{"id":1967,"date":"2016-11-23T14:52:14","date_gmt":"2016-11-23T13:52:14","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1967"},"modified":"2016-11-23T22:05:50","modified_gmt":"2016-11-23T21:05:50","slug":"109-radiohead-the-bends-1995","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1967","title":{"rendered":"110 – Radiohead – The Bends (1995)"},"content":{"rendered":"

Radiohead er et af mine yndlingsbands i hele verden. Det har jeg n\u00e6ppe nogensinde lagt skjul p\u00e5, og uanset hvorn\u00e5r du skulle sp\u00f8rge mig, ville jeg ikke t\u00f8ve et sekund med at udn\u00e6vne deres album\u00a0Kid A<\/em> til den bedste plade, jeg nogensinde har h\u00f8rt.\u00a0Kid A<\/em> er en eksperimentel, elektronisk plade, og dens forg\u00e6nger,\u00a0OK Computer<\/em> var ligeledes en ret kunstnerisk, innovativ plade, her med udgangspunkt i\u00a0rockmusikken. Deres to plader inden denne var lidt mere typiske, tilg\u00e6ngelige rockplader uden n\u00e6r s\u00e5 storstilede koncepter. Den f\u00f8rste,\u00a0Pablo Honey<\/em>, er med undtagelse af nummeret\u00a0Creep<\/em> en lettere forglemmelig aff\u00e6re, men efterf\u00f8lgeren,\u00a0The Bends<\/em>\u00a0fra 1995, tager 90’ernes guitarrock- og britpop-lyd til helt nye h\u00f8jder. Deres sangskrivning er konsekvent meget st\u00e6rk. Ikke alene er ingen numre svage, de er faktisk alle enormt st\u00e6rke. I forhold til p\u00e5 fx\u00a0OK Computer<\/em> er der nok mere fokus p\u00e5 de individuelle numre end p\u00e5 pladens helhed, men som helhed fungerer den ogs\u00e5 rigtig godt, dels p\u00e5 grund af det h\u00f8je kvalitetsniveau. N\u00e5r man h\u00f8rer sange som den forvr\u00e6ngte\u00a0My Iron Lung<\/em>, den \u00e6ngstelige\u00a0Street Spirit (Fade Out)<\/em>\u00a0eller den depressive\u00a0Fake Plastic Trees<\/em> har de s\u00e5 mange musikalske lag, og s\u00e5 meget f\u00f8lelsesm\u00e6ssig kompleksitet, at sammenh\u00e6ngskraften ligger deri.<\/p>\n

Der er dog ogs\u00e5 en meget naturlig progression i albummet. Det bev\u00e6ger sig fuldkommen gnidningsfrit mellem forskellige f\u00f8lelser og lydbilleder, hvilket Radiohead i mine \u00f8jne er mestre i. Hele den rejse, man kommer p\u00e5 fra den \u00e6teriske start p\u00e5\u00a0Planet Telex<\/em>, der s\u00e5 udvikler sig til en manisk rocksang med kraftig distortion, til den storladne melankoli p\u00e5 Street Spirit (Fade Out)<\/em>, det er en r\u00e6kke smukke op- og nedture i den menneskelige angst. Hele tankegangen fra\u00a0Creep<\/em>, alts\u00e5\u00a0“I’m a creep, I’m a weirdo”<\/em>,\u00a0“I don’t belong here”<\/em>, “I wish I was special”<\/em>, den er som s\u00e5dan ikke \u00e6ndret. Udtryksformen er dog blevet mere nuanceret og poetisk, og man f\u00f8ler for alvor hvor dissocieret, Thom Yorke f\u00f8ler sig. Det er dog synd at\u00a0give Thom Yorke hele \u00e6ren for albummets f\u00f8lelsesm\u00e6ssige indhold. Sangene er alle skrevet af bandet som helhed, og de er alle meget v\u00e6sentlige i forhold til sangenes udtryk. At sige, at de bakker op om Thom Yorkes udtryk er en underdrivelse. Hele pladen er et langt samarbejde mellem musikerne om at ramme de helt rigtige stemninger. Selvom guitaren i versene til\u00a0Bulletproof… I wish I was<\/em>\u00a0er meget simpel, ville sangen p\u00e5 ingen m\u00e5de v\u00e6re n\u00e6r s\u00e5 hjertesk\u00e6rende, hvis han ikke havde spillet med s\u00e5 meget inderlighed.<\/p>\n

Sangskrivningen er i l\u00f8bet af hele pladen\u00a0fuldkommen genial. Sangenes opbygninger er kreative fra start til slut, og alt g\u00e5r bare op i en h\u00f8jere enhed. De er dynamiske og mindev\u00e6rdige, og de byder p\u00e5 s\u00e5 mange interessante ideer, at man altid kan dykke ned i nummeret en ekstra gang. Det g\u00f8r ogs\u00e5 pladen meget holdbar. Jeg har h\u00f8rt den et utal af gange, og langt st\u00f8rstedelen af pladen er jeg ikke den mindste smule tr\u00e6t af. Nogle af de numre, jeg ogs\u00e5 ofte har h\u00f8rt udenfor pladens kontekst, st\u00e5r endda stadig ud som nogle af h\u00f8jdepunkterne, s\u00e5som\u00a0Fake Plastic Trees<\/em> og\u00a0Street Spirit (Fade Out)<\/em>. Selv de mere oversete numre, s\u00e5som\u00a0Bones<\/em>,\u00a0(Nice Dream)<\/em>\u00a0og\u00a0Sulk<\/em> er v\u00e6rd at vende tilbage til igen og igen, og de fortjener absolut ikke at blive overset. Jeg kan virkelig ikke sige nok gode ord om\u00a0The Bends<\/em>. Jeg synes, pladen fra ende til anden er helt og aldeles\u00a0f\u00e6nomenal. Den er s\u00e5 god, at jeg nok endda synes, den er bedre end\u00a0OK Computer<\/em>, og for de flestes vedkommende ville jeg nok ogs\u00e5 sige, at det er et bedre sted at starte sit forhold til Radiohead. Uanset hvad kan pladen alts\u00e5 anbefales varmt, og jeg skal nok give den adskillige gennemlytninger igen i fremtiden.<\/p>\n