{"id":1999,"date":"2016-12-13T16:51:55","date_gmt":"2016-12-13T15:51:55","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1999"},"modified":"2016-12-13T16:51:55","modified_gmt":"2016-12-13T15:51:55","slug":"102-john-coltrane-giant-steps-1960","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1999","title":{"rendered":"102 – John Coltrane – Giant Steps (1960)"},"content":{"rendered":"

Jeg har ikke anmeldt en jazzplade i evigheder. Jeg har anmeldt musik, der har v\u00e6ret inspireret af jazz, s\u00e5som Ray Charles, Dr. John, Joni Mitchell, A Tribe Called Quest og Steely Dan, men decideret jazz har jeg vist ikke anmeldt siden Ornette Colemans\u00a0The Shape of Jazz to Come<\/em>, og det er over to \u00e5r siden, jeg skrev den anmeldelse. Men nu er jeg tilbage med en af jazzmusikkens giganter, nemlig tenorsaxofonisten John Coltrane og hans klassiske plade\u00a0Giant Steps<\/em>, den f\u00f8rste plade, hvortil Coltrane selv havde skrevet alle numre. Det f\u00f8rste nummer,\u00a0Giant Steps<\/em>, er et helt igennem genialt stykke musik, hvor saxofonen bev\u00e6ger sig s\u00e5 hurtigt op og ned, at det er forunderligt, at resten af akkompagnementet kan f\u00f8lge med uden selv at lyde n\u00e6r s\u00e5 vilde som saxofonen. Nummeret form\u00e5r at servere noget sp\u00e6ndende hvert eneste sekund, og selv den mere afd\u00e6mpede klaversolo er dybt underholdende.\u00a0Giant Steps\u00a0<\/em>g\u00e5r fuldst\u00e6ndig gnidningsfrit over i\u00a0Cousin Mary<\/em>, n\u00e6sten s\u00e5 man ikke opdager, at en helt anderledes struktureret komposition begynder. Melodien er mere rolig her, men lige s\u00e5 uforudsigelig. Der kommer endda en bassolo, og den er dejligt sp\u00f8js, men den passer stadig godt til den diskret ondskabsfulde\u00a0melodi.<\/p>\n

Countdown\u00a0<\/em>starter med en trommesolo, og derefter begynder et af de mest n\u00f8gne og ukomfortable numre p\u00e5 hele albummet. Det er dels ukomfortabelt fordi John Coltrane spiller s\u00e5 forbandet hurtigt, dels da\u00a0der f\u00f8rst halvvejs inde kommer andre instrumenter p\u00e5 end sax og trommer. Countdown<\/em> er en meget passende sangtitel, for nummeret er nervepirrende. Spiral<\/em> er et af de mere melodiske og harmoniske numre p\u00e5 albummet, og i visse passager er det endda afslappende at h\u00f8re p\u00e5. Sammenspillet er lige i \u00f8jet, og man kan h\u00f8re, at instrumentalisterne forst\u00e5r hinandens musikalske tankegang. Coltrane mixer virkelig flot herp\u00e5 sin evne til at v\u00e6re uforudsigelig og lyde naturlig i sin fremgangsm\u00e5de, og den dynamiske udvikling er sk\u00f8n og holder nummeret konstant engagerende. Pladens l\u00e6ngste sang er den smukke\u00a0Syeeda’s Song Flute<\/em>, der \u00e5bner med en klassisk b\u00e6kken-lyd og en helt igennem genial saxofon-figur. M\u00e5den nummeret bliver rundet af p\u00e5 er endda en sk\u00e6g dekonstruktion af netop dette\u00a0motiv. Der er ingen fl\u00f8jte p\u00e5 sangen, s\u00e5 jeg ved ikke hvorfor den har f\u00e5et den titel, men der er til geng\u00e6ld s\u00e5 mange geniale sm\u00e5 \u00f8jeblikke, heriblandt en fantastisk bassolo, s\u00e5 det stikker absolut ud som et h\u00f8jdepunkt p\u00e5 pladen.<\/p>\n

Hvis jeg skal pege p\u00e5 et svagt led p\u00e5 pladen, ville det v\u00e6re\u00a0Naima<\/em>, men der er absolut stadig virkelig meget at holde af. Her tager Coltrane det for en gangs skyld ned i tempo, og nummeret er b\u00e5de meget behageligt og stemningsrigt. Det har en meget dr\u00f8mmende tone, og rent dynamisk er dens lyd meget tiltr\u00e6ngt blandt alle disse numre med s\u00e5 meget gang i den. Jeg m\u00e5 dog ogs\u00e5 sige, at der ikke er den store udvikling i nummeret. Den starter med hele bandet, s\u00e5 forsvinder saxofonen, og klaveret overtager melodistemmen, og s\u00e5 vender saxofonen tilbage, ikke meget mere end det. Vi havner i den modsatte gr\u00f8ft med Mr. P.C.<\/em>, en af pladens hurtigste og mest groovy kompositioner. Hvert eneste instrument f\u00e5r nogle ganske smukke \u00f8jeblikke her, og de opn\u00e5r mere, end jeg egentlig vidste, man kunne g\u00f8re med en traditionel bluesstruktur. Is\u00e6r m\u00e5 jeg dog fremh\u00e6ve bassist Paul Chambers, som er vildere p\u00e5 bassen end p\u00e5 noget andet nummer. Afslutningen er dramatisk og klimaktisk, og nummeret runder pladen v\u00e6ldig flot af. Giant Steps<\/em> er med god grund en af de st\u00f8rste jazzklassikere nogensinde. Den er underholdende, den er instrumentalt dybt imponerende fra start til slut, og s\u00e5 lyder det hele pivl\u00e6kkert.<\/p>\n