e6den er vokalen dog skruet op til 11, ja, der er n\u00e6rmest ikke den teknik, han ikke benytter sig af. Jeg skal ikke se mange koncerter p\u00e5 Arena i \u00e5r, men denne er absolut en, jeg ikke m\u00e5 g\u00e5 glip af.<br \/>\n<iframe loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/aocg8-9_L8A\" width=\"560\" height=\"315\" frameborder=\"0\" allowfullscreen=\"allowfullscreen\"><\/iframe><\/p>\n<p><strong>12 &#8211; Marching Church<br \/>\n<\/strong>Som endnu et dansk indslag finder vi dette sp\u00e6ndende post-punk-projekt, der omfatter musikere fra diverse danske punkgrupper, mest m\u00e6rkbart Elias fra Iceage som forsanger. I mine \u00f8jne er Iceage et af Danmarks allerbedste bands, og gennem Marching Church udforskes nogle helt nye, mere jazz- og soul-pr\u00e6gede lyde, dog altid med dette s\u00e6rlige k\u00f8benhavnske post-punk-twist. Der er en aggressiv angst og en vidunderlig dissonerende samklang, der for mig udtrykkes lige s\u00e5 godt i dette projekt som i Iceage. Idet jeg kun har set Iceage f\u00f8r, gl\u00e6der jeg mig rigtig meget til at se denne anden side af Elias live, og jeg forventer kun, at det bliver lige s\u00e5 berigende en live-oplevelse som Iceage.<br \/>\n<iframe loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/k6YF2VJ1elU\" width=\"560\" height=\"315\" frameborder=\"0\" allowfullscreen=\"allowfullscreen\"><\/iframe><\/p>\n<p><strong>11 &#8211; Nas<br \/>\n<\/strong>Uhh, Nas&#8230; En af de f\u00e5 kunstnere p\u00e5 \u00e5rets festival, jeg har anmeldt en plade af. Han spiller samtidig som en af de andre &#8211; The Jesus and Mary Chain &#8211; men da jeg har set sidstn\u00e6vnte f\u00f8r, var det ikke sv\u00e6rt at beslutte mig for at se Nas. Nas er p\u00e5 sit bedste en lyriker af en kaliber som f\u00e5 andre, og hans flows underst\u00f8tter ham helt perfekt p\u00e5 de bedste numre, is\u00e6r p\u00e5 det fantastiske debutalbum <em>Illmatic<\/em>. Hans f\u00e6rdigheder som rapper kan p\u00e5 overfladen synes at have pr\u00e6llet af, men han har haft adskillige gyldne \u00f8jeblikke i l\u00f8bet af sin karriere. Det siges ogs\u00e5, at der er et spritnyt album p\u00e5 vej, og hvis hans nylige DJ Khaled-samarbejde p\u00e5 nummeret\u00a0<em>Nas Album Done<\/em>, kan vi forvente os en Nas, der er helt ovenp\u00e5 igen. N\u00e5r vi ikke har A Tribe Called Quest alligevel, er jeg kun lykkelig over, at vi her har en anden rapper, der kan servere nogle helt fantastiske jazzede beats sammen med nogle kreative flows.<br \/>\n<iframe loading=\"lazy\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/PdGL3XXO_dI\" width=\"560\" height=\"315\" frameborder=\"0\" allowfullscreen=\"allowfullscreen\"><\/iframe><\/p>\n<p>Det var f\u00f8rste del. Jeg skal afsted til Copenhell ganske snart, s\u00e5 jeg vil fors\u00f8ge at f\u00e5 skrevet anden og tredje del inden da. S\u00e5 I beh\u00f8ver ikke at vente l\u00e6nge, f\u00f8r I f\u00e5r min top 10 at vide.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Jeg er hjemme fra NorthSide. Det var en god weekend. Der var god musik, og Radiohead levede op til alle forventninger, hvilket man kan l\u00e6se mere om i denne anmeldelse af koncerten, jeg har skrevet for Nordica Live Magazine. Men &hellip; <a href=\"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2076\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[29],"tags":[1228,623,1229,387,219,225,1227],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2076"}],"collection":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2076"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2076\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2077,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2076\/revisions\/2077"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2076"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2076"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2076"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}