{"id":2069,"date":"2017-05-31T13:14:12","date_gmt":"2017-05-31T12:14:12","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2069"},"modified":"2017-05-31T13:14:12","modified_gmt":"2017-05-31T12:14:12","slug":"92-buddy-holly-the-crickets-20-golden-greats-1978","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2069","title":{"rendered":"92 – Buddy Holly \/ The Crickets – 20 Golden Greats (1978)"},"content":{"rendered":"

I midt-70’erne startede pladeselskabet EMI deres albumserie\u00a020 Golden Greats<\/em>, hvor de samlede 20 af de mest popul\u00e6re numre fra en af deres kendte kunstnere. Blandt kunstnerne, der fik lavet s\u00e5dan et album kan n\u00e6vnes The Beach Boys, Nat King Cole og Diana Ross, men det album fra serien, der huskes bedst, er nok det dedikeret til Buddy Holly. Jeg tror til dels, det har noget at g\u00f8re med, at Buddy Holly aldrig fik lavet noget s\u00e6rlig definitivt album i sin korte levetid. Jovist, der er en del klassiske sange p\u00e5 is\u00e6r hans to f\u00f8rste albums, men jeg ville have sv\u00e6rt ved at anbefale nogen af dem for at introducere Buddy Holly til nogen, der ikke kender ham – der er simpelthen for mange fyld-numre, der ikke holder. Derfor er opsamlinger nok en langt bedre m\u00e5de at blive introduceret til Holly. Derudover fungerer Buddy Holly nok s\u00e6rligt godt til denne albumserie, da hans numre generelt er rigtig korte, s\u00e5 20 tracks bliver ikke for stor en mundfuld. Albummet varer trods de 20 numre blot 45 numre, s\u00e5 man f\u00e5r dels en mere fyldestg\u00f8rende oplevelse end studiepladerne, der alle varede under en halv time, men samtidig er oplevelsen stadig relativt kompakt<\/p>\n

Nu er jeg ret glad for en del Buddy Holly-sange, men trods dette m\u00e5 jeg alligevel anerkende, at der er mange punkter, hvor hans musik ikke har \u00e6ldet med ynde. Teksterne er sp\u00e6kket med klich\u00e9er, og nogle gange er disse klich\u00e9er hele omdrejningspunktet for nummeret. Man m\u00e6rker aldrig s\u00e6rlig stor f\u00f8lelsesm\u00e6ssig dybde, ikke s\u00e6rlig st\u00f8rre end, at det er rart at v\u00e6re forelsket. Is\u00e6r de triste sange har derfor sv\u00e6rt ved at ramme mig.\u00a0Raining in my Heart<\/em>\u00a0er nok det bedste eksempel p\u00e5 en sang, jeg ikke f\u00f8ler, mest fordi den behandler en metafor, hvor regn repr\u00e6senterer sorg, alt for bogstaveligt til at tage seri\u00f8st.\u00a0Words of Love<\/em> bliver, trods den lykkelige stemning, ogs\u00e5 alt for s\u00f8dsuppeagtig, og koret er n\u00e6rmest\u00a0arrangeret, s\u00e5 det lyder som en sm\u00f8lfesang. De to covers, der er inkluderet, er heller ikke v\u00e6rd at lytte til, is\u00e6r ikke sammenlignet med originalerne af hhv. Chuck Berry og Bo Diddley. Hollys scenepersona har altid v\u00e6ret den lidt naive, k\u00e6kke skoledreng, der nok var den p\u00e6ne dreng i klassen i forhold til mange af de andre tidlige rock and roll-musikere.\u00a0Brown Eyed Handsome Man<\/em> og\u00a0Bo Diddley<\/em> er numre, der kr\u00e6ver lidt mere attitude, ja hele pointen bag sidstn\u00e6vnte er egentlig niveauet af attitude, og der kan Holly alts\u00e5 ikke f\u00f8lge med.<\/p>\n

S\u00e6tter man pladen p\u00e5 med en forst\u00e5else for hvilken tid, musikken springer ud af, er der dog rigeligt med godter alligevel. Det er stort set altid k\u00e6rlighedssange, melodierne er meget simple, og teksterne er ej just heller stor poesi, men meget af musikken kan alligevel s\u00e6tte et stort smil p\u00e5 l\u00e6ben. Is\u00e6r f\u00f8rste side af pladen, hvor man finder klassikere som\u00a0That’ll Be the Day<\/em>,\u00a0Peggy Sue<\/em>,\u00a0Everyday<\/em> og\u00a0Not Fade Away<\/em> er v\u00e6rd at lytte til. Her er det hovedsageligt numre fra Hollys to f\u00f8rste studiealbums, mens den anden halvdel hovedsageligt kommer fra enten diverse singler eller posthume udgivelser. Mens de ganske vist er mere mindev\u00e6rdige\u00a0end meget af albumfyldet p\u00e5 Hollys studiealbums, s\u00e5 er mange af dem stadig en lettere tynd kop te, som jeg ikke tror, jeg vender tilbage til. De har dog placeret\u00a0Rave On<\/em>, muligvis Hollys bedste sang, p\u00e5 denne del af pladen, og n\u00e5r det kommer til Hollys knap s\u00e5 rockpr\u00e6gede sange, s\u00e5 har jeg et svagt punkt for\u00a0True Love Ways<\/em>, der efter min mening er Sinatras stemme v\u00e6rdig. I det store hele, selvom der ikke er nogen sange, jeg savner p\u00e5\u00a020 Golden Greats<\/em>, er kvalitetsniveauet stadig meget svingende, og jeg tror, at man skulle trimme opsamlingen\u00a0ned til 10-15 numre, f\u00f8r den n\u00e5ede sit fulde potentiale.<\/p>\n