{"id":1992,"date":"2016-12-08T10:01:50","date_gmt":"2016-12-08T09:01:50","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1992"},"modified":"2016-12-08T10:01:50","modified_gmt":"2016-12-08T09:01:50","slug":"105-ramones-rocket-to-russia-1977","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1992","title":{"rendered":"105 – Ramones – Rocket to Russia (1977)"},"content":{"rendered":"

Da punkmusikken opstod i slutningen af 70’erne var der et navn, der markerede sig som det allervigtigste p\u00e5 den amerikanske scene, nemlig Ramones. I mods\u00e6tning til deres britiske kolleger fra The Clash og Sex Pistols var Ramones’ tekster\u00a0ikke s\u00e6rlig politiske, og de v\u00e6sentligste musikalske inspirationer kom fra pop-rock fra 60’erne, s\u00e5som The Beach Boys og The Ronettes. Det har dog nok netop v\u00e6ret noget af det tiltalende ved Ramones at de ikke tog sig selv for seri\u00f8st. De lavede korte, sjove, underholdende plader, der bestod af korte, sjove, underholdende sange. Et eksempel p\u00e5 s\u00e5dan en plade er deres tredje,\u00a0Rocket to Russia<\/em>\u00a0fra 1977, hvor de med 14 sange n\u00e6sten form\u00e5r at ramme 32 minutter. Dette var endda dengang b\u00e5de deres l\u00e6ngste plade og pladen, hvor sangene i gennemsnit var l\u00e6ngst. Sangene er meget simpelt konstrueret, ganske hurtige i tempoet, og kun i de mest ekstreme tilf\u00e6lde har en sang\u00a0mere end tre akkorder.\u00a0Ramones mods\u00e6tter sig ogs\u00e5 tidens britiske punkbands ved at bruge en mere henlagt, doven vokal frem for den arrige\u00a0skrigen, der gjorde Joe Strummer og Johnny Rotten s\u00e5 popul\u00e6re. Rocket to Russia<\/em>\u00a0er som s\u00e5dan stort set s\u00e5 simpel, som rockmusik kan blive, og alligevel har pladen i dag en ikonisk status. Hvordan h\u00e6nger det sammen?<\/p>\n

Man kan jo fremh\u00e6ve, at den simple lyd er relaterbar. N\u00e5r man har at g\u00f8re med\u00a0musik, der er s\u00e5 ummidelbar, rammer det lytteren direkte. Teksterne er endvidere ogs\u00e5 bygget op omkring det relaterbare. De handler om k\u00e6rlighed, angst, stoffer og familieforhold. Musikken\u00a0ramte derfor helt naturligt 70’ernes ungdoms-modkultur lige i hjertet. Derudover er Ramones faktisk ret gode til at skabe variation i l\u00f8bet af et album. Der er sange som den m\u00f8rke, The Stooges-inspirerede\u00a0I Don’t Care<\/em>, den lystige\u00a0Rockaway Beach<\/em>, den \u00e6ngstelige\u00a0I Wanna Be Well<\/em> og deres helt og aldeles fjollede, sk\u00f8nne cover af\u00a0Surfin’ Bird<\/em> af The Trashmen. Der er ogs\u00e5 god dynamik mellem det hurtige og det langsomme, det h\u00f8jlydte og det stille, s\u00e5 pladen form\u00e5r at v\u00e6re underholdende fra start til slut. Til trods for de tunge temaer p\u00e5 visse af sangene, fx Teenage Lobotomy<\/em> og\u00a0Why Is It Always This Way<\/em>, form\u00e5r det at forblive letford\u00f8jelig underholdning, mens temaerne dog stadig bliver behandlet respektfuldt. N\u00e5r det forholder sig s\u00e5dan, er det egentlig en kende ligegyldigt, at\u00a0vi ikke har at g\u00f8re med s\u00e6rligt teknisk dygtige musikere eller komponister.<\/p>\n

Og dog. Jeg har efterh\u00e5nden h\u00f8rt denne plade over et dusin gange. Det er ikke f\u00f8rste gang, jeg h\u00f8rer en plade s\u00e5 mange gange, men det er sj\u00e6ldent, at en plades underholdningsv\u00e6rdi falder s\u00e5 meget for mig efter de gentagne gennemlytninger. N\u00e5r man f\u00f8rst har h\u00f8rt musikken, er der ikke s\u00e6rlig meget at vende tilbage til. Den musikalske dybde har nok alle dage v\u00e6ret det st\u00f8rste problem for Ramones. Det mest opfindsomme, de nogensinde g\u00f8r, er at isolere rytmegruppen under visse sekvenser og at bruge nogle h\u00f8jt-pitchede backingvokaler p\u00e5 I Don’t Care<\/em>. Samt lige guitarriffet fra denne sang, det skaber en skidefed, m\u00f8rk lyd. Deres cover af\u00a0Do You Wanna Dance<\/em> g\u00f8r ikke meget forskelligt fra tidligere udgaver udover at spille den hurtigere, med mere distortion og markant mere sl\u00f8set vokal. Det er dog stadig et fedt cover, og det leder mig hen til det, der nok er det bedste ved Ramones, nemlig deres personlighed. Det er det, der virkelig s\u00e6lger deres musik, for de er s\u00e5 underligt charmerende i deres sjuskede inkompetence. Det kan lyde som en forn\u00e6rmelse, men jeg mener det, for de f\u00e6rreste ville kunne lave s\u00e5 simpel musik, der stadig er s\u00e5 karismatisk. Pladen er ikke uden problemer, men\u00a0Rocket to Russia<\/em> er et klasseeksempel p\u00e5 Ramones, n\u00e5r de er bedst.<\/p>\n