Jeg har efterh\u00e5nden lyttet til rigtig meget Creedence Clearwater Revival \u2013 jeg har endda anmeldt b\u00e5de Cosmo’s Factory<\/i> fra 1970 og Willy and the Poor Boys<\/i> fra 1969, muligvis deres to mest popul\u00e6re albums. Et tredje, der er v\u00e6rd at n\u00e6vne, er Green River<\/i>, der udkom et par m\u00e5neder f\u00f8r Will<\/i>y<\/i> and the Poor Boys<\/i>. Lyden herp\u00e5 er noget mere upoleret end senere, og sangene bygger i h\u00f8jere grad p\u00e5 grooves her. Ligeledes er der st\u00f8rre blues-indflydelse, end man ellers er vant til fra sumprockerne, og selvom man absolut godt kan h\u00f8re, at det er det samme band, som senere udgav Will<\/i>y<\/i> and the Poor Boys<\/i>, s\u00e5 er forskellene markante nok, til at man kan f\u00e5 noget ganske forskelligt ud af de to lytteoplevelser. For at sige det lettere poetisk leder Willy and the Poor Boys<\/i> tankerne hen mod et gadehj\u00f8rne, mens Green River<\/i> leder tankerne hen mod en sump \u2013 noget b\u00e5de albumtitlerne og deres tilh\u00f8rende illustrationer i deres simpelhed har fanget ganske godt. Tekstuniverset p\u00e5 Green River<\/i> er ogs\u00e5 mere pr\u00e6get af natur end senere Creedence-plader, hvorp\u00e5 de blev mere optaget af mennesker og endda politik, end de var af nattehimlen.<\/p>\n
Lyden er mere r\u00e5 og n\u00e6rmest spinkel p\u00e5 st\u00f8rstedelen af pladen, end jeg er vant til fra deres senere plader. Der er ganske vist to guitarister i gruppen, men deres lyd\u00a0er s\u00e5 klar, at\u00a0lydbilledet stadig f\u00f8les meget bart. Der er absolut en vis appeal ved dette, is\u00e6r da naturen er s\u00e5 meget i fokus p\u00e5 pladen.\u00a0Det skal dog ikke forst\u00e5s s\u00e5dan at guitarerne er i baggrunden p\u00e5 denne plade. De er meget tydelige, og der er mere variation og overraskelse at finde p\u00e5 dem end p\u00e5 noget andet instrument, is\u00e6r i form af fills p\u00e5 de mere energiske eller bluesede numre, s\u00e5som Commotion<\/em>\u00a0og\u00a0Tombstone Shadow<\/em>. Der er dog ogs\u00e5 plads til nogle fine, mere singer\/songwriter-agtige numre, hvor melodien og teksten kan komme lidt mere i fokus. Disse befinder sig is\u00e6r mod midten af pladen i form af numrene\u00a0Bad Moon Rising<\/em>,\u00a0Lodi<\/em> og\u00a0Wrote a Song for Everyone<\/em>. Det kan virke som et s\u00e6rt valg at placere dem alle op ad hinanden, men det virker faktisk ganske fint, hvis du sp\u00f8rger mig. Det er ikke en s\u00e6rlig lang plade, s\u00e5 den grove opdeling i 3 bluesede\u00a0groove-b\u00e5rne numre, da 3 mere melodiske\u00a0singer\/songwriter-numre, sidst\u00a0atter 3 af f\u00f8rste slags, den fungerer ganske fint. Det g\u00f8r at numrene st\u00f8tter op om hinanden i stil og giver albummet mere koh\u00e6rens.<\/p>\n De mere melodiske numre er absolut de mest mindev\u00e6rdige individuelle numre p\u00e5 pladen – melodien er jo sjovt nok mere f\u00e6ngende p\u00e5 dem. Det betyder dog ikke n\u00f8dvendigvis, at de giver det st\u00f8rste aftryk p\u00e5 pladen. Stadig, m\u00e5ske fordi den mere bluesede stil omfavner hver ende af pladen, st\u00e5r den som det klart definerende for mig. I bedste fald, s\u00e5som p\u00e5 titelnummeret og\u00a0Tombstone Shadow<\/em>, er der tale om detaljerede, velspillede og ganske underholdende sumprock, der virkelig ydnytter genrens repetition til sin fordel. Andre, fx det deres cover af Nappy Browns,\u00a0The Night Time is the Right Time<\/em>, har en lettere flad lyd, og det ender med at visse elementer, fx koret, gentager sig s\u00e5 meget, at det ender med at klinge hult. Selv de svagere numre indeholder dog ganske gode elementer – selvom\u00a0Sinister Purpose<\/em> har en ret tam vokalmelodi, s\u00e5 er trommerne mod slutningen helt og aldeles geniale. Desv\u00e6rre er de svagere numre generelt mod slutningen, og det g\u00f8r, at pladen altid\u00a0efterlader mig en smulle skuffet, da jeg godt kunne have t\u00e6nkt mig en mere mindev\u00e6rdig afslutning. Men man kan ikke komme uden om, at der er godt med kvalitet p\u00e5 pladen, og is\u00e6r de tre midterste singer\/songwriter-numre viser gruppen fra deres bedste side.<\/p>\n