{"id":1985,"date":"2016-12-05T23:56:28","date_gmt":"2016-12-05T22:56:28","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1985"},"modified":"2016-12-07T17:48:46","modified_gmt":"2016-12-07T16:48:46","slug":"107-david-bowie-hunky-dory-1971","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1985","title":{"rendered":"107 – David Bowie – Hunky Dory (1971)"},"content":{"rendered":"

I\u00a02016 mistede vi mange store musikere – Prince, Leonard Cohen, Glenn Frey, Sharon Jones, Phife Dawg og Maurice White, blot for at n\u00e6vne nogle af mine personlige favoritter. Den st\u00f8rste af dem alle er dog i mine \u00f8jne David Bowie, som kort f\u00f8r sin d\u00f8d udgav en af sine bedste plader nogensinde, den gudesk\u00f8nne\u00a0Blackstar<\/em>, som i mine \u00f8jne er \u00e5rets bedste plade. At Bowie p\u00e5 den m\u00e5de kunne forny sig selv i en alder af 69 er mig et under, for det virkede som om, han allerede havde pr\u00f8vet det hele. Der er s\u00e5 meget kreativitet til stede i hans musik, og det har der v\u00e6ret i adskillige \u00e5rtier. Et af hans tidligste mesterv\u00e6rker er den meget klaverdrevne\u00a0Hunky Dory<\/em> fra 1971. Pladen er nok is\u00e6r kendt for sine to megahits,\u00a0Changes\u00a0<\/em>og\u00a0Life on Mars?<\/em>, men der er masser af smuk musik fra start til slut p\u00e5 pladen. Disse to sanges ber\u00f8mmelse er dog stadig absolut fortjent. Changes<\/em> er en flot, vemodig skildring af tidernes gang, og\u00a0Life on Mars?<\/em> er med sit storladne, orkestrale arrangement en god kandidat til det bedste Bowie-nummer nogensinde. Det er intet mindre end smukt.<\/p>\n

I l\u00f8bet af albummet er der meget variation i tonen. Det kan v\u00e6re stort og dramatisk som p\u00e5 f\u00f8rn\u00e6vnte\u00a0Life on Mars?<\/em>\u00a0eller det smukke afslutningsnummer\u00a0The Bewlay Brothers<\/em>, men i den modsatte ende er de lettere sk\u00e6ve, morsomme\u00a0Oh! You Pretty Things<\/em> og\u00a0Kooks<\/em> vidunderlige numre, der v\u00e6kker store smil p\u00e5 l\u00e6ben. Disse er flotte i detaljerigdom, de er ogs\u00e5 latterligt f\u00e6ngende, og de tilf\u00f8jer s\u00e5 absolut til den androgyne \u00e6stetik, Bowie pr\u00e6senterer p\u00e5 pladen. Bowie rammer is\u00e6r dette gennem sin meget specielle, sp\u00f8jse stemme. Han har flot kontrol over den, og han kan ramme mange forskellige lyde med den. Alligevel er han let genkendelig, om det er den henlagte vokal p\u00e5 Song for Bob Dylan<\/em>\u00a0eller den lyse skrigen p\u00e5\u00a0Andy Warhol<\/em>, et af de f\u00e5 numre hvor\u00a0klaver ikke er i fokus. Disse to er fra en ret interessant trio af sange p\u00e5 albummet, hvor Bowie hylder tre af sine store ikoner lige efter hinanden, nemlig Andy Warhol og Bob Dylan p\u00e5 f\u00f8rn\u00e6vnte sange, samt Lou Reed fra The Velvet Underground p\u00e5 sangen\u00a0Queen Bitch<\/em>. Med is\u00e6r Bob Dylan-sangen kan man h\u00f8re inspirationen, og\u00a0Queen Bitch<\/em> har da ogs\u00e5 ligheder med lyden p\u00e5\u00a0The Velvet Underground-sangen\u00a0Sweet Jane<\/em>. Selv Andy Warhol f\u00e5r en klar musikalsk hyldest med en bizar, avantgarde intro.<\/p>\n

Noget af det, der g\u00f8r\u00a0Hunky Dory\u00a0<\/em>s\u00e5 tiltalende er nok den ret l\u00f8se, k\u00e6rlige stemning man finder p\u00e5 pladen. Det er ikke alt for seri\u00f8st nogensinde. Bowie kan v\u00e6re fantastisk, n\u00e5r han tager den seri\u00f8se maske p\u00e5, se blot plader som\u00a0“Heroes”<\/em> eller\u00a0Blackstar<\/em>. Der er blot noget meget befriende ved den lette lyd, Bowie pr\u00e6senterer her. Selv p\u00e5 de dramatiske numre er der masser af humor, og denne humor bliver aldrig selvh\u00f8jtidelig eller ensformig, som den tit kan g\u00f8re med mange andre glam-kunstnere. At visse lyttere kalder\u00a0Hunky Dory<\/em> for glam-rock bunder nok endda mest i, at man ser pladen i lyset af Bowies mere entydige glam-plader, s\u00e5som\u00a0The Rise and Fall of Ziggy Stardust and the Spiders From Mars<\/em> og\u00a0Aladdin Sane<\/em>, som den da ogs\u00e5 har nogle f\u00e6llestr\u00e6k med. M\u00e5ske hj\u00e6lper makeuppen p\u00e5 albumcoveret ogs\u00e5 p\u00e5 indtrykket. Der er et par f\u00e5 glam-pr\u00e6gede numre, men pladen er som s\u00e5dan et stort sammensurium af showtunes, folk-rock, barok-pop, klaverrock og selv en smule country-rock p\u00e5\u00a0Eight Line Poem<\/em>. At alle disse forskellige stilarter giver et sammenh\u00e6ngende indtryk er imponerende, uanset om man kan l\u00e6se glam-rock ind i det. Pladen er s\u00e5 levende, at man bare ikke kan f\u00e5 nok af den. Og det er i mine \u00f8jne magien ved\u00a0Hunky Dory<\/em>.<\/p>\n