{"id":1934,"date":"2016-11-10T16:16:43","date_gmt":"2016-11-10T15:16:43","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1934"},"modified":"2016-11-10T16:29:31","modified_gmt":"2016-11-10T15:29:31","slug":"117-the-byrds-sweetheart-of-the-rodeo-1968","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1934","title":{"rendered":"117 – The Byrds – Sweetheart of the Rodeo (1968)"},"content":{"rendered":"

Jeg kan rigtig godt lide The Byrds. Plader som\u00a0Younger Than Yesterday<\/em> og\u00a0The Notorious Byrd Brothers<\/em>\u00a0byder p\u00e5 noget af det bedste psykedeliske folk-pop, der nogensinde er lavet. Jeg er knap s\u00e5 glad for Gram Parsons, en af country-rockens store innovatorer, og det er hverken solo eller med The International Submarine Band eller for den sags skyld The Flying Burrito Brothers, hvor jeg dog nok har mest til overs for ham i sidstn\u00e6vnte konstellation. Parsons er relevant i forhold til the Byrds fordi han i 1968, efter The International Submarine Band gik i opl\u00f8sning, blev medlem af The Byrds, og med pladen Sweetheart of the Rodeo<\/em> trak han dem i en noget anden retning. En mere country-pr\u00e6get retning. Lyden var ikke helt uvant for The Byrds. P\u00e5 b\u00e5de\u00a0Younger Than Yesterday<\/em> og\u00a0The Notorious Byrd Brothers<\/em> kunne man finde country-pr\u00e6gede numre, dog stadig med en klar psykedelisk aura.\u00a0Sweetheart of the Rodeo<\/em> er p\u00e5 alle numre pr\u00e6get meget af country eller m\u00e5ske endda bluegrass. Rigtig ofte kan jeg faktisk slet ikke h\u00f8re, hvorfor folk typisk kalder pladen for country-rock frem for blot country. Rocken kan h\u00f8res p\u00e5\u00a0You Ain’t Goin’ Nowhere<\/em>,\u00a0Nothing Was Delivered\u00a0<\/em>og\u00a0One Hundred Years from Now<\/em>, men jeg h\u00f8rer udelukkende country p\u00e5 de fleste andre numre.<\/p>\n

Genresnobberi er dog som s\u00e5dan ligegyldigt, for det vigtigste er jo kvaliteten. Jeg graviterer m\u00e5ske som hovedregel mod rock frem for country, men der findes jo stadig rock jeg ikke synes om, og der findes endda country, jeg holder meget af. S\u00e5 er musikken god? Den er spillet ret kompetent, og lyden er ret variereret. Sangene er alle f\u00e6ngende, men det er ikke n\u00f8dvendigvis the Byrds’ fortjeneste, da ni af de elleve sange er covers. Men de g\u00f8r faktisk et rigtig godt stykke arbejde med b\u00e5de at\u00a0byde numrene noget nyt, og at give pladen en sammenh\u00e6ngende lyd. Jeg var \u00e6rlig talt overraksket over at finde ud af, hvor f\u00e5 numre gruppen selv havde skrevet. Med det sagt, s\u00e5 keder numrene mig ganske meget.\u00a0Life in Prison<\/em> handler om hvordan, f\u00e6ngselslivet\u00a0g\u00f8r, at fort\u00e6lleren mister lysten til at leve. Lyden er dog n\u00e6rmest hyggelig. Og det er det meste af pladen egentlig, det er bare hyggelig musik, hvor den f\u00f8lelsesm\u00e6ssige resonans tit er enten helt flad eller fuldkommen frav\u00e6rende. F\u00f8lelserne er ellers der, hvor country virkelig har en fordel frem for folk, hvor gruppen til geng\u00e6ld kunne lave smukke lydbilleder. Her er ingen af delene til stede i s\u00e6rlig stort omfang.<\/p>\n

Hvis der er nogle numre, jeg holder af, er det nok netop dem, der l\u00e6ner sig mest op ad gruppens tidligere diskografi. Gruppen blev som bekendt popul\u00e6re med deres flotte Bob Dylan-covers s\u00e5som My Back Pages<\/em>, Mr. Tambourine Man<\/em>\u00a0og Chimes of Freedom<\/em>\u00a0og pladens to Dylan-covers er de uden tvivl h\u00f8jdepunkterne.\u00a0You Ain’t Goin’ Nowhere<\/em> og\u00a0Nothing Was Delivered<\/em> er b\u00e5de kreative i deres udf\u00f8rsel, men de har ogs\u00e5 en sp\u00e6ndende lyd og er fulde af overraskelser.\u00a0Nothing Was Delivered<\/em> kunne jeg sagtens se som en af mine favoritter i hele deres diskografi.\u00a0Der er ogs\u00e5 elementer ved andre sange, jeg godt kan lide, s\u00e5som klaveret p\u00e5\u00a0You’re Still On My Mind<\/em> eller violinen og banjoen p\u00e5 den bluegrass-inspirerede\u00a0Pretty Boy Floyd<\/em>. Lydbillederne er ganske k\u00f8nne, men de er aldrig engagerende. Som sangere er Chris Hillman og is\u00e6r Roger McGuinn ogs\u00e5 meget charmerende, men de bliver sj\u00e6ldent sj\u00e6lfulde. Gram Parsons l\u00e6gger uden tvivl st\u00f8rre f\u00f8lelser i sin sang, men hans stemme er til geng\u00e6ld p\u00e5 alle m\u00e5der kedeligere. Selvom der er elementer at holde af p\u00e5\u00a0Sweetheart of the Rodeo<\/em> f\u00f8les den uden den historiske kontekst bare enormt ligegyldig. Med mindre I har v\u00e6sentligt mere til overs for country end mig, s\u00e5 hold jer blot til pladens Dylan-covers, og spring resten over.<\/p>\n