{"id":2006,"date":"2017-02-15T15:33:02","date_gmt":"2017-02-15T14:33:02","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2006"},"modified":"2017-02-15T15:33:02","modified_gmt":"2017-02-15T14:33:02","slug":"100-frank-sinatra-in-the-wee-small-hours-1955","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2006","title":{"rendered":"100 – Frank Sinatra – In the Wee Small Hours (1955)"},"content":{"rendered":"

Det er sv\u00e6rt at v\u00e6re helt fair, n\u00e5r det g\u00e6lder plader af en vis alder. Men n\u00e5r det g\u00e6lder anmeldelser handler det ikke om at v\u00e6re fair. Man skal naturligvis kunne pr\u00e6sentere en vis forst\u00e5else for den musikalske samtid og stilart, men i sidste ende, hvis musik ikke tiltaler mig som lytter kan jeg ikke i mit gode hjerte give en positiv vurdering, uanset hvor meget forst\u00e5else og respekt, jeg skulle have for albummets historiske indplacering. Med det sagt, s\u00e5 er Frank Sinatra en vigtig figur i popmusikkens historie. Ikke alene var han en af de f\u00f8rste store, vidtsp\u00e6ndende popstjerner, der ikke blot var musiker men ogs\u00e5 entertainer – han var ogs\u00e5 banebrydende idet han udgav nogle af de f\u00f8rste popul\u00e6re konceptalbums nogensinde, nemlig\u00a0In the Wee Small Hours<\/em> fra 1955. Okay, det er ikke en storladen fort\u00e6lling om en dreng, der bliver blind og starter en religion omkring sine pinballf\u00e6rdigheder, ej heller er det en personlig udl\u00e6gning af hans barndom eller en 49 minutter lang skildring af delstaten Illinois. Det er noget simplere, nok s\u00e5 simpelt, at man i dag ikke ville anse det som et konceptalbum, men det er 15 sange om, at der er en kvinde, der just har sl\u00e5et op med fort\u00e6lleren.<\/p>\n

Udvalget af sange lever meget godt op til albummets tema, b\u00e5de musikalsk og lyrisk. Man er p\u00e5 intet tidspunkt i tvivl om, hvad det handler om, og man har ret let ved at leve sig ind i stemningen. Det er ret dramatisk ved punkter, men tit m\u00e6rker man ogs\u00e5 at Sinatra pr\u00f8ver at berolige sig selv. Nu er jeg helt klar over, at det her ikke er et metalcore-album, men det ville v\u00e6re fedt, hvis man ogs\u00e5 fik nogle elementer af ufiltreret vrede til at assistere tidspunkterne, hvor Sinatra savner sin udk\u00e5rne og fortryder, hvad han har gjort, eller n\u00e5r han overvejer\u00a0hvad der m\u00e5tte ske herfra. Hvis man ser bort fra manglen p\u00e5 den r\u00e5 vrede, s\u00e5 st\u00f8der man faktisk p\u00e5 en ret afrundet pr\u00e6sentation af alle sorgens faser. Jeg har sv\u00e6rt ved at udpege enkelte sange, der ikke fint udf\u00f8rer, hvad de pr\u00f8ver, is\u00e6r takket v\u00e6re Sinatras smukke, f\u00f8lelsesrige stemme.\u00a0In the Wee Small Hours<\/em> er p\u00e5 alle m\u00e5der et album med meget finesse, men det g\u00f8r desv\u00e6rre ikke, at jeg personligt finder oplevelsen s\u00e6rlig engagerende. Jeg vil ikke p\u00e5st\u00e5, at min mening p\u00e5 nogen m\u00e5de er objektiv, faktisk vil jeg endda sige, at pladen som rent h\u00e5ndv\u00e6rk er ganske veludf\u00f8rt, men den siger mig n\u00e6rmest intet.<\/p>\n

Vi kan starte med et emne, jeg n\u00e6vner tit – dynamik. Dynamikken er ikke i h\u00f8js\u00e6det p\u00e5 dette album. Der er fin variation mellem det h\u00f8jlydte og det afd\u00e6mpede, men tempoet er konsekvent i den langsommere ende, hvilket simpelthen bliver for ensformigt og – vover jeg at sige det – kedeligt til en 49 minutter lang plade. Derudover, selvom Frankies stemme egentlig s\u00e6lger f\u00f8lelserne\u00a0ret godt, og selvom instrumentationen er yderst velarrangeret, s\u00e5 er hele albummet stadig opf\u00f8rt i en stil, der i mine \u00f8jne sj\u00e6ldent st\u00e5r s\u00e6rlig godt til det personlige og inderlige. Hele albummet f\u00f8les som en ret overfladisk og kommerciel skildring af almen\u00a0melankoli, som derfor ikke rammer s\u00e6rlig dybt, i hvert fald ikke med denne 21-\u00e5rige musikanmelders \u00f8jne. Sinatra har kun v\u00e6ret med til at skrive \u00e9n af disse sange, hvilket \u00e6rlig talt er \u00e9n mere end jeg havde forventet. Jeg kan sagtens h\u00f8re, hvilke f\u00f8lelser, de g\u00e5r efter, men p\u00e5 intet tidspunkt rammer de mig p\u00e5 samme m\u00e5de som en Neil Young, Nick Drake eller Sun Kil Moon ville v\u00e6re i stand til. Hvis Sinatras traditionelle popstil kan ramme dybere hos dig end hos mig, eller hvis du blot leder efter noget hyggelig baggrundsmusik til dit cafeteria, s\u00e5 g\u00e5r det dog an, men pladen har ikke \u00e6ldet med ynde.<\/p>\n