{"id":1958,"date":"2016-11-17T12:51:13","date_gmt":"2016-11-17T11:51:13","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1958"},"modified":"2016-11-17T12:51:13","modified_gmt":"2016-11-17T11:51:13","slug":"112-cream-disraeli-gears-1967","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1958","title":{"rendered":"112 – Cream – Disraeli Gears (1967)"},"content":{"rendered":"

Jeg har efterh\u00e5nden udforsket ret meget af Eric Claptons karriere gennem mine anmeldelser. To soloalbums, samt albums med b\u00e5de Derek & the Dominos, The Yardbirds, Blues Breakers og naturligvis Cream, den gruppekonstellation, flest folk forbinder med Clapton. Her var han sammen med to andre af tidens allerbedste guitarister, bassist Jack Bruce og trommeslager Ginger Baker. De er m\u00e5ske mest kendt for deres h\u00e5rdtsl\u00e5ende, bluesede garagerock, man finder p\u00e5 numre som\u00a0Crossroads<\/em>,\u00a0Sunshine of Your Love<\/em> og\u00a0White Room<\/em>, og det er da absolut ogs\u00e5 en v\u00e6sentlig side af dem. Deres h\u00e5rde lyd var en v\u00e6sentlig forl\u00f8ber for heavy metal, men de havde ogs\u00e5 en mere poppet, psykedelisk side, mere end nogen anden Clapton-gruppe. Man beh\u00f8ver ikke at kigge l\u00e6nge p\u00e5 coveret til deres anden plade\u00a0Disraeli Gears<\/em>, f\u00f8r man ved, at man har at g\u00f8re med et seri\u00f8st syretrip. Man skal derimod kigge l\u00e6nge, hvis man vil finde albumtitlen, der bliver overd\u00f8vet af den skrigende farvepalet. Man finder dog ogs\u00e5 meget af den kendte, bluesede Cream-lyd herp\u00e5.\u00a0Outside Woman Blues<\/em>\u00a0og Take It Back\u00a0<\/em>er klassiske eksempler p\u00e5 Claptons blues-rock, meget begivenhedsrig og fyldt med interessante fills. Mens andre numre absolut ogs\u00e5 er tunge, er den psykedeliske aura dog meget mere v\u00e6sentlig p\u00e5 resten af albummet.<\/p>\n

Jeg blev meget overrasket over de mere bl\u00f8de numre p\u00e5 pladen, s\u00e5som\u00a0World of Pain<\/em>, Blue Condition<\/em>,\u00a0We’re Going Wrong\u00a0<\/em>og is\u00e6r det morbide afslutningsnummer,\u00a0Mother’s Lament<\/em>. At Cream ville afslutte en plade med sort humor om et sp\u00e6dbarns sulted\u00f8d var s\u00e5 chokerende og overraskende, at jeg stort set sad m\u00e5bende tilbage. Men derudover er jeg ogs\u00e5 imponeret over den diversitet, de viser p\u00e5 denne plade. Ikke alene holder de sig fra blues og h\u00e5rd rock meget af tiden, men mere imponerende er det stadig rigtig godt. Den generelle lyd er meget sv\u00e6vende og \u00e6terisk, hvor numre som\u00a0World of Pain<\/em>\u00a0og\u00a0We’re Going Wrong<\/em>\u00a0er eksempler p\u00e5 n\u00e5r det bliver allermest langsomt og syret. Numre som disse sender dog b\u00f8lger gennem hele albummet. Den psykedeliske lyd er faktisk til stede helt fra \u00e5bningsnummeret, den klassiske\u00a0Strange Brew<\/em>, og mens man ikke n\u00f8dvendigvis t\u00e6nker meget over det, n\u00e5r man h\u00f8rer nummeret alene, s\u00e5 bygger numrene rigtig godt den psykedeliske stemning op i f\u00e6llesskab. Det er en sand kunst i mine \u00f8jne at give et album en klar, gennemg\u00e5ende stemning gennem elementer, der p\u00e5 mange af numrene mest lurer i baggrunden.<\/p>\n

Sangene er ogs\u00e5 bare eminent komponeret individuelt. Guitarriffet p\u00e5\u00a0Sunshine of Your Love<\/em> er selvf\u00f8lgelig klassisk, og dynamikken p\u00e5\u00a0SWLABR<\/em> er b\u00e5de morsom og engagerende. Den episke\u00a0Tale of Brave Ulysses<\/em> er stor i proportioner og i lyrik, og via m\u00e5den, den eskalerer, bliver den mere\u00a0sp\u00e6ndende minut for minut. Sangene skaber ikke blot nogle samlede ideer i f\u00e6llesskab, de stikker ogs\u00e5 klart ud i forhold til hinanden. De kommunikerer ogs\u00e5 klare koncepter, og selv de to blues-numre mod slutningen f\u00f8les forskellige. Det er ikke dem alle, der er lige gode, og jeg foretr\u00e6kker nok stadig h\u00e5rdere numre som\u00a0Strange Brew<\/em>,\u00a0Sunshine of Your Love<\/em> og\u00a0SWLABR<\/em>.\u00a0Blue Condition\u00a0<\/em>er et eksempel p\u00e5 en af de mere kedelige sange, hvor Ginger Bakers vokal er meget monoton og melodien er ret ensartet. Stadig minder den slet ikke om nogen bestemt anden sang, og dynamisk er den ret frisk i albummets kontekst. Vigtigst af alt for denne plade er dog nok, at den behandler den generelle psykedeliske lyd p\u00e5 pladen p\u00e5 en unik m\u00e5de. Den er lige s\u00e5 dr\u00f8mmende og abstrakt som resten af pladen. I\u00a0det hele taget synes jeg, at det er imponerende, at en plade med s\u00e5 meget h\u00e5rd rock kan beskrives som dr\u00f8mmende og abstrakt. Og det er nok det, der g\u00f8r\u00a0Disraeli Gears<\/em> s\u00e5 speciel.<\/p>\n