{"id":1982,"date":"2016-11-29T23:58:31","date_gmt":"2016-11-29T22:58:31","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1982"},"modified":"2016-11-29T23:58:31","modified_gmt":"2016-11-29T22:58:31","slug":"108-the-rolling-stones-aftermath-1966","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1982","title":{"rendered":"108 – The Rolling Stones – Aftermath (1966)"},"content":{"rendered":"

Jeg har haft mine problemer med The Rolling Stones p\u00e5 det sidste. Jeg lyttede til den amerikanske\u00a0udgivelse\u00a0The Rolling Stones, Now!<\/em>\u00a0fra 1965, og jeg var slemt skuffet, men jeg t\u00e6nkte, at det nok handlede om, at de amerikanske Rolling Stones-albums dengang end ikke var sammensat af bandet selv. Derfor valgte jeg at lytte til den britiske udgave, da jeg skulle anmelde\u00a0Out of Our Heads<\/em>\u00a0fra samme \u00e5r,\u00a0og den led desv\u00e6rre af mange af de samme problemer som\u00a0The Rolling Stones, Now!<\/em>. Min konklusion var da, at The Rolling Stones’ tidlige plader ikke lever op til de standarder, der senere blev sat af plader som Beggars Banquet<\/em>\u00a0og\u00a0Between the Buttons<\/em>. Sp\u00f8rgsm\u00e5let m\u00e5 jo da v\u00e6re, hvorn\u00e5r pladerne begyndte at v\u00e6re gode, og for mit vedkommende er det nok ved\u00a0Aftermath\u00a0<\/em>fra 1966. Dette har delvist\u00a0noget at g\u00f8re med, at de er blevet mere eventyrlystne i forhold til det instrumentale. Lyden bliver endelig mere end blot noget skramlet blues-rock, der er nu numre med cembalo, marimba og endda et japansk instrument kaldet en koto. De udnytter ogs\u00e5 deres instrumenter til at skabe mere sp\u00e6ndende lydbilleder nu, hvor det is\u00e6r kan fremh\u00e6ves, hvordan guitaren p\u00e5\u00a0Mother’s Little Helper<\/em> n\u00e6sten lyder som en sitar.<\/p>\n

De turde ogs\u00e5 p\u00e5\u00a0Aftermath<\/em> at skubbe gruppen i nye retninger p\u00e5 andre m\u00e5der. Dels er den med sine 53 minutter den l\u00e6ngste plade, gruppen dengang havde udgivet, og i det hele taget en af de l\u00e6ngste plader, der nogensinde var blevet presset ned p\u00e5 en enkelt LP. Det var ogs\u00e5 den f\u00f8rste plade fra The Rolling Stones, der ikke indeholdt nogen covers, og den lyder absolut mere moderne af, at den ikke tr\u00e6kker s\u00e5 meget p\u00e5 gamle Muddy Waters- og Chuck Berry-numre. De viser ogs\u00e5 flot deres evner som sangskrivere, bl.a. p\u00e5\u00a0Mother’s Little Helper<\/em>,\u00a0Out of Time<\/em> og\u00a0Lady Jane<\/em> for at n\u00e6vne et par personlige favoritter. De tog ogs\u00e5 chancer ved at lade et 11 minutter langt nummer ved navn\u00a0Going Home<\/em> v\u00e6re p\u00e5 pladen. Det er en lidt langtrukken aff\u00e6re, men man l\u00e6gger faktisk n\u00e6rmest ikke m\u00e6rke til l\u00e6ngden. Den m\u00e5tte godt v\u00e6re kortere, men det er nu ganske underholdende at h\u00f8re gruppen jamme i s\u00e5 lang tid.\u00a0Og det er jo heller ikke fordi hvert eneste nummer p\u00e5 pladen er et mesterv\u00e6rk, men bundniveauet er p\u00e5 alle m\u00e5der acceptabelt, og man n\u00e5r ikke at komme til at kede sig.<\/p>\n

Teksterne kommer ogs\u00e5 mere i fokus, nu hvor Mick Jagger og Keith Richards selv har st\u00e5et for dem, og det sker p\u00e5 godt og ondt.\u00a0Mother’s Little Helper<\/em> har en helt genial tekst, de fleste andre er ogs\u00e5 ganske glimrende. Der er nogle f\u00e5, der sk\u00e6rer i \u00f8rerne.\u00a0Stupid Girl<\/em>, en af pladens svageste sange musikalsk s\u00e5vel som lyrisk, har en ret barnlig tone til sig, og de pr\u00f8ver i lidt for h\u00f8j grad at forts\u00e6tte deres bad boy-stil her. Det nummer, der splitter mig mest er dog nok\u00a0Under My Thumb<\/em>. Musikken her er f\u00e6nomenal, ingen tvivl om det, men teksten f\u00e5r mig virkelig til at krumme t\u00e6er. Den er faktisk formuleret ret godt, men den er s\u00e5 dybt sexistisk, at den kan v\u00e6re sv\u00e6r at sluge, i\u00a0hvert fald med moderne\u00a0\u00f8jne, og jeg kan ellers sagtens klare at h\u00f8re dem synge om voldt\u00e6gt p\u00e5\u00a0Brown Sugar<\/em>. Jeg er ligeglad med, om det er satire, for teksten er stadig en kende ubehagelig.\u00a0Aftermath<\/em> er i gruppens diskografi placeret lige mellem\u00a0Out of Our Heads<\/em> og\u00a0Between the Buttons<\/em>. Den er mellem noget meget middelm\u00e5digt og et vaske\u00e6gte mesterv\u00e6rk. Kvalitetsm\u00e6ssigt befinder\u00a0Aftermath<\/em> sig ogs\u00e5 nogenlunde lige mellem disse. De viser potentiale og kreativitet, og det skal de sgu have en tommel op for.<\/p>\n