{"id":204,"date":"2012-07-01T02:00:56","date_gmt":"2012-07-01T01:00:56","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=204"},"modified":"2017-10-19T06:52:10","modified_gmt":"2017-10-19T05:52:10","slug":"491-mott-the-hoople-all-the-young-dudes-1972","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=204","title":{"rendered":"491 – Mott the Hoople – All the Young Dudes (1972)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Siden deres debut i 1969 havde Mott the Hoople haft manglende kommerciel succes med den h\u00e5rde rock, de lavede. I 1969 fik en anden musiker dog succes: David Bowie fik et enormt hit med Space Oddity, og over de n\u00e6ste par \u00e5r blev Bowie kun mere succesfuld, imens Mott the Hoople overvejede at forlade branchen fuldst\u00e6ndigt. David Bowie var stor fan af dem, og derfor havde han selvf\u00f8lgelig h\u00f8rt rygterne. Da ops\u00f8gte Bowie i starten af 1972 dette ellers totalt ukendte band, og tilb\u00f8d dem en sang han havde skrevet, der hed All the Young Dudes<\/em>. Dette nummer var ikke rigtig noget, der mindede om resten af Mott the Hooples diskografi, da de jo f\u00f8r mest havde lavet h\u00e5rd rock, mens Bowie i l\u00f8bet af 70’erne havde udviklet glam rock-genren, der var storladen, pomp\u00f8s og selvironisk. Det var noget af et vendepunkt for Mott the Hoople, for selv de havde n\u00e6ppe en anelse om, hvor meget dette nummer ville p\u00e5virke resten af deres karriere. Sangen blev udgivet som single i Juli 1972, og i september udkom den p\u00e5 et album, som liges\u00e5 kom til at hedde All the Young Dudes<\/em>.<\/p>\n

All the Young Dudes <\/em>er en sang om lige det, titlen antyder. Det refererer til meget af tidens kultur, men den er stadig en helt og aldeles tidl\u00f8s sang. Man m\u00e6rker rebelsk tankegang og manglende fokus. Man kulde kalde det for en ironisk kritik af ungdommen, men selvom den selvf\u00f8lgelig ikke maler ungdommen op som absolutte engle, er det en ren hyldest af ungdommelig letsindighed, og dermed b\u00e5de dennes gode og d\u00e5rlige sider. S\u00e5 jo, deres st\u00f8rste hit fortjener sin ber\u00f8mmelse, men hvad med resten af albummet? Det er ogs\u00e5 rigtig godt. Kun titelnummeret er skrevet af Bowie, men man m\u00e6rker hans indflydelse hele vejen igennem. Det \u00e5bner med et cover af Sweet Jane<\/em> af The Velvet Underground, som jo ogs\u00e5 havde inspireret Bowie meget, og coveret er meget lavet i Bowie-stil. Hvis jeg ikke var st\u00f8rre Bowie-n\u00f8rd end jeg nu engang var, ville jeg n\u00e6ppe kunne h\u00f8re, at det ikke var Bowie. De andre 7 sange er alle skrevet af gruppens medlemmer, og de er ogs\u00e5 ganske habile sangskrivere.<\/p>\n

Sucker<\/em> er et af mine personlige yndlingsnumre. Det er en f\u00e6ngende, sk\u00e6v sang, der har en meget finurlig lille overgang, der g\u00e5r plink-plank-plink-plank, p\u00e5 et strengeinstrument, som jeg ikke har kunnet finde ud af navnet p\u00e5, men det lyder en kende asiatisk. Et andet nummer, der virkelig udm\u00e6rker sig er Ready For Love\/After Lights<\/em>, et nummer der har melankolske vers, der i stemning minder mig meget om Aerosmiths klassiske Dream On<\/em>, der blev udgivet \u00e5ret efter. Omkv\u00e6det er f\u00e6ngende og h\u00e5rdtsl\u00e5ende, og det s\u00f8rger for at melankolien ikke g\u00f8r sangen for kedelig, samtidig med at tonen ikke bliver totalt ruineret. Det st\u00f8rste problem med dette album er, at de fleste af omkv\u00e6dene kun er en enkelt linje, der bliver gentaget igen og igen eller varieret minimalt p\u00e5. S\u00e5dan noget er normalt ikke noget, der irriterer mig, men det sker s\u00e5 ofte her, at det suger lidt af energien v\u00e6k. Mott the Hooples m\u00e5lgruppe er ret simpel at definere: Lyt til All the Young Dudes<\/em>, hvis du kan lide David Bowie, og hvis du ikke har lyttet til nok Bowie, til at den anbefaling betyder noget for dig, s\u00e5 lyt til noget Bowie f\u00f8rst, for det burde v\u00e6re en langt vigtigere prioritet.<\/p>\n