{"id":1995,"date":"2016-12-09T11:11:31","date_gmt":"2016-12-09T10:11:31","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1995"},"modified":"2016-12-09T11:11:31","modified_gmt":"2016-12-09T10:11:31","slug":"104-ray-charles-modern-sounds-in-country-and-western-music-1962","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1995","title":{"rendered":"104 – Ray Charles – Modern Sounds in Country and Western Music (1962)"},"content":{"rendered":"

Ray Charles var en af de v\u00e6sentligste innovatorer indenfor tidlig R&B. Han markerede sig ved at tage inspiration fra alle mulige former for musik, uanset hvor t\u00e6t besl\u00e6gtede, de ummidelbart var med R&B. Ved hans gennembrud flirtede han meget med gospel, og der gik ikke l\u00e6nge inden jazzmusik ogs\u00e5 blev en v\u00e6sentlig faktor i hans musik, men disse genrer har jo alle dage haft et vist forhold til\u00a0R&B. Den helt store overraskelse var dog nok i 1962, hvor han udgav en plade med covers af popul\u00e6re\u00a0country-sange, som han valgte at kalde\u00a0Modern Sounds in Country and Western Music<\/em>. Han g\u00f8r det dog i en stil, der minder om det, man kender fra Ray Charles. P\u00e5 pladen spiller han b\u00e5de med et Bigband, et kor og et strygerensemble, s\u00e5 lyden bliver markant mere storladen end p\u00e5 originalerne fra Hank Williams, The Everly Brothers og Don Gibson. Derudover er Charles’ store stemme jo fuldkommen magisk og gribende. Man kan absolut stadig h\u00f8re elementer af den swingmusik, han havde arbejdet med et par \u00e5r f\u00f8r denne plades udgivelse. Hvis jeg ikke vidste, at de oprindeligt var country-sange, ville jeg aldrig have g\u00e6ttet det, s\u00e5 gennemarbejdet er musikken.<\/p>\n

P\u00e5 pladen er det ca. hvert andet nummer, der bruger bigbandet og hvert andet, der bruger strygerne, og det synes jeg er lidt synd, for lyden bliver meget mere ensartet p\u00e5 numrene med strygerne. Der er nogle virkelig gode sange, hvor strygerne bruges, s\u00e5som\u00a0I Can’t Stop Loving You<\/em>\u00a0og\u00a0I Love You So Much It Hurts<\/em>. Det \u00e6ndrer dog ikke p\u00e5, at man tit f\u00e5r serveret den samme suppedas fra strygerne. Det er tit et langsomt, violindomineret arrangement, der lige kan have f\u00e5 intense \u00f8jeblikke, og tit optr\u00e6der et instrumentalt stykke, hvor strygerne spiller en harmoniseret udgave af vokalmelodien. Det kan blive en kende forudsigeligt og ensformigt, selvom det i princippet lyder ret godt. Derimod er koret en kende vammelt af og til, is\u00e6r p\u00e5 de strygerbaserede numre. De gentager ogs\u00e5 tit enten omkv\u00e6det eller et af Rays vers et stykke inde i sangen, og selve arrangementet bliver bare lidt for oversentimentalt. Det er nok dem, der f\u00e5r mig mest til at t\u00e6nke p\u00e5 country-originalerne, da de ikke viser samme l\u00f8ssluppenhed som Ray Charles, bigbandet eller selv strygerne. De har dog ogs\u00e5 gode \u00f8jeblikke, fx p\u00e5\u00a0Bye Bye Love<\/em>, hvor de er ganske festlige, eller p\u00e5\u00a0I Can’t Stop Loving You<\/em>, hvor de komplimenterer Charles’ l\u00e6ngsel ganske godt.<\/p>\n

Bigbandet er jeg derimod ganske begejstret over. P\u00e5\u00a0Hey, Good Lookin’<\/em> og\u00a0Bye Bye Love<\/em> er de meget festlige og energiske. Jeg er meget tilfreds over beslutningen om derfor at lade disse to henholdsvis starte og afslutte albummet. De andre sange er ikke n\u00e6r s\u00e5 festlige, men arrangementerne er stadig underholdende og interessante. Jeg m\u00e5 sige, at jeg synes at lyden p\u00e5\u00a0Careless Love<\/em> og\u00a0It Makes No Difference Now<\/em> ligger lidt for t\u00e6t op af hinanden. B\u00e5de\u00a0Half as Much<\/em>\u00a0og is\u00e6r\u00a0Just a Little Lovin’\u00a0<\/em>er dog sk\u00f8nne, is\u00e6r p\u00e5 grund af bigbandet. Hvis man er glad for R&B og swing, men knap s\u00e5 glad for country, kan Modern Sounds in Country and Western Music<\/em> v\u00e6re en rigtig god m\u00e5de at f\u00e5 \u00f8jnene op for, hvad folk som Hank Williams, Eddie Arnold og Floyd Tillman kan kapere som sangskrivere. Personligt fik det udvidet min horisont. Samtidig behandler det countrysangene s\u00e5 respektfuldt, at jeg ogs\u00e5 tror, countryfans sagtens kan f\u00e5 \u00f8jnene op for swing og R&B gennem denne plade. Ja, det var jo faktisk det der skete, og det var midt i den mest hede periode i den amerikanske borgerrettighedskamp. Det var en vigtig plade den gang, og i dag er det stadig en ganske solid plade, der dog viser sin alder.<\/p>\n