{"id":2015,"date":"2017-03-06T00:00:36","date_gmt":"2017-03-05T23:00:36","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2015"},"modified":"2017-03-06T09:12:00","modified_gmt":"2017-03-06T08:12:00","slug":"98-elvis-costello-this-years-model-1978","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2015","title":{"rendered":"98 – Elvis Costello – This Year’s Model (1978)"},"content":{"rendered":"

Elvis Costellos debutplade,\u00a0My Aim Is True<\/em>, er e skidegod plade. En kende simpel til tider, jovist, men altid rig p\u00e5 personlighed og charme, og p\u00e5 de bedste tidspunkter var sangskrivningen i top. Det var is\u00e6r p\u00e5 det mere nedtonede nummer Alison<\/em>, hvor man for alvor opdagede hvor skarp hans pen var, og at man for alvor fik noget kant i sin pop-rock. P\u00e5 sit andet album,\u00a0This Year’s Model<\/em>, var der tilsyneladende et konstant h\u00f8jt tempo, der is\u00e6r manifesterede sig i singler som Pump It Up<\/em>,\u00a0(I Don’t Want to Go to) Chelsea<\/em> og Radio Radio<\/em>. N\u00e5r man er f\u00e6rdig med pladen f\u00f8les det ogs\u00e5 som om, man har siddet igennem en nonstop energibombe. Det har man egentlig ikke, men det viser elegancen i Elvis Costello som albumkunstner. Numre som\u00a0Little Triggers<\/em> og\u00a0Night Rally<\/em> er faktisk ret langsomme, men de er konstrueret med en f\u00e6nomenal forst\u00e5else for lytterengagement. Hans sangstemme virker altid meget n\u00e6r, og p\u00e5 de langsommere numre er der stadig et rigtig interessant, eventyrlystent lydbillede – p\u00e5\u00a0Night Rally<\/em> ender vi endda n\u00e6rmest i en “Wall of Sound”. Derudover er der god variation i numrenes stil, s\u00e5 man altid f\u00f8ler, at albummet gradvist bev\u00e6ger sig hen mod noget nyt.<\/p>\n

Og dog – albummet starter stort set p\u00e5 samme m\u00e5de som det starter, b\u00e5de i tempo, i stemning og endda til en vis grad i opbygningen af nummeret. Afslutningsnummeret\u00a0Radio, Radio<\/em>*\u00a0<\/em>har dog en markant anderledes instrumentation end \u00e5bningsnummeret\u00a0No Action<\/em>, men lige efter hinanden ville de stadig virke alt for ens, og deres delte h\u00f8je tempo ville muligvis ogs\u00e5 ende med at virke udmattende p\u00e5 lytteren. Jeg har dog aldrig oplevet at blive den mindste smule tr\u00e6t af\u00a0This Year’s Model<\/em> – jeg kan bare lytte til den igen og igen. Udover albummets opbygning og den generelt geniale sangskrivning, ligger dette ogs\u00e5 meget i instrumentationen. Den er\u00a0enormt vel-timet, og man kan m\u00e6rke en rigtig god f\u00e6lles musikforst\u00e5else i bandet, s\u00e5 der er ogs\u00e5 plads til at tilf\u00f8je masser af finurlige detaljer p\u00e5 tv\u00e6rs af instrumenterne. Der er ikke noget instrument, der ikke er sp\u00e6ndende og fyldt med overraskelser. Det h\u00e6nger nok ogs\u00e5 sammen med, at Costello her fik samlet sit faste band, The Attractions, for f\u00f8rste gang. Kemien i bandet er \u00e5benlys, og den smitter rigtig godt af, n\u00e5r man h\u00f8rer hvor tight og gennemf\u00f8rt de spiller.<\/p>\n

Selvom\u00a0Costellos musik dybest set tager udgangspunkt i den skramlede genre kendt som punkrock,\u00a0er Elvis forfinet, detaljeret og pr\u00e6cis i sin sangskrivning. Melodierne er tit \u00f8reh\u00e6ngere af bedste skuffe, og hans tekster er skarpe, sarkastiske og kyniske, n\u00e6rmest til en grad hvor man ville kunne sammenligne hans tekstunivers med Father John Mistys. Man sider smilende og lytter med, n\u00e5r han kommer med det underholdende sprogbrug, man finder p\u00e5 numre som \u00a0This Year’s Girl<\/em>,\u00a0Lip Service<\/em> og\u00a0Night Rally<\/em>. Som just n\u00e6vnt er melodierne ogs\u00e5 fantastiske, og de g\u00f8r musikken\u00a0tilpas let og ford\u00f8jelig, mens man stadig kan m\u00e6rke den underl\u00e6ggende dybde. Centrale lyriske motiver p\u00e5 pladen er forg\u00e6ngelighed og forf\u00e6ngelighed – deraf navnet\u00a0This Year’s Model<\/em>. Tekster om hvor overfladiske vi kan v\u00e6re som mennesker, sange om hvor hurtigt tiderne skifter, og hvor hurtigt vi som kultur g\u00e5r fra det ene hippe kulturf\u00e6nomen til det andet. Til trods for sine almene postmoderne observationer, st\u00e5r\u00a0This Year’s Girl<\/em> som v\u00e6rk i kontrast til disse; albummet er nemlig absolut ikke glemt i moderne tid. Det bliver stadig hyldet som et af Costellos bedste, og Costello bliver stadig opfattet som en fantastisk musiker. Og med det in mente er det hele nu ikke s\u00e5 skidt alligevel.<\/p>\n