{"id":2029,"date":"2017-03-24T15:54:22","date_gmt":"2017-03-24T14:54:22","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2029"},"modified":"2017-03-24T15:54:22","modified_gmt":"2017-03-24T14:54:22","slug":"96-the-who-tommy-1969","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2029","title":{"rendered":"96 – The Who – Tommy (1969)"},"content":{"rendered":"

Tommy af the Who er en ret speciel plade. Der er mange, der vil kunne fort\u00e6lle dig rigtig meget om den, selvom de aldrig har h\u00f8rt den. Den bliver af mange kaldt den f\u00f8rste rockopera, og den noget specielle historie fortalt herp\u00e5 er b\u00e5de ber\u00f8mt og berygtet. For uanset hvor godt, man synes, albummet er, s\u00e5 er handlingen\u00a0dybt latterlig: en dreng ved navn Tommy bliver blind, stum og d\u00f8v, og hele ungdommen og barndommen igennem bliver han misbrugt – han viser sig dog at v\u00e6re helt formidabel til pinball, og efter en l\u00e6ge f\u00e5r kureret ham fra hans manglende kommunikationsevner, grundl\u00e6gger\u00a0han en religion. At the Who f\u00e5r lavet smuk, medrivende musik ud af s\u00e5dan noget pjat kan virke overraskende, men det lykkes. En af metoderne til at f\u00e5 gjort dette er via gentagne musikalske vendinger og lyriske passager. Man f\u00f8ler for alvor en handlingsm\u00e6ssig sammenh\u00e6ng mellem numrene, n\u00e5r det instrumentale \u00e5bningsnummer,\u00a0Overture<\/em> hovedsageligt best\u00e5r af fraser, der senere opleves i l\u00f8bet af pladen. Det h\u00e6nger godt sammen med albummets status som rockopera, da mange klassiske operaer indeholder lignende \u00e5bninger.\u00a0Der er endda 2 akter, som var det en opera – delt op over to skiver.<\/p>\n

Til trods for at skulle afspejle et v\u00e6ld af figurer og scenarier, har albummet generelt en meget sk\u00f8n, grandi\u00f8s lyd. Der er godt med afvigelser herfra, hvilket naturligvis ogs\u00e5 er passende for en fort\u00e6lling som\u00a0Tommy<\/em>, men det giver meget mening, at den generelle stemning er p\u00e5 den m\u00e5de. Det l\u00e6gger yderligere v\u00e6gt p\u00e5 de religi\u00f8se paralleller, man kan finde p\u00e5 Tommy, is\u00e6r i forhold til kristendommen. Det er v\u00e6rd at n\u00e6vne, at jeg muligvis f\u00e5r nogle af mine fortolkninger gennem Ken Russells filmatisering af albummet, hvor der absolut ikke er skruet ned for den religi\u00f8se symbolik, men jeg vil mene, at man stadig kan h\u00f8re meget af det i lyrikken. Tommy g\u00e5r gennem et liv af lidelser, men\u00a0grundet\u00a0en r\u00e6kke ufattelige, fantastiske pr\u00e6stationer, begynder folk at beundre ham. Tilf\u00f8j at han aldrig kendte sin far, samt naturligvis at han slutteligt starter en religion. Samtidig er han dog en skildring af vores nutidige forhold til popkulturelle ikoner. I mods\u00e6tning til en typisk messiasfigur g\u00f8r Tommy nemlig aldrig noget, der rent faktisk gavner andre mennesker, han er just virkelig god til pinball. Alligevel s\u00f8rger The Who for, at man tydeligt m\u00e6rker det store og spirituelle ved hans fort\u00e6lling, og det er is\u00e6r fordi musikkens pomp\u00f8se udstr\u00e5ling s\u00f8rger for det.<\/p>\n

Tommy<\/em> er det f\u00f8rste album af sin slags, og mens The Who havde erfaring med l\u00e6ngere fort\u00e6llinger af komplicereret musikalsk struktur (lyt til sangen A Quick One<\/em>), s\u00e5 har rockopera-genren udviklet sig fra dengang. Jovist,\u00a0Tommy<\/em> er stadig en imponerende, kraftig gennemlytning, hvor numrene generelt assisterer hinanden mesterligt, og hvor mange passager er virkelig udtryksfulde og mindev\u00e6rdige. Der er numre p\u00e5 pladen, s\u00e5som\u00a0Tommy’s Holiday Camp<\/em> og\u00a0Tommy Can You Hear Me<\/em>, der musikalsk ikke er noget at skrive hjem om, men de assisterer historien fyldestg\u00f8rende. Det er is\u00e6r de kortere numre, dette g\u00e6lder for, men jeg f\u00f8ler ikke at l\u00e6ngden\u00a0er en god undskyldning, med mindre de ikke kommer meget over et halvt minut. Jeg synes personligt, at bandets anden rockopera,\u00a0Quadrophenia<\/em>, er en mere fuldendt plade rent musikalsk, selvom man selvf\u00f8lgelig ikke kan komme uden om kvaliteten af h\u00f8jdepunkterne p\u00e5\u00a0Tommy<\/em>, ej heller dens indflydelse. Det er en plade, der g\u00f8r et stort indtryk, for den pr\u00e6senterer sig selv p\u00e5 en unik, original m\u00e5de, og n\u00e5r musikken er bedst, er den helt formidabel. Med fantastiske numre som\u00a0Pinball Wizard<\/em>,\u00a0Amazing Journey<\/em> og\u00a0We’re Not Gonna Take It<\/em>\u00a0samt en fort\u00e6lling uden lige, er\u00a0Tommy\u00a0<\/em>en oplevelse, man ikke b\u00f8r undv\u00e6re.<\/p>\n