{"id":1962,"date":"2016-11-18T10:26:05","date_gmt":"2016-11-18T09:26:05","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1962"},"modified":"2016-11-19T11:41:03","modified_gmt":"2016-11-19T10:41:03","slug":"111-joni-mitchell-court-and-spark-1974","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1962","title":{"rendered":"111 – Joni Mitchell – Court and Spark (1974)"},"content":{"rendered":"

Jeg har l\u00e6nge v\u00e6ret glad for mange af Joni Mitchells sange, men f\u00f8rst nu har jeg for f\u00f8rste gang f\u00e5et lyttet til en hel plade af hende, nemlig\u00a0Court and Spark<\/em> fra 1974. Nu er jeg ikke blot glad for Joni Mitchell, jeg er dybt forelsket i hendes musik. Jeg har aldrig h\u00f8rt en kunstner, hvor albumoplevelsen har v\u00e6ret s\u00e5 meget st\u00f8rre end blot at lytte til de popul\u00e6re singler. Jeg har snakket meget om albumstruktur p\u00e5 det sidste, men jeg bliver virkelig n\u00f8dt til at fremh\u00e6ve det igen, for\u00a0Court and Spark<\/em> g\u00f8r det s\u00e5\u00a0utrolig godt. Det er i l\u00f8bet af hele pladen som om, at hver eneste sang leder fuldkommen perfekt op til den n\u00e6ste. Jeg kan kun komme p\u00e5 virkelig f\u00e5 albums, der flyder lige s\u00e5 naturligt som\u00a0Court and Spark<\/em>. Og det sker ikke gennem lange, eksperimenterende guitarsoloer eller store koncepter, blot gennem ydmyg, simpel sangskrivning. Musikken p\u00e5\u00a0Court and Spark<\/em> er slet ingen rockopera, det er blot noget lettere jazzet folk-pop. Udviklingen p\u00e5 albummet er ogs\u00e5 meget interessant. Man starter med de mere typiske folk-singer\/songwriter-numre, og med tiden udvikler albummet sig meget hen i den jazzede retning. Det er en ret sp\u00e6ndende rejse, der er s\u00e5 veludf\u00f8rt, at man knap nok t\u00e6nker over dikotomien mellem starten og slutningen.<\/p>\n

Joni Mitchells stemme er en v\u00e6sentlig \u00e5rsag til, at pladen fungerer s\u00e5 godt, som den g\u00f8r. Hun udnytter sit register virkelig godt. Egentlig er det ikke latterligt stort, men hun f\u00e5r det til at lyde s\u00e5dan. Hun har nogle lidt country-agtige kn\u00e6k over det hele, hvor hun springer meget i sin vokal. Det f\u00f8les dog aldrig p\u00e5taget eller un\u00f8dvendigt. Hun form\u00e5r at g\u00f8re det ikke blot for at skabe dynamik, men ogs\u00e5 for at skabe f\u00f8lelsesm\u00e6ssig resonans. Det er som om, hendes stemmes op- og nedture reflekterer livets op- og nedture. Hendes univers f\u00f8les s\u00e5 reelt, n\u00e5r det svinger s\u00e5 meget. Til trods for, at\u00a0Court and Spark<\/em> hovedsageligt er et singer\/songwriter-album, fylder hun ogs\u00e5 pladen med mange instrumentale stykker. De komplimenterer teksterne rigtig godt, og\u00a0der bruges meget barok instrumentation. Det instrumentale stykke midt p\u00e5 nummeret\u00a0Down to You<\/em> er faktisk noget af det mest r\u00f8rende p\u00e5 hele pladen. Tit\u00a0laver Joni Mitchell ogs\u00e5 sine egne backingvokaler, og mens hun naturligvis ikke er den eneste til nogensinde at have gjort dette, skaber det en helt personlig lyd, da hendes stemme i forvejen har s\u00e5 meget karakter.<\/p>\n

Joni Mitchells tekster er konsekvent rigtig gode, men jeg m\u00e5 indr\u00f8mme, at de ikke er det, der s\u00e6tter sig hurtigst fat. Jeg ville \u00e6rlig talt ikke kunne fort\u00e6lle, uden at jeg satte mig ned og koncentrerede mig om teksterne, hvad de fleste af dem handler om. Det ser jeg dog selv som en god ting. For jeg har allerede f\u00e5et s\u00e5 meget ud af pladen, de mange gange, jeg har lyttet til den allerede, og der har teksterne stort set ikke v\u00e6ret i min bevidsthed, s\u00e5 jeg ved med sikkerhed, at jeg kan f\u00e5 mere ud af albummet i fremtiden. Jeg har da lagt m\u00e6rke til nogle lyriske stemningsbilleder, der stemmer flot overens med musikken, og hver eneste gang, jeg har sat mig ned og lyttet efter hendes ord, har jeg virkelig nydt hendes poetiske virkemidler. Det bliver meget visuelt, levende og farverigt, meget som hvordan jeg ville beskrive musikken. Det undrer mig faktisk meget, at pladecoveret n\u00e6rmest er helt lysebrunt, og udelukkende bruger d\u00e6mpede farver, for i mine \u00f8rer h\u00f8rer jeg en hel farverig regnskov af lyd. Joni Mitchells Court and Spark<\/em> er uden tvivl en af de 10 bedste plader, jeg nogensinde har anmeldt. Den er en af mine nye yndlingsplader.<\/p>\n