{"id":1988,"date":"2016-12-06T23:24:26","date_gmt":"2016-12-06T22:24:26","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1988"},"modified":"2016-12-07T22:58:54","modified_gmt":"2016-12-07T21:58:54","slug":"106-sam-cooke-portrait-of-a-legend-1951-1964-2003","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1988","title":{"rendered":"106 – Sam Cooke – Portrait of a Legend: 1951-1964 (2003)"},"content":{"rendered":"

Soulmusikken var i l\u00f8bet af 60’erne en virkelig popul\u00e6r\u00a0genre med navne som Otis Redding, Aretha Franklin og The Four Tops blandt de st\u00f8rste navne. Mens disse har udgivet stribevis af gode sange, s\u00e5 m\u00e5 vi ikke glemme, hvor det hele startede, nemlig med Sam Cooke. Det er selvf\u00f8lgelig sv\u00e6rt at fasts\u00e6tte helt pr\u00e6cis, hvem der opfandt soulgenren, men da Sam Cooke i 1957 udgav sangen\u00a0You Send Me<\/em>, l\u00f8d den ikke som noget andet, end ikke de singler Ray Charles og James Brown udgav nogenlunde samtidig. Til geng\u00e6ld lyder det s\u00e5 t\u00e6t op af 60’ernes soullyd, at det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at fatte, hvor gammelt nummeret er. Sam Cooke fortsatte med at udgive klassiske singler i l\u00f8bet af resten af sit liv, der desv\u00e6rre m\u00e5tte m\u00f8de en alt for tidlig slutning, da han d\u00f8de som 33-\u00e5rig i 1964. Hans musik er sidenhen blevet udgivet p\u00e5 mange forskellige opsamlinger, men den omfattende\u00a0Portrait of a Legend: 1951-1964<\/em>\u00a0er nok den mest popul\u00e6re. Herp\u00e5 finder man 31 forskellige numre fra rundt omkring i Sam Cookes karriere, og til trods for \u00e5rstallene anf\u00f8rt i albummets titel, er albummet gudskelov ikke i kronologisk r\u00e6kkef\u00f8lge.<\/p>\n

Albummet hedder dog stadig\u00a0Portrait of a Legend<\/em>, og hvordan tegner man et portr\u00e6t af en musiker, hvis man ikke stiller det kronologisk op? Skaberne af denne opsamling har s\u00f8rget for at g\u00f8re det ved at variere Sam Cookes musik s\u00e5 meget som muligt. Der er godt med dynamik indenfor tone, lyd og tempo, og endda til dels genre. Jovist, det meste er soulmusik, men visse sange har klare elementer af\u00a0b\u00e5de blues, gospel, doo-wop og selv cha-cha-cha. Gospelsangene kommer fra hans tid i gruppen\u00a0The Soul Stirrers. Der er kun to af dem, og det er som s\u00e5dan rigeligt. Det giver Cookes karriere noget nuance, og det kommer ikke til at fylde for meget. Udvalget er ogs\u00e5 st\u00e6rkt. Jeg kan personligt ikke komme p\u00e5 nogen Sam Cooke-sang, jeg savner. Vi f\u00e5r faktisk alle klassikerne; den nuttede Wonderful World<\/em>, den festlige\u00a0Shake<\/em>, den romantiske\u00a0(I Love You) For Sentimental Reasons<\/em>, den alvorlige\u00a0Chain Gang<\/em> og naturligvis den dramatiske\u00a0A Change is Gonna Come<\/em>. Man er ikke det mindste i tvivl om, at Sam Cooke er en af de st\u00f8rste R&B-kunstnere nogensinde, n\u00e5r man h\u00f8rer pladen.<\/p>\n

Det er faktisk imponerende, at indtrykket af Sam Cooke som et musikalsk geni st\u00e5r s\u00e5 klart, for der er faktisk en del sange, hvor han virkelig underpr\u00e6sterer som sangskriver. Good Times\u00a0<\/em>er en lidt s\u00f8lle gentagelse af\u00a0Wonderful World<\/em>\u00a0og vokalmelodien til\u00a0I’ll Come Running Back to You<\/em> er stort set identisk med\u00a0Lovable<\/em>. Dette bliver dog overraskende nok ikke s\u00e6rlig tr\u00e6ttende, s\u00e5 stor ros skal g\u00e5 til dem, der placerede numrene der, hvor de er. Derudover er der lidt for mange sange, hvor han fors\u00f8ger p\u00e5 at v\u00e6re nuttet. Sam Cooke kan skam v\u00e6re god til det,\u00a0Cupid<\/em>, Only Sixteen<\/em>\u00a0og\u00a0Wonderful World<\/em> er flotte eksempler p\u00e5 dette. Hans stemme er dog altid ret klar i mixet, s\u00e5 det er sv\u00e6rt at ignorere en d\u00e5rlig tekst, som den lettere vamle\u00a0Everybody Loves to Cha Cha Cha<\/em> og Meet Me at Mary’s Place<\/em>. Forskellen p\u00e5 de gode og d\u00e5rlige “nuttede” sange handler mest af alt om, hvor oprigtig Sam Cooke virker, og hvor relaterbart sangens indhold er. Ja, der er nok omkring 10 sange,\u00a0Portrait of a Legend<\/em> sagtens ville kunne leve uden, og pladen er med sine 79 minutter ganske lang. Alligevel er det et veludf\u00f8rt, varieret portr\u00e6t af en af de bedste sangere nogensinde, og det er ligeledes en glimrende introduktion til ham.<\/p>\n