{"id":2011,"date":"2017-02-16T01:01:04","date_gmt":"2017-02-16T00:01:04","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2011"},"modified":"2017-10-20T14:32:45","modified_gmt":"2017-10-20T13:32:45","slug":"99-sly-the-family-stone-theres-a-riot-goin-on-1971","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2011","title":{"rendered":"99 – Sly and The Family Stone – There’s a Riot Goin’ On (1971)"},"content":{"rendered":"

Sly and The Family Stone var ikke blot et af de vigtigste funkbands nogensinde, de var ogs\u00e5 til tider meget bizarre og eksperimentelle, mere end de fleste i deres samtid. En af deres s\u00e6reste plader er\u00a0There’s a Riot Goin’ On<\/em> fra 1971. F\u00f8r dette album havde de en meget klar psykedelisk soul-lyd med nogle poppede omkv\u00e6d og en generel feel-good-vibe. Ikke at de ikke havde eksperimenteret f\u00f8r, fx kan den 13 minutter lange sang\u00a0Sex Machine<\/em> fra 1969 fremh\u00e6ves som et v\u00e6ldig alternativt og artistisk nummer, og p\u00e5 mange m\u00e5der dannede dette nummer grundlaget for\u00a0There’s a Riot Goin’ On<\/em> to \u00e5r senere. Lyden herp\u00e5 n\u00e6rmer sig p\u00e5 mange m\u00e5der den lumre, sumpede, groove-b\u00e5rne stil, man fandt p\u00e5\u00a0Sex Machine<\/em>, og stemningen er p\u00e5 alle m\u00e5der m\u00f8rkere herp\u00e5 end f\u00f8r. Selv glade sange som (You Caught Me) Smilin’<\/em> og\u00a0Runnin’ Away<\/em> f\u00f8les som om, de stammer fra et ondt, forskruet sted. Det g\u00e6lder is\u00e6r Runnin’ Away<\/em>, der i albummets kontekst bliver n\u00e6rmest skr\u00e6mmende, s\u00e5 tyggegummi-optimistisk den bliver blandt den ellers noget grumme lyd. En anden undtagelse ville v\u00e6re \u00e5bningsnummeret,\u00a0Luv N’ Haight<\/em>, der flot giver dig indtrykket, at det er en ganske almindelig, poppet funkplade, man har givet sig til at h\u00f8re – men \u00e5h, hvor man dog tager fejl.<\/p>\n

There’s a Riot Goin’ On<\/em> er en sv\u00e6r plade at sluge – der er mange langsommere funknumre, og det virker tit som om, forsanger Sly Stones stemme har en form for vintage-filter p\u00e5 sin mikrofon. Endvidere synger han tit meget lavm\u00e6lt, og selv n\u00e5r han ikke g\u00f8r, placeres han ikke s\u00e6rlig h\u00f8jt i mixet i forhold til at han er forsanger. Guitarerne og bassen kravler p\u00e5 nummeret\u00a0Poet<\/em> hen over hinanden i et hypnotiserende groove, men generelt f\u00f8les lyden p\u00e5 pladen underligt n\u00f8gen til trods for den store bes\u00e6tning. Kig blot p\u00e5 det 7 minutter lange afslutningsnummer\u00a0Thank You for Talkin’ to Me, Africa<\/em>, der essentielt er en nyfortolkning af gruppens klassiske hit\u00a0Thank You (Falettinme Be Mice Elf Agin)<\/em>. Groovet best\u00e5r som s\u00e5dan af b\u00e5de bas, trommer og guitar, men guitartonerne er s\u00e5 kortvarige og holder nok pauser til, at det stadig f\u00f8les meget tomt, is\u00e6r med det langsommere tempo end originalen. 7 minutter inde i nummeret er groovet det helt samme, uanset om verset eller omkv\u00e6det er i gang. Der optr\u00e6der ogs\u00e5 af og til et keyboard, men det er flyvsk og lavm\u00e6ldt, s\u00e5 det \u00f8ger til den meget ukomfortable stemning, som nummeret skaber.<\/p>\n

Det er en underlig plade, og jeg har sv\u00e6rt ved at sige, hvad jeg synes om den. Men jeg synes absolut, at den er v\u00e6rd at opleve, for jeg kender ikke mange plader, der kan sammenlignes ordentligt med den. Hvor mange andre funkplader kender du, hvor man kan opleve vaske\u00e6gte jodlen? Det kan man p\u00e5 nummeret\u00a0Spaced Cowboy<\/em>, og det er et nummer, der lyder ganske morsomt som pr\u00e6mis. Ved de f\u00f8rste par gennemlytninger s\u00e5 jeg det som et mislykket fors\u00f8g p\u00e5 en sjov, sk\u00f8r id\u00e9, men efter gentagne gennemlytninger begyndte jeg at s\u00e6tte mere pris p\u00e5 den. Jeg begyndte at se det som en kommentar p\u00e5 hvordan det hvide Amerika har en tendens til at\u00a0romantisere\u00a0det vilde vesten til trods for tidens ubehageligheder. I det hele taget er\u00a0There’s a Riot Goin’ On<\/em> et ubehageligt album, men det er ikke ubehageligt fordi det v\u00e6kker mange personlige f\u00f8lelser – rettere fordi den skaber sin egen ubehagelige aura. Som Sly lettere utydeligt synger p\u00e5\u00a0Poet<\/em>,\u00a0“My only weapon is my pen”<\/em> – og denne linje handler ikke kun om ord, den handler om kunst. Der er masser af tegn p\u00e5, at\u00a0There’s A Riot Goin’ On<\/em> er en politisk plade, men teksterne er sj\u00e6ldent eksplicitte. Musikken derimod taler sit eget meget tydelige sprog.<\/p>\n