{"id":2043,"date":"2017-05-08T17:16:49","date_gmt":"2017-05-08T16:16:49","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2043"},"modified":"2017-05-08T17:16:49","modified_gmt":"2017-05-08T16:16:49","slug":"94-miles-davis-bitches-brew-1970","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2043","title":{"rendered":"94 – Miles Davis – Bitches Brew (1970)"},"content":{"rendered":"

Miles Davis er en jazzmusiker, det ikke rigtig er til at finde hoved og hale i. To personer kan sige til hinanden, at de elsker Miles Davis for derefter at finde ud af, at det er totalt forskellig musik, de holder af. Personligt holder jeg af rigtig mange af hans plader uanset de vidt forskellige stilarter, han pr\u00e6senterer. Min favorit m\u00e5 dog nok v\u00e6re\u00a0Bitches Brew<\/em> fra 1970, nok det mest eksperimentelle af hans hovedv\u00e6rker. Det er et dobbeltalbum, typisk noget, jeg ikke er stor fan af, men\u00a0Bitches Brew<\/em> er ikke et dobbeltalbum, fordi Miles og bandet ikke kunne sk\u00e6re ned p\u00e5 antallet af sange. Der er kun 6 sange, der hver repr\u00e6senterer noget ganske\u00a0helst\u00f8bt, men de endte ogs\u00e5 med at v\u00e6re meget lange. Det f\u00f8rste nummer,\u00a0Pharao’s Dance<\/em>, starter meget stille ud med en spinkel trommerytme overfor en bas samt hele tre el-klaver. Det er sv\u00e6rt at hitte ud af nogen bestemte melodiske figurer, men lyden er meget behagelig. Lige s\u00e5 stille hopper Davis sammen med Wayne Shorter ind p\u00e5 henholdsvis trompet og saxofon, og s\u00e5 begynder musikerne for alvor at finde hinanden. Musikken bliver mere intens, og de bev\u00e6ger sig i l\u00f8bet af nummerets 20 minutter vidt omkring. Det er en vidunderlig rutsjebanetur, hvor man h\u00f8rer vanvittigt\u00a0dygtige musikere udforske helt nye musikalske ideer.<\/p>\n

Andet nummer, Bitches Brew<\/em>,\u00a0er med sine 27 minutter endnu l\u00e6ngere og endda mere udfordrende. Oftest f\u00e5r jeg end ikke mulighed for at komme s\u00e5 langt i pladen, hvis jeg spiller den for andre. Den starter helt tomt med 8 bastoner uden nogen umiddelbar rytmisk eller melodisk karakter. Herefter kommer en dissonerende akkord, hvor st\u00f8rstedelen af bandet er med. Dette kan, hvis man str\u00e6kker definitionen, kaldes for nummerets hovedtema, og det er en id\u00e9, som sangen bygger videre p\u00e5. Hele nummeret er bygget op efter en dikotomi mellem ro og kaos. B\u00e5de ro\u00a0og kaos bliver kun mere og mere ekstrem med tiden, og p\u00e5 en eller anden m\u00e5de form\u00e5r Davis at konstruere nummeret, s\u00e5 man alligevel til sidst ikke kan skelne mellem dem. Helt klart et af mine yndlings-jazznumre, men det er ikke for sarte \u00f8ren. S\u00e5 er tredje nummer Spanish Key<\/em> nok lettere at forholde sig til med sin funky guitar og mere harmoniske opbygning, omend der stadig er godt med dissonanser. Det er nok stadig ikke ligefrem til popstationerne, men indflydelsen fra tidlig funkmusik giver den en kant, der f\u00e5r den til at ramme noget\u00a0andet end resten af pladen.<\/p>\n

Guitaristen er is\u00e6r i fokus p\u00e5 det fjerde og korteste nummer, der da ogs\u00e5 er opkaldt efter ham; nummeret hedder\u00a0John McLaughlin<\/em>. Det kan opfattes som en forl\u00e6nget guitarsolo, og selvom der da er visse gennemg\u00e5ende figurer i nummeret, kan der n\u00e6ppe tales om en egentlig struktur. Men det er et fremragende nummer, og\u00a0trods sin korte l\u00e6ngde p\u00e5 kun 4 minutter, stikker den flot ud. Der vendes tilbage p\u00e5 funk, nu i en lidt langsommere udgave, p\u00e5 den ondskabsfulde\u00a0Miles Runs the Voodoo Down<\/em>. Det er et mere konsekvent sonisk billede end noget andet nummer, der pr\u00e6senteres her, og nummeret v\u00e6kker nok klarere billeder end resten. N\u00e5r det 14 minutter lange nummer er det mest lyttervenlige, ved man, at man har med en speciel plade at g\u00f8re. Afslutningsnummeret\u00a0Sanctuary<\/em>\u00a0leder i starten tankerne hen mod Davis’ r\u00f8dder i modaljazz,\u00a0men tilsat en smule ekstra\u00a0dissonans. Det er dog ind til man 4 minutter inde m\u00f8der den nok vildeste lydeksplosion p\u00e5 hele pladen.\u00a0De to sider af musikken\u00a0er nu s\u00e5 forskellige i udtryk, at der p\u00e5 alle m\u00e5der er tale om et konflikternes h\u00f8jdepunkt. Og det er lige pr\u00e6cis det, jeg aldrig har h\u00f8rt en anden jazzplade udtrykke s\u00e5 godt: konflikt. Det er et unikum af en jazzplade.<\/p>\n