{"id":1941,"date":"2016-11-11T17:43:41","date_gmt":"2016-11-11T16:43:41","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1941"},"modified":"2017-10-19T22:39:04","modified_gmt":"2017-10-19T21:39:04","slug":"116-etta-james-at-last-1960","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1941","title":{"rendered":"116 – Etta James – At Last! (1960)"},"content":{"rendered":"

Etta James havde en af de st\u00f8rste soul-stemmer nogensinde. Den var virkelig bl\u00f8d for det meste, men hun havde s\u00e5 flot kontrol over den, at hun sagtens kan tr\u00e6kke den i mere h\u00e5rdf\u00f8re retninger. Hendes f\u00f8rste album, der fik titlen At Last!<\/em>,\u00a0udkom i 1960, men siden 1955 havde hun udgivet stribevis af popul\u00e6re singler. Indholdet p\u00e5\u00a0At Last!<\/em> var dog spritnyt, og mange af hendes bedste numre er p\u00e5 tracklisten. Naturligvis kan titelnummeret n\u00e6vnes, men ogs\u00e5\u00a0Trust in Me\u00a0<\/em>og\u00a0A Sunday Kind of Love<\/em> er store, sj\u00e6lfulde ballader, som absolut er v\u00e6rd at lytte til, og den bluesede I Just Want to Make Love To You<\/em> er sk\u00f8n. Det er som med de fleste albums fra den tid ikke et s\u00e6rlig stilren eller konsekvent helhedsoplevelse. Det er mest af alt en samling sange, som Etta James tilf\u00e6ldigvis\u00a0indspillede i 1960. Det er dog heldigvis ikke en lang plade, den er kun 29 minutter lang, s\u00e5 pladens manglende dynamik g\u00f8r stort set aldrig, at man bliver tr\u00e6t af Etta James. Til geng\u00e6ld kan det \u00e6ndre p\u00e5 indtrykket, man f\u00e5r af visse numre. Jeg ville fx muligvis have syntes bedre om den rock\u00a0and roll-pr\u00e6gede\u00a0Tough Mary<\/em>, hvis resten af pladen p\u00e5 nogen m\u00e5de havde lagt op til den stil. Som den st\u00e5r nu, virker den lettere fjollet.<\/p>\n

Der er desv\u00e6rre ogs\u00e5 et generelt kvalitetssving p\u00e5 pladen. De storladne, lykkelige eller l\u00e6ngselsfulde k\u00e6rlighedssange er uden tvivl det, der kl\u00e6der Etta James bedst. Det er heldigvis ogs\u00e5 dem, der er flest af, men n\u00e5r hun begynder at v\u00e6re s\u00f8rgmodig p\u00e5\u00a0All I Could Do Was Cry<\/em>, bliver det en kende vammelt, og det lyder p\u00e5 ingen m\u00e5de oprigtigt. Jeg f\u00f8ler mig faktisk en smule talt ned til, hvis det er meningen, jeg skal tro p\u00e5 det scenarie, der bliver fremstillet i teksten. Det kunne m\u00e5ske v\u00e6re en smule tr\u00e6ttende, hvis det storladne soul-skr\u00e5len skulle v\u00e6re basis for alle sange p\u00e5 pladen, men s\u00e5 ville jeg absolut foretr\u00e6kke nogle mere blues-pr\u00e6gede sange i stedet, og pladen er som sagt ikke s\u00e5 lang, s\u00e5 det er begr\u00e6nset, hvor meget den kan udmatte dig. Med det sagt, s\u00e5 virker dynamikken faktisk ret fint. Den er absolut ikke ideel, men pladen er stadig relativt varieret i forhold til b\u00e5de stil, hastighed og lydniveau. Den er absolut acceptabel til en plade p\u00e5 29 minutter. Andre former for albumstruktur er dog slet ikke til stede. Intet nummer bygger op til et andet eller er med til at skabe\u00a0et st\u00f8rre tematisk helhedsindtryk.<\/p>\n

Lyden p\u00e5 pladen er generelt meget klassisk soul. Der er elementer af standard-vokaljazz, hvilket blot udnytter James’ stemme endnu bedre. I det hele taget er hvert eneste nummer meget imponerende, hvis man har fokus p\u00e5 Etta James’ vokalpr\u00e6station. Hendes stemme lyder fuldkommen fantastisk p\u00e5 hvert eneste nummer, ingen undtagelse. Den slags situationer kommer tit\u00a0med en tilgang, hvor det er vigtigere at sangeren skal kunne\u00a0imponere med sin stemme, end at musikken rent faktisk fors\u00f8ger at have\u00a0noget at byde p\u00e5 i sig selv. Dette er ikke generelt tilf\u00e6ldet p\u00e5\u00a0At Last!<\/em>. Det er ikke alle numre, jeg holder lige meget af, s\u00e5 p\u00e5 visse er James’ flotte stemme den v\u00e6sentligste “saving grace”. Men p\u00e5 alle numrene kan jeg se, hvad de har pr\u00f8vet at opn\u00e5, og ganske tit lykkes det da ogs\u00e5.\u00a0At Last!<\/em> er en ganske fin plade. Den underholder acceptabelt nok i den korte tid den varer, og sangene er varierede nok, til at man aldrig keder sig, mens der stadig er nok af balladerne, som jo er guffet. Der er ikke de store overraskelser eller den helt store holdbarhed p\u00e5 pladen, men den har stadig absolut noget at byde p\u00e5.<\/p>\n