{"id":198,"date":"2012-06-30T19:54:00","date_gmt":"2012-06-30T18:54:00","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=198"},"modified":"2017-10-19T06:43:27","modified_gmt":"2017-10-19T05:43:27","slug":"493-earth-wind-fire-thats-the-way-of-the-world-1975","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=198","title":{"rendered":"493 – Earth, Wind & Fire – That’s the Way of the World (1975)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Earth, Wind & Fire var en af de mange grupper, der i 70’erne tog R&B i helt nye retninger – Sly & the Family Stone startede trenden i slutningen af 60’erne, og i 70’erne begyndte Stevie Wonder, Parliament, Funkadelic, Marvin Gaye, James Brown, The O’Jays, War, Curtis Mayfield og selvf\u00f8lgelig Earth, Wind & Fire at tage R&B i nye, mere interessante afskygninger. Disse musikeres bedrifter i 70’erne dannede grundlag genrer som disko, post-disko, hip hop, funk-rock og neo-soul. Dagens 9 m\u00e6nd i skysovs er som sagt Earth, Wind & Fire, og albummet, vi skal snakke om er That’s the Way of the World<\/em>, et album der is\u00e6r udm\u00e6rker sig med en enorm diversitet i lyden. Bandet giver dig en positiv meddelelse med den festlige Shining Star <\/em>i starten, derefter et langsommere, reflekterende titelnummer, s\u00e5\u00a0Happy Feelin’<\/em>, et hysterisk lykkeligt nummer, der er sv\u00e6rt at undg\u00e5 at smile til, og derefter slutter pladens A-side All About Love, et nummer delvist k\u00f8rer som spoken word, delvist k\u00f8rer som en almindelig sang.<\/p>\n

Hele A-siden har et gennemg\u00e5ende tema om k\u00e6rlighed overfor verden, og der er generelt ikke mange sure miner p\u00e5 denne plade, men de f\u00f8les aldrig lalleglade. De f\u00f8les bare ufatteligt taknemmelige over, at de har det, som de har det. \u00c5bningsnummeret, Shining Star<\/em> siger, at du er en skindende stjerne uanset hvem du er – alle har potentiale – alle kan g\u00f8re noget stort og godt her i verden. Det lyder m\u00e5ske latterligt n\u00e5r jeg siger det, men det bliver livsbekr\u00e6ftende med Earth, Wind & Fires melodi, tekst og udf\u00f8rsel. De er 9 medlemmer, og det kunne v\u00e6re kaotisk, men de g\u00f8r blot deres lyd meget bredere af den \u00e5rsag. B-siden er stadig meget lykkelig og k\u00e6rlig – Yearnin’ Learnin’<\/em> handler f.eks. om at erfare sig i verden. Den minder lyrisk meget om Shinin’ Star<\/em>, men den mere funkorienterede lyd g\u00f8r sangen unik, og dens temposkift hj\u00e6lper ogs\u00e5 meget til. Reasons <\/em>er navnet p\u00e5 sangen der kommer derefter, og med en langsom, n\u00e6rmest jazzet falset synger Phillip Bailey oprigtigt l\u00f8s om s\u00f8d, dejlig k\u00e6rlighed mellem to personer.<\/p>\n

Albummet forts\u00e6tter med Africano<\/em>, der lyder meget som titlen antyder. Afrikansk folkemusik bliver blandet sammen med funk, og Andrew Woolfolk f\u00e5r fyret b\u00e5de en fantastisk fl\u00f8jte- og saxofonsolo af p\u00e5 dette instrumentale nummer. De afrikanske indflydelser f\u00f8jer igen til diversiteten, og diversitet er rigtig vigtigt p\u00e5 et album. Det g\u00f8r, at man har lyst til at forts\u00e6tte med at lytte til albummet, for uanset hvor god en sang er, har de f\u00e6rreste lyst til at h\u00f8re et albums fyldt med sange, der lyder for sent. That’s the Way of the World<\/em> er et album, der konstant giver dig noget anderledes at tygge p\u00e5. Samtidig er der nok r\u00f8d tr\u00e5d rent genrem\u00e6ssigt, til at du nok ville kunne lide hele albummet, hvis du kan lide s\u00e5 meget som et eneste nummer. Albummet slutter med\u00a0See the Light<\/em> – dette numer runder flot albummet af. Temposkift, imponerende saxofon, flot falset, ekstatisk kor, en m\u00e5ske lige lovlig kort guitarsolo, men alt i alt et funky nummer fyldt med sj\u00e6l, der runder et album af, som kan anbefales til alle fans af 70’ernes mere eksperimenterende R&B.<\/p>\n