{"id":2026,"date":"2017-03-21T12:42:01","date_gmt":"2017-03-21T11:42:01","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2026"},"modified":"2017-03-21T12:42:01","modified_gmt":"2017-03-21T11:42:01","slug":"97-bob-dylan-the-freewheelin-bob-dylan-1963","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2026","title":{"rendered":"97 – Bob Dylan – The Freewheelin’ Bob Dylan (1963)"},"content":{"rendered":"

For ikke l\u00e6nge siden havde den store rockpoet Bob Dylan \u00e6ren af at vinde Nobels Litteraturpris for sine fantastiske sangtekster. Samtidig var han i fuld gang med at indspille covers af gamle pop-standarder. Det er ikke fordi disse covers er s\u00e6rlig d\u00e5rlige, men jeg synes nu stadig, det er synd, da hans force alle dage har v\u00e6ret i det lyriske felt, og efter min mening st\u00e5r han stadig st\u00e6rkt. Det\u00a0leder for mig tankerne hen p\u00e5 hans f\u00f8rste to albums,\u00a0Bob Dylan<\/em> fra 1962 og\u00a0The Freewheelin’ Bob Dylan\u00a0<\/em>fra \u00e5ret efter. Det f\u00f8rste album bestod hovedsageligt af covers, og det er hovedsageligt g\u00e5et i glemmebogen. Det andet album var n\u00e6sten udelukkende eget materiale, og\u00a0The Freewheelin’ Bob Dylan<\/em> huskes stadig i dag som hans store gennembrud, og sange som\u00a0Blowin’ in the Wind<\/em>, A Hard Rain’s a-Gonna Fall<\/em> og\u00a0Don’t Think Twice, It’s Alright<\/em> st\u00e5r stadig som h\u00f8jdepunkter i en karriere, der ellers ikke har v\u00e6ret fattig p\u00e5 s\u00e5danne.\u00a0St\u00f8rstedelen bliver leveret af en helt n\u00f8gen bes\u00e6tning, kun best\u00e5ende af Dylan selv p\u00e5 s\u00e5vel guitar, mundharmonika og sang – hvor hans stil allerede er meget unik p\u00e5 de to sidstn\u00e6vnte felter.<\/p>\n

V\u00e6rd at n\u00e6vne er, at selvom musikken har en meget konsekvent lyd p\u00e5 denne plade, s\u00e5 er den faktisk ret lang af en plade fra 1963 at v\u00e6re. Phil Spector, Sam Cooke, Roy Orbison og The Beatles var nogle af tidens\u00a0helt store stjerner, og deres albums var alle godt under de 40 minutter.\u00a0Folk-albums var ganske vist generelt lidt l\u00e6ngere end pop-plader dengang, men alligevel er Bob Dylan med sine 50 minutter lidt af et s\u00e6rsyn. Jeg skal da heller ikke lyve, ved de f\u00f8rste par gennemlytninger, syntes jeg, at pladen gik lidt i tomgang mod slutningen. Lyden \u00e6ndrede sig trods alt ikke det store, og det n\u00e6sten komplette frav\u00e6r af trommer kan g\u00f8re det sv\u00e6rt at blive grebet af rytmen. Men man skal bare virkelig ikke fokusere for meget p\u00e5 instrumentationen p\u00e5 det her album. Albummet har masser af variation, bare ikke i lyden. Variationen ligger i teksterne, som p\u00e5 alle m\u00e5der er det centrale i albummet. Der er meget inderlige, hjertesk\u00e6rende sange som\u00a0Bob Dylan’s Dream<\/em> og\u00a0Don’t Think Twice It’s Alright<\/em>, mere maleriske v\u00e6rker som Girl from North Country<\/em> og\u00a0A Hard Rain’s a-Gonna Fall<\/em>, ja der er selv sm\u00e5 handlingsb\u00e5rne fort\u00e6llinger som\u00a0Talking World War III Blues<\/em> og\u00a0Oxford Town<\/em>.<\/p>\n

Det er dog ikke helt retf\u00e6rdigt\u00a0at dele hans tekster s\u00e5 groft op i stilarter, for han bruger masser af forskellige virkemidler p\u00e5 tv\u00e6rs af\u00a0sangene. Hans sprogbrug\u00a0er altid st\u00e6rkt, og han form\u00e5r at skabe et v\u00e6ld af stemninger med sin mesterlige pen og sin skrabende stemme. The Freewheelin’ Bob Dylan<\/em>\u00a0er en af de mest r\u00e5 Dylan-oplevelser, man kan f\u00e5 sig. Det er let at fokusere p\u00e5 teksterne grundet deres umiddelbare pr\u00e6sentation, og de er absolut i den gode ende, selv med hans generelle niveau taget i betragtning – de er mere folkelige end normalt, og der er en god balance mellem det humoristiske og det dramatiske. Netop grundet det h\u00f8je lyriske niveau\u00a0er hans cover af\u00a0Corrina, Corrina<\/em> uden tvivl det mindst interessante p\u00e5 pladen. Dette er det eneste nummer med yderligere instrumentation end Dylan selv, og selvom det slet ikke er sk\u00e6rrende pludselig at h\u00f8re trommer og bas, er appealet ved det her nummer bare s\u00e5 langt fra appealet ved resten af pladen. Der er dog ellers ikke meget at klage over, s\u00e5 l\u00e6nge man kan\u00a0snuppe Dylans stemme og hans\u00a0h\u00f8jfrekvente brug af mundharmonikaen, der m\u00e5ske ikke altid er mixet helt perfekt. Der er s\u00e5 mange sm\u00e5, genialiteter p\u00e5 det her nummer, og stort set hvert eneste nummer bidrager med noget nyt p\u00e5 denne klassiske skive.<\/p>\n