{"id":1975,"date":"2016-11-28T17:34:49","date_gmt":"2016-11-28T16:34:49","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1975"},"modified":"2016-11-28T17:34:49","modified_gmt":"2016-11-28T16:34:49","slug":"109-the-velvet-underground-loaded-1970","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1975","title":{"rendered":"109 – The Velvet Underground – Loaded (1970)"},"content":{"rendered":"

De to f\u00f8rste albums fra The Velvet Underground er noget af det mest innovative, eksperimentelle rockmusik, 60’erne havde at byde p\u00e5, og de var p\u00e5 hver sin m\u00e5de enormt indflydelsesrige p\u00e5 punk-bev\u00e6gelsen ti \u00e5r senere. Deres tredje album, der blot hed\u00a0The Velvet Underground<\/em>, var en mere afd\u00e6mpet, inderlig aff\u00e6re, men absolut stadig ikke kommerciel, og den havde nogle meget artistisk yderligg\u00e5ende \u00f8jeblikke. Det samme kan ikke rigtig siges om det fjerde album, der fik navnet\u00a0Loaded<\/em>. Her bliver gruppen poppede og f\u00e6ngende, og de synger sange om k\u00e6rlighed frem for heroin og jesus. Med det sagt er produktionen p\u00e5\u00a0Loaded<\/em> stadig en kende skramlet, men de mest popul\u00e6re pop-rock-sange fra samtiden var fra Three Dog Night, The Guess Who og Norman Greenbaum, og deres lyd er faktisk ogs\u00e5 en kende skramlet, s\u00e5 de passer stadig fint ind. N\u00e5r man h\u00f8rer Loaded<\/em> f\u00f8les den dog tit en kende satirisk. Det kan sagtens v\u00e6re, at det har noget at g\u00f8re med mit allerede etablerede forhold til gruppen og is\u00e6r til Lou Reed som vokalist, men at h\u00f8re ham g\u00e5 ind i et cheesy spoken word-stykke midt i den doo wop-inspirerede\u00a0I Found a Reason<\/em>, det f\u00f8les alts\u00e5 ret s\u00e5\u00a0humoristisk.<\/p>\n

Uanset om det er satirisk eller ej, s\u00e5 viser gruppen p\u00e5\u00a0Loaded<\/em> dog, at de sagtens kan kapere denne overgang til mere poppet rockmusik. Deres inderlighed g\u00e5r m\u00e5ske lidt tabt til fordel for noget sarkasme, men selve sangskrivningen fejler intet.\u00a0Who Loves The Sun<\/em> er en vidunderligt konstrueret sang, bygget op omkring morsomme sammenligninger mellem vejrf\u00e6nomener og at f\u00e5 sit hjerte knust, om den apatiske situation, man kan finde sig selv i, n\u00e5r dette sker. Ligeledes er\u00a0Sweet Jane\u00a0<\/em>og\u00a0Rock & Roll<\/em> klassiske feel good-rocksange om ungdommelig naivitet og gl\u00e6de. Lou Reed har m\u00e5ske ikke en s\u00e6rlig st\u00e6rk sangstemme, men han synger med s\u00e5dan en iver, at man stadig kan m\u00e6rke det, og s\u00e5 man netop kan m\u00e6rke den underliggende humor i alle numrene. Et af de numre, hvor sarkasmen udtrykkes allerbedst, er\u00a0New Age<\/em>. Sangen handler om idolisering af ber\u00f8mtheder, om at skabe et envejs-forhold. M\u00e5den sangen eskalerer mod slutningen er meget storladen, og det er faktisk en ganske st\u00e6rk sang p\u00e5 alle parametre, ikke kun i humoren. Det er derfor, man kan undre sig over de mere fjollede sange p\u00e5 pladen. Train\u00a0Round the Bend<\/em> og\u00a0Lonesome Cowboy Bill<\/em> er faktisk ganske gode sange, men tankev\u00e6kkende ville jeg p\u00e5 ingen m\u00e5de kalde dem.<\/p>\n

Med det sagt, s\u00e5 er de stadig berettigede i deres tilstedev\u00e6relse p\u00e5 pladen. Mange af numrene er ret low-key og bl\u00f8de, s\u00e5 noget mere energisk rock and roll er tiltr\u00e6ngt, og Head Held High<\/em>,\u00a0Train Round the Bend<\/em> og\u00a0Lonesome Cowboy Bill<\/em>\u00a0udfylder dette tomrum ganske fint, selvom sangene v\u00e6kker st\u00f8rre f\u00f8lelser hos mig\u00a0end et lille smil. Afslutningsnummeret\u00a0Oh! Sweet Nuthin’<\/em>\u00a0er dog i den helt modsatte ende. Det er et storladent, eskalerende nummer p\u00e5 over 7 minutter, der starter helt stille og afslutter i et vidunderligt crescendo. Det\u00a0er et ufatteligt smukt nummer, der endelig bev\u00e6ger sig v\u00e6k fra det ironiske og over i det oprigtige. Idet dette var den sidste Velvet Underground-plade med Lou Reed, f\u00f8les dette nummer ogs\u00e5 som en afslutning p\u00e5 gruppens karriere. Alle instrumenterne kommer ligeledes mod fronten, og man kan faktisk m\u00e6rke gruppens samv\u00e6r. Efter det store crescendo kommer et par f\u00e5 afd\u00e6mpede, melankolske toner, og man savner gruppens s\u00e6rlige magi, n\u00e5r det er slut. The Velvet Underground har lavet bedre plader end\u00a0Loaded<\/em>, men\u00a0Loaded<\/em> er stadig en plade med nogle mesterlige numre og en helt s\u00e6regen stil og personlighed. Det er skidegod poprock med ironi og kant.<\/p>\n