{"id":202,"date":"2012-07-01T01:00:50","date_gmt":"2012-07-01T00:00:50","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=202"},"modified":"2017-10-19T06:51:56","modified_gmt":"2017-10-19T05:51:56","slug":"492-pearl-jam-vitalogy-1994","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=202","title":{"rendered":"492 – Pearl Jam – Vitalogy (1994)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Det f\u00f8rste ord, der springer frem, n\u00e5r jeg t\u00e6nker p\u00e5 Pearl Jams Vitalogy<\/em> fra 1994 er “fejlfyldt”. Det har som f\u00e5 andre albums p\u00e5 denne liste fejl, som er n\u00e6sten indiskutable. Det er generelt ikke et album, som de fleste vil have lyst til at lytte til hele vejen fra ende til anden. Pry, To<\/em> er et nummer, hvor forsanger Eddie Vedder i h\u00f8jere grad end ellers mumler sig igennem noget nonsens med en ikke specielt vellydende guitar, der fjoller rundt i baggrunden. Aye Davanita <\/em>k\u00f8rer med et eller andet folkemantra ovenp\u00e5 en almindelig grunge-instrumentation, og det kommer virkelig ikke nogen vejene. Albummet g\u00e5r n\u00e6rmest bare i 3 minutters tomgang. Bugs <\/em>k\u00f8rer p\u00e5 et afskyeligt harmonika-riff, som de fleste nok ville f\u00e5 hovedpine af – lige dette nummer kan jeg selv ret godt lide, da det har en hylemorsom tekst, men det \u00f8del\u00e6gger virkelig stemningen, albummet havde godt gang i. Det absolut v\u00e6rste nummer er afslutningsnummeret, Hey Foxymophandlemama (Stupid Mop)<\/em>, der k\u00f8rer i n\u00e6sten 8 minutter med en barnestemme, der p\u00e5 sine kn\u00e6 beder om brutal sex. Det er sv\u00e6rt at holde ud at lytte til.<\/p>\n

N\u00e5r albummet dog bliver godt, er det fantastisk. Sange som Better Man<\/em> og Nothingman <\/em>er meget r\u00f8rende fort\u00e6llinger om individer, der er deprimerede og i det hele taget har det meget sv\u00e6rt. Nothingman<\/em> er ganske vist ikke n\u00e6r s\u00e5 st\u00e6rk som Better Man<\/em> rent lyrisk, men den bliver spillet og sunget, s\u00e5 det bliver til en ren t\u00e5reperser. Begge hovedpersoner er fortvivlede over manglende held i k\u00e6rlighed: manden fra Nothingman<\/em> er trist og ensom, og kvinden fra Better Man<\/em> er endt hos et r\u00f8vhul, som hun ikke kan komme af med. Spin the Black Circle <\/em>er et meget aggressivt lydende nummer, der k\u00f8rer p\u00e5 hurtige, kraftige akkorder. Teksten handler i sig selv bare om vinylplader, men melodiens vrede er h\u00e5rdtsl\u00e5ende, og den er en af den slags sange, der om noget s\u00e6tter blodtrykket i gang. Albummet kan virkelig blive smukt til tider, og med undtagelse af de 4 f\u00f8rste sange, jeg snakkede om, er alle melodier skrevet, s\u00e5 de udtrykker et v\u00e6ld af store f\u00f8lelser. N\u00e6sten intet f\u00f8les banalt, og stort set det hele f\u00f8les vigtigt<\/p>\n

Pearl Jam var i h\u00f8jere grad end de fleste af samtidens bands historiefort\u00e6llere. De fortalte tit historier, som ikke rigtig havde noget med virkeligheden at g\u00f8re. Hvor bands som Nirvana og Alice in Chains ville fort\u00e6lle om forsangerens strabadser, opdigtede Pearl Jam ofte historier om individer, som slet ikke eksisterede som bestemte personer i den virkelige verden, men de g\u00f8r det stadig s\u00e5 jordn\u00e6rt, at man let kan forst\u00e5, hvorfor det er, som det er. Det store problem med albummet er, at der netop er de her f\u00e5 numre, der bare ikke er gode og ikke tilf\u00f8jer noget som helst til oplevelsen. Det er numre, der nok helst b\u00f8r springes over, n\u00e5r man lytter til albummet, og s\u00e5dan noget g\u00f8r, at n\u00e6sten ingen ville kunne kalde dette for et perfekt album. Vi snakker ikke om fyld, vi snakker om ragelse, der faktisk blev lavet for at irritere Pearl Jams pladeselskab. Hvis vi dog ser bort fra disse numre, er Vitalogy <\/em>et af de bedste albums, alternativ rock har at byde p\u00e5. Sagen er bare, at disse numre kan v\u00e6re sv\u00e6re at se bort fra, s\u00e5 de tr\u00e6kker kraftigt ned.<\/p>\n