{"id":2071,"date":"2017-06-02T11:13:11","date_gmt":"2017-06-02T10:13:11","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2071"},"modified":"2017-06-02T11:13:11","modified_gmt":"2017-06-02T10:13:11","slug":"91-elton-john-goodbye-yellow-brick-road-1973","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2071","title":{"rendered":"91 – Elton John – Goodbye Yellow Brick Road (1973)"},"content":{"rendered":"

Jeg har anmeldt ret meget Elton John efterh\u00e5nden, og hele vejen igennem har jeg generelt v\u00e6ret positivt stemt overfor hans plader. S\u00e5 meget som han er blevet kendt for s\u00f8dsuppe-ballader og lalleglad popmusik, s\u00e5 var\u00a0hans musik i 70’erne rent faktisk virkelig kompetent komponeret og opf\u00f8rt, og han kom relativt vidt omkring i klaverrockens verden. Nu er jeg endelig n\u00e5et til den plade, alle s\u00e5 kalder hans bedste,\u00a0Goodbye Yellow Brick Road<\/em> fra 1973. Jeg var dog lidt varsom, da jeg satte den p\u00e5, for det er et dobbeltalbum, og i min erfaring ender l\u00e6ngden alt for ofte med at v\u00e6re et problem i s\u00e5danne tilf\u00e6lde. En stor del af albummet er en hyldest til amerikanske kulturikoner – Roy Rogers, Troldmanden fra Oz, Marilyn Monroe, og hele den amerikanske selviscenes\u00e6ttelse g\u00f8r sig ogs\u00e5 virkelig godt i lyden, der er mere pomp\u00f8s og storladen end nogensinde f\u00f8r for hr. John. Ja, han er faktisk ved at bev\u00e6ge sig over i noget glam-rock til tider, men han pr\u00f8ver at undg\u00e5 den overfladiske natur, der tit f\u00f8lger med den genre. Ja, til trods for at denne\u00a0stilart f\u00e5r indflydelse, er der stadig plads til dybtf\u00f8lte klaverballader s\u00e5som\u00a0Candle in the Wind<\/em>, Goobye Yellow Brick Road<\/em>\u00a0og den aflsluttende\u00a0Harmony<\/em>.<\/p>\n

Da albummet er ret langt, pr\u00f8ver Elton John selvf\u00f8lgelig at variere lyden en del, og mens jeg vil respektere ham for det, s\u00e5 er det ikke alle stilarter, han rammer lige godt. Mere glam-orienterede numre virker dog ret godt bl.a.\u00a0Dirty Little Girl<\/em>,\u00a0Saturday Night’s Alright for Figthing\u00a0<\/em>og is\u00e6r den forn\u00f8jeligt sjove\u00a0Bennie and the Jets<\/em>, hvor man virkelig kan h\u00f8re hvor meget Elton og bandet hygger sig. N\u00e5r han pr\u00f8ver at tage inspiration fra reggae p\u00e5 den helt ulidelige\u00a0Jamaica Jerk-Off<\/em> og country p\u00e5 den lettere forglemmelige\u00a0Roy Rogers <\/em>samt\u00a0den ogs\u00e5 noget ligegyldige\u00a0Social Disease<\/em>, s\u00e5 g\u00e5r det ikke n\u00e6r s\u00e5 godt. De country-pr\u00e6gede numre skuffede mig is\u00e6r, da han p\u00e5 albummet\u00a0Tumbleweed Connection<\/em> har vist, at han sagtens kan lave glimrende country-rock. Ja, det album er da en solid kandidat til mit yndlings-album fra John. Der er ogs\u00e5 nogle numre, hvor han lader til at drage noget inspiration fra progressiv rock, og dette kl\u00e6der is\u00e6r hans lyd – det kommer fx til udtryk p\u00e5 det 11 minutter lange \u00e5bningsnummer\u00a0Funeral for a Friend \/ Love Lies Bleeding<\/em>, der for alvor f\u00e5r startet albummet med maner. Ogs\u00e5 p\u00e5\u00a0Grey Seal<\/em> og\u00a0All the Girls Love Alice<\/em> giver denne indflydelse absolut noget nuance til Johns lyd og sangskrivning.<\/p>\n

Balladernes kvalitet er ogs\u00e5 ret svingende: dels har vi at g\u00f8re med nogle af de bedste, John i f\u00e6llesskab med lyriker Bernie Taupin nogensinde har skrevet –\u00a0Candle in the Wind<\/em> og\u00a0Goodbye Yellow Brick Road<\/em> er med god grund de to mest kendte eksempler, men ogs\u00e5 afslutningsnummeret\u00a0Harmony<\/em> fortjener den slags opm\u00e6rksomhed efter min mening – men dels er der ogs\u00e5 forglemmelige numre som\u00a0I’ve Seen That Movie Too<\/em>\u00a0og\u00a0Sweet Painted Lady<\/em>, der dog stadig kan bryste sig af nogle kreative \u00f8jeblikke i Bernie Taupins tekster. De er da heller ikke forstyrrende p\u00e5 nogen m\u00e5de, men jeg kan p\u00e5 ingen m\u00e5de forestille mig at vende tilbage til dem, og s\u00e5 meget bidrager de heller ikke til helhedsoplevelsen. I det store hele finder vi p\u00e5 albummet\u00a0Goodbye Yellow Brick Road<\/em> nogle af de absolut bedste eksempler p\u00e5 Elton Johns sangskrivning, og hvis han havde begr\u00e6nset sig til en enkelt skive,\u00a0hvor kun de bedste numre var med, kunne han sikkert have arrangeret dem s\u00e5 vi fik et mesterv\u00e6rk. Som pladen ser ud nu er der stadig meget at komme efter, men man m\u00e5 overleve med noget fyld hist og her.<\/p>\n