{"id":1929,"date":"2016-11-08T07:36:22","date_gmt":"2016-11-08T06:36:22","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1929"},"modified":"2016-11-08T07:36:22","modified_gmt":"2016-11-08T06:36:22","slug":"118-sly-and-the-family-stone-stand-1969","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1929","title":{"rendered":"118 – Sly and The Family Stone – Stand! (1969)"},"content":{"rendered":"

Sly and The Family Stone har st\u00e5et bag mange af slut-60’ernes og start-70’ernes bedste funksange, og de var p\u00e5 mange m\u00e5der b\u00e5de definerende og redefinerende for genren i disse skels\u00e6ttende \u00e5r. Og vil man have noget af deres bedste numre, er\u00a0Stand!\u00a0<\/em>fra 1969 et godt sted at kigge. \u00c5bningsnummeret, der ligeledes hedder\u00a0Stand!<\/em>, indkapsler mange af gruppens allerbedste kvaliteter. Det er en festlig og f\u00e6ngende sang, der p\u00e5 overfladen lyder glad og lykkelig, men den skarpe tekst handler om at st\u00e5 op for det, man tror p\u00e5. Der er h\u00f8j detaljerigdom i instrumentationen, og lyden er dejligt varieret. Andet nummer,\u00a0Don’t Call Me Nigger, Whitey<\/em>, falder n\u00e6rmest i den anden gr\u00f8ft. Den lyder virkelig politisk med sin provokerende titel, og den vrede lyd hj\u00e6lper absolut mod dette. Dog er omkv\u00e6det blot mange gentagelser af\u00a0vendingen “Don’t call me nigger, whitey; Don’t call me whitey, nigga”<\/em>, mens sangens eneste vers er ganske smukt, men alt for abstrakt til at kunne have nogen vigtig meddelelse. Derimod er sangen en 6 minutter lyd-udforskning, hvor man kommer vidt omkring i gruppens vanvittige univers. Der er ikke n\u00e6r s\u00e5 meget dybde, men sangen er v\u00e6ldig underholdende.<\/p>\n

En af deres helt store klassikere er\u00a0I Want to Take You Higher<\/em>, endnu en af de festligere numre, her uden n\u00e6r s\u00e5 meget subtekst. Dog er hele nummerets konstruktion nok et af de st\u00e6rkeste p\u00e5 hele pladen. Jeg elsker hvordan groovet udvikler sig fra det ganske rolige til det vilde underlag for hele resten af festen. Det er en af de bedste funksange nogensinde, hvis du sp\u00f8rger mig.\u00a0Somebody’s Watching You<\/em> er et l\u00e6ttere psykedelisk popnummer, der kan virke ret minimalt i sin skala og sit ambitionsniveau, men alligevel bliver den latterligt dragende i sit sk\u00e6ve, s\u00e6re, jazzede pop-univers. Der kommer ret tit sp\u00f8jse indslag, hvor man m\u00e5 l\u00f8fte et \u00f8jenbryn eller to. Dette g\u00e6lder is\u00e6r i instrumentationen, men selve kompositionen kan ogs\u00e5 v\u00e6re ret overraskende i forhold til afvigelserne fra den vante lyd.\u00a0Sing a Simple Song<\/em> virker i starten som en tilbagevenden til den mere typiske funk-lyd, men man skal ikke lytte l\u00e6nge til den, f\u00f8r den n\u00e6sten bliver lige s\u00e5 sp\u00f8js og bizar som\u00a0Somebody’s Watching You<\/em> eller i hvert fald\u00a0Don’t Call Me Nigger, Whitey<\/em>. Der er dog stadig masser af klassisk, solid funk-lyd og fede grooves til at give de underlige ideer noget substans.<\/p>\n

I den helt poppede ende finder vi endnu en af gruppens bedste sange nogensinde, den store anti-diskriminations-hymne Everyday People<\/em>. Noget af det geniale ved teksten til denne sang, er at det hele er artikuleret i b\u00f8rneh\u00f8jde. Det lyder jo faktisk barnligt, n\u00e5r der synges\u00a0There is a blue one who can’t accept the green one for living with a fat one, trying to be a skinny one; and different strokes for different folks; And so on and so on and scooby dooby doo-bee doo”<\/em>. Det smukke er jo, at det stadig siger pr\u00e6cis, det der skal formuleres, og hvis man tager ordene til sig er de alligevel st\u00e6rke. Pladens l\u00e6ngste nummer hedder\u00a0Sex Machine<\/em>, og det er et 14 minutter langt, sumpet instrumentalnummer. Nummeret udtrykker absolut den titul\u00e6re seksuelle vildskab, is\u00e6r gennem de instrumenter, der er i gang med en solo p\u00e5 det p\u00e5g\u00e6ldende tidspunkt. 14 minutter er bare alt for lang tid at k\u00f8re i denne suppedas, hvis man sp\u00f8rger mig, og nummeret bliver med tiden tr\u00e6ttende. De slutter af med den simple, funky\u00a0You Can Make It If You Try<\/em>, der gentager visse dynamiske principper fra f\u00f8r, men som s\u00e6dvanlig indf\u00f8res ogs\u00e5 unikke, kreative ideer. Stemningsm\u00e6ssigt er det en dejligt positiv m\u00e5de at runde pladen af p\u00e5, og Stand!\u00a0<\/em>er da som helhed ogs\u00e5 en sjov, glad\u00a0og vidunderligt sk\u00f8r plade.<\/p>\n