{"id":2001,"date":"2016-12-14T09:12:49","date_gmt":"2016-12-14T08:12:49","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2001"},"modified":"2016-12-14T09:12:49","modified_gmt":"2016-12-14T08:12:49","slug":"101-cream-fresh-cream-1966","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=2001","title":{"rendered":"101 – Cream – Fresh Cream (1966)"},"content":{"rendered":"

I 1966 gik tre af tidens dygtigste\u00a0rockmusikere sammen for at danne et f\u00e6lles band. Det drejede sig om trommeslager Ginger Baker fra\u00a0the Graham Bond Organisation, der gennem dette band kendte bassist Jack Bruce, der endvidere\u00a0havde spillet i Manfred Mann og\u00a0John Mayall & the Bluesbreakers. I Bluesbreakers havde Bruce f\u00e5et \u00e6ren af at spille sammen med guitarist Eric Clapton, der derudover havde spillet i The Yardbirds. Mens de i alle disse konstellationer havde vist sig talentfulde, var det f\u00f8rst med Cream, at de fik deres helt store gennembrud. Med debutpladen\u00a0Fresh Cream<\/em> fik de for alvor vist, hvor dygtige, kreative sj\u00e6le, de var. Alle deres tidligere bands havde en typisk skramlet britisk blues-lyd, og mens\u00a0Fresh Cream<\/em> egentlig stadig tager udgangspunkt i bluesmusikken og ikke har en s\u00e6rlig poleret produktion, s\u00e5 har den en helt s\u00e6rlig kant i forhold til deres tidligere musik. Guitaren er blevet mere forvr\u00e6nget, og de har inkorporeret mange vokalharmonier. Selv n\u00e5r de laver covers af klassiske blues-standarder, har deres musik virkelig meget personlighed, og de till\u00e6gger en helt anden stil en originalen.\u00a0Spoonful<\/em> og\u00a0Four Until Late<\/em> giver et helt andet, mere syret og \u00e6terisk billede end de g\u00f8r p\u00e5 originalerne, og de lyder skidegodt.<\/p>\n

Halvdelen af hele pladen er covers, og de er hovedsageligt sat sammen omkring den anden\u00a0halvdel. Her er blues-inspirationen\u00a0absolut tydeligst, men der er stadig masser af overraskelser. Sammenspillet mellem mundharmonikaen og guitaren p\u00e5 den rodede\u00a0Cat’s Squirrel<\/em> er dybt underholdende, og mundharmonikaen g\u00e5r for alvor amok p\u00e5 nummeret Rollin’ and Tumblin’<\/em>, hvor trommerne ogs\u00e5 bliver meget intense. Jack Bruce sn\u00f8vler sig igennem vokalen p\u00e5 dette nummer, og man kan bare ikke g\u00f8re andet end at smile. Vi m\u00e5 heller ikke glemme, at albummet slutter af med en af de bedste trommesoloer nogensinde. Ikke alene er det en ret sjov, original id\u00e9 at slutte af med en lang trommesolo, men Ginger Baker spiller virkelig ogs\u00e5 bare som en dr\u00f8m. Trommerne spiller helt isoleret i over 3 minutter, og overraskende nok er det engagerende hele vejen igennem. Nummeret, der i \u00f8vrigt hedder\u00a0Toad<\/em>, starter heldigvis ogs\u00e5 eksplosivt ud med b\u00e5de guitar og bas, og det slutter ogs\u00e5 s\u00e5dan af, s\u00e5 det f\u00f8les som et meget fuldendt nummer, der er meget velegnet til at afrunde pladen. Man har k\u00e6ben p\u00e5 vidt gab, n\u00e5r albummet er slut, og alle tre musikere er s\u00e5 dygtige, at de utvivlsomt\u00a0fortjener den reaktion.<\/p>\n

Jeg kan dog ogs\u00e5 virkelig godt lide f\u00f8rste halvdel, hvor sangene typisk er en kende kortere. Lyden, Cream rammer p\u00e5 numre som\u00a0N.S.U.<\/em>\u00a0og\u00a0Dreaming<\/em>, det er en fed kombo af humor og drama, der k\u00f8rer i et ret\u00a0sv\u00e6vende lydbillede. Is\u00e6r kan jeg godt lide kanon-vokalerne p\u00e5\u00a0Dreaming<\/em>, og\u00a0Sweet Wine<\/em> har en skidegod, syret guitarsolo. Med titler som Sleepy Time Time<\/em> og\u00a0Dreaming<\/em> er det vist desuden tydeligt, at de kraftigt pr\u00f8ver at ramme en dr\u00f8mmende \u00e6stetik i starten af albummet. Det er en sjov id\u00e9, som de udf\u00f8rer v\u00e6ldig godt, men jeg er nok alligevel glad for, at de ikke lader konceptet vare l\u00e6ngere end de f\u00e5 sange i starten. Man kan muligvis savne en smule koh\u00e6rens mellem de tidlige og de senere sange, men der er en ret glidende overgang gennem numre som\u00a0Spoonful\u00a0<\/em>og\u00a0Cat’s Squirrel<\/em>, hvor b\u00e5de det psykedeliske og det bluesede virkelig er i h\u00f8js\u00e6det. Hele albummet er n\u00e6rmest en lang crescendo fra den stille start p\u00e5\u00a0N.S.U.<\/em> til den bombastiske lyd p\u00e5 afslutningen af\u00a0Toad<\/em>. Selv p\u00e5 nyere udgivelser, hvor de har tilf\u00f8jet sangen\u00a0I Feel Free<\/em> inden\u00a0N.S.U.<\/em> lyder albummets udvikling rigtig godt. S\u00e5 jo, Cream kan virkelig finde ud af deres pis, og lige fra debuten markerede de, at de var nogle af feltets mestre.<\/p>\n