{"id":1954,"date":"2016-11-15T22:29:40","date_gmt":"2016-11-15T21:29:40","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1954"},"modified":"2016-11-15T22:29:40","modified_gmt":"2016-11-15T21:29:40","slug":"113-the-who-the-who-sell-out-1967","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1954","title":{"rendered":"113 – The Who – The Who Sell Out (1967)"},"content":{"rendered":"

P\u00e5 deres tidlige plader var The Who i konstant udvikling. Hvis man sammenligner dem med fx The Rolling Stones eller The Beatles, der ellers ogs\u00e5 gennemgik en markant udvikling i l\u00f8bet af 60’erne, s\u00e5 er det faktisk nok The Who, der udvikler sig mest fra plade til plade.\u00a0My Generation<\/em> var simpel, r\u00e5 rhythm and blues, faktisk s\u00e5 r\u00e5 at den var et klart grundlag for punkrocken. P\u00e5\u00a0A Quick One<\/em> bliver de mere psykedeliske og fjollede, og med titelnummeret skabte de n\u00e6rmest egenh\u00e6ndigt rockoperaen. Med\u00a0The Who Sell Out<\/em>\u00a0fra 1967 tog de dog et spring, der var st\u00f8rre end noget andet sted i deres karriere. Dels er hele albummet struktureret som om, det var en kommerciel radiostation, der spillede det hele. Der er reklamejingler mellem de fleste numre, og mens det kunne lyde som om, det burde v\u00e6re distraherende for albumoplevelsen, holder det faktisk albummet engagerende, og tit h\u00e6nger det ogs\u00e5 flot sammen med temaerne i sangene. Sangen\u00a0Odorono<\/em> handler fx om gl\u00e6derne ved den ganske \u00e6gte deodorant af samme navn.\u00a0Silas Stingy<\/em> handler om en n\u00e6rig mand, der er meget beskyttende omkring sine penge. S\u00e5 beskyttende, at han ender med at blive ruineret i fors\u00f8get p\u00e5 at beskytte dem.<\/p>\n

Rigtig meget af albummet handler om vores forbrugermentalitet, der bliver en kende religi\u00f8st betonet i h\u00e6nderne p\u00e5 the Who. Blandt disse sange om Heinz baked beans, deodoranter, bumsecreme og pengeskabe f\u00e5r man nemlig ogs\u00e5\u00a0Rael<\/em>.\u00a0Udover de fonetiske ligheder med sangtitlen og Israel, snakker de om et helligt land, som de beskriver som “the home of my religion, to me the center of the Earth”<\/em>. Denne sang f\u00e5r lov til at afslutte pladen, og pladen bliver ligeledes \u00e5bnet af et religi\u00f8st betonet nummer, nemlig\u00a0Armenia City in the Sky<\/em>, der ogs\u00e5 lader til at fort\u00e6lle om et helligt land, men her et, man lettere kan tilg\u00e5. Man kan faktisk blot t\u00e6nke sig derhen. Hele teksten er n\u00e6rmest \u00e9n lang reklame for dette fiktive sted, der kan fri dig for alle dine sorger. The Who kommenterer med albummet p\u00e5 satirisk vis et samfund, hvor frelse\u00a0bliver gjort til et produkt og hvor forbrugerisme bliver gjort til en religion. Selv romantik bliver kommercialiseret.\u00a0P\u00e5\u00a0Mary Anne with the Shaky Hand<\/em> bliver kvinder opremset, som om de var produkter at v\u00e6lge imellem, hver is\u00e6r med en bestemt tillagt attribut, hvor den titul\u00e6re Mary Anne er den, fort\u00e6lleren finder mest attraktiv grundet hendes “shaky hand”.<\/p>\n

M\u00e5ske l\u00e6ser jeg for meget ind i det her, men der er uanset hvad generelt en tematik om forbrugerkultur p\u00e5 pladen, dels i diverse sange, dels i de morsomme reklamejingler der kommer mellem sangene. Men det er sv\u00e6rt at l\u00e6se denne satire ind i\u00a0Our Love Was, I Can See For Miles<\/em>\u00a0eller\u00a0I Can’t Reach You<\/em>,\u00a0selvom jeg godt kan komme med lidt s\u00f8gte fortolkninger. Men uanset hvad er de alle tre glimrende sange,\u00a0I Can See For Miles<\/em> er endda nok en af de bedste sange, gruppen nogensinde har lavet. Sonisk passer de ogs\u00e5 alle godt ind i den rejse, man kommer p\u00e5 i l\u00f8bet af albummet. Albummet er meget engagerende og begivenhedsrigt, og hver eneste sang stikker ud med sin egen unikke identitet. Melodierne er ogs\u00e5 sjove og f\u00e6ngende, og teksterne er som sagt altid kreative og vittige.\u00a0The Who Sell Out<\/em> er en virkelig st\u00e6rk plade, der s\u00e6tter et meget originalt spin p\u00e5 pop-rock, og g\u00f8r meget mere med genren end jeg end syntes muligt.\u00a0The Who Sell Out<\/em> er et mesterv\u00e6rk, intet mindre, og jeg kan finde nogle nye genialiteter ved hver eneste gennemlytning. Jeg kan ikke anbefale den nok.<\/p>\n