{"id":1945,"date":"2016-11-13T17:06:33","date_gmt":"2016-11-13T16:06:33","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1945"},"modified":"2016-12-07T22:59:17","modified_gmt":"2016-12-07T21:59:17","slug":"115-derek-and-the-dominos-layla-and-other-assorted-love-songs-1970","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1945","title":{"rendered":"115 – Derek and the Dominos – Layla and Other Assorted Love Songs (1970)"},"content":{"rendered":"

Da Eric Clapton var medlem af Cream, markerede det perioden, hvor han ville udgive sit mest r\u00e5, simple materiale. Bandet bestod da ogs\u00e5 kun af \u00e9n guitarist, \u00e9n bassist og \u00e9n trommeslager.\u00a0I den anden gr\u00f8ft af Claptons karriere finder vi gruppen Derek and the Dominos, et fem\u00a0mand stort band med to guitarister, en keyboardist, en trommeslager og en bassist, hvor hele to af disse er sangere – ofte samtidig. S\u00e5 selvom Claptons variant af rockmusik som altid er inspireret af blues, er det en mere fyldig, progressiv, varieret lyd man f\u00e5r p\u00e5 det eneste studiealbum, Derek and the Dominos nogensinde udgav,\u00a0Layla and Other Assorted Love Songs<\/em>. Som titlen antyder, omhandler alle sange p\u00e5 dette dobbeltalbum k\u00e6rlighed. Da der tages udgangspunkt i bluesmusikken, b\u00f8r det n\u00e6sten give sig selv, at det heller ikke er verdens lykkeligste k\u00e6rlighedsscenarier, der udspiller sig. Der er meget tematik om knuste hjerter, men det betyder ikke n\u00f8dvendigvis, at det er 77 minutters klynken. Disse sorger bliver gjort meget energiske og vilde p\u00e5 numre som Why Does Love Got to Be So Sad?<\/em>\u00a0og naturligvis den mesterlige\u00a0Layla<\/em>. Endvidere er der ogs\u00e5 nogle mere muntre numre, s\u00e5som\u00a0Keep on Growing<\/em>\u00a0og\u00a0Anyday<\/em>.<\/p>\n

De mere energiske numre er nok netop mine favoritter p\u00e5 pladen, og det er den lyd, jeg t\u00e6nker p\u00e5, n\u00e5r vi snakker om Derek and the Dominos. Det er den, der mest umiskendeligt lyder som dem frem for nogen anden blues-rock-gruppe, og man kan endda m\u00e6rke elementer af progressiv rock p\u00e5 disse numre. Lyden er knap s\u00e5 karakteristisk p\u00e5 de mere klassisk strukturerede blues-numre, hvoraf der ogs\u00e5 er en del covers, men de bliver stadig smukt opf\u00f8rt. Deres udgave af blues-standarden\u00a0Nobody Knows You When You’re Down and Out<\/em> er meget mindev\u00e6rdig, og teksten g\u00e5r rent ind gennem Claptons vokal. Der er i l\u00f8bet af hele pladen en klar dynamik mellem det langsomme og det hurtige, det stille og det h\u00f8jlydte, det simple og det komplicerede. Det n\u00e6stsidste nummer,\u00a0Layla<\/em> er et klasseeksempel p\u00e5 dette. Sangen g\u00e5r i et minut gennem et crescendo bygget op om sangens riff, hvorefter et klaver pludselig hopper ind, hvorefter alle instrumenter brat stopper.\u00a0S\u00e5 begynder en ny opbygning, her en mere inderlig, f\u00f8lsom optr\u00e6den, der dog stadig ender med at blive ret h\u00f8jlydt og kompakt i sin lyd. Pladen v\u00e6lger at afslutte p\u00e5 en endnu mere afd\u00e6mpet m\u00e5de, nemlig med en stille akustisk folk-sang ved navn\u00a0Thorn Tree in the Garden<\/em>. Det s\u00e6tter et elegant punktum p\u00e5 hele pladen.<\/p>\n

Der er ikke noget d\u00e5rligt nummer p\u00e5 hele pladen –\u00a0Key to the Higway<\/em> ville nok v\u00e6re bedre hvis det kunne have v\u00e6ret en smule kortere end 9 minutter, og\u00a0It’s Too Late<\/em> er en lidt for simpel popsang, til at den passer s\u00e5 godt ind p\u00e5 pladen, men gruppens opf\u00f8rsel af den er stadig rigtig solid. Problemet ved pladen er mest af alt l\u00e6ngden. Det er selvf\u00f8lgelig ikke nogen synd i sig selv, at pladen er 77 minutter lang, men plader af den l\u00e6ngde skal alts\u00e5 have meget variation, for at de ikke bliver spor tr\u00e6ttende i l\u00e6ngden. Som sagt er de fleste af sangene blues-pr\u00e6gede rocksange om ulykkelig k\u00e6rlighed, s\u00e5 selvom der er fin variation indenfor dette tema, er det nok for afgr\u00e6nset til, at 77 minutter ikke bliver en for stor mundfuld for mig. Hvis de havde form\u00e5et at sk\u00e6re en 15-25\u00a0minutter af, ville jeg absolut synes mere om pladen. Som den er, er det dog stadig et album, der absolut er v\u00e6rd at lytte til. Man skal bare v\u00e6re i det helt rette hum\u00f8r, for 77 minutters bluesrock om hjertesorger\u00a0passer ikke til alle stunder. N\u00e5r disse stunder dog kommer, er Claptons og Allmans guitareskapader dog ideelle.<\/p>\n