{"id":1927,"date":"2016-11-06T23:58:06","date_gmt":"2016-11-06T22:58:06","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1927"},"modified":"2016-11-12T22:41:40","modified_gmt":"2016-11-12T21:41:40","slug":"119-diverse-kunstnere-the-harder-they-come-1972","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1927","title":{"rendered":"119 – Diverse Kunstnere – The Harder They Come (1972)"},"content":{"rendered":"

Filmen\u00a0The Harder They Come<\/em> fra 1972 var vigtig for reggaemusikken. Det var den f\u00f8rste jamaicanske film til at f\u00e5 markant succes internationalt, is\u00e6r i USA, hvor den hurtigt blev et kulthit. En \u00e5rsag til dette er det sp\u00e6ndende plot om en ung mand fra landet, der flytter til\u00a0Kingston i h\u00e5bet om at blive ber\u00f8mt sanger, men ender med at blive berygtet kriminel. Denne mand, Ivanhoe Martin, bliver spillet af Jimmy Cliff, der b\u00e5de f\u00f8r og siden har haft mange reggae-hits, og plottet l\u00e6gger selvf\u00f8lgelig op til, at der er masser af disse numre p\u00e5 soundtracket. Man f\u00e5r 4 af Jimmy Cliffs egne numre, samt 6 \u00f8vrige reggae-numre p\u00e5 soundtrackpladen. Noget, der ogs\u00e5 er en af filmens klare forcer er netop brugen af musik. Med anden musik, ville filmen nok v\u00e6re en lidt middelm\u00e5dig og forglemmelig forn\u00f8jelse, men sangene er indsat p\u00e5 de helt rette tidspunkter. Sange som\u00a0Many Rivers to Cross<\/em> og\u00a0Sitting In Limbo<\/em> bliver brugt smukt, og de \u00f8ger absolut stemningen. N\u00e5r man lytter til soundtrack-pladen f\u00e5r man derfor helt klare associationer til bestemte scener i filmen, selvom det eneste nummer, der blev skrevet specifikt til filmen var\u00a0The Harder They Come<\/em>\u00a0af Jimmy Cliff.<\/p>\n

Den reggae, der er til stede p\u00e5 pladen er generelt af den mere poppede art, is\u00e6r Cliffs egne numre. P\u00e5 hans numre er der kun meget svag accent, og teksterne er meget brede og uspecifikke, fyldt med universelle metaforer rettere end snak om Jah, Zion og dread, udtryk, der ikke siger den almene amerikaner eller europ\u00e6er s\u00e6rlig meget. Det var nok en faktor i pladens internationale popularitet, ligesom sangene kun ganske sj\u00e6ldent bliver lige s\u00e5 voldelige, som filmen bliver. Der er dog nogle sange, der afspejler filmens voldelige karakter, s\u00e5som\u00a0Johnny Too Bad<\/em>\u00a0af The Slickers og\u00a0Shanty Town<\/em>\u00a0af Desmond Dekker, men de skjuler begge en m\u00f8rk tekst bag en mere simpel facade, og det g\u00f8r i mine \u00f8jne sangene v\u00e6rd at h\u00f8re mange gange. Da denne plade tager sange fra mange forskellige kunstnere, er der dog nogle markante problemer i forhold til lyden. De lyder tit som om, de ikke b\u00f8r h\u00f8re hjemme p\u00e5 samme pladen, da produktionen p\u00e5 Cliffs numre er meget ren, mens den er mere r\u00e5 p\u00e5 numrene fra Scotty og Toots and the Maytals. Der er ogs\u00e5 problemer i forhold til stereo-mixingen p\u00e5\u00a0Johnny Too Bad<\/em>, og det bliver i l\u00e6ngden meget tydeligt, at de fleste af disse sange aldrig var tilt\u00e6nkt den samme plade.<\/p>\n

Pladen slutter af med at spille to marginalt anderledes udgaver af to sange, der optr\u00e5dte tidligere p\u00e5 pladen.\u00a0You Can Get It If You Really Want<\/em> og\u00a0The Harder They Come<\/em>, begge af Jimmy Cliff. Det er i mine \u00f8jne et lidt billigt move, og personligt ville jeg have foretrukket, hvis vi ikke fik dem igen.\u00a0Sitting In Limbo<\/em>, der ellers ville have afsluttet pladen, ville ogs\u00e5 have v\u00e6ret et glimrende afslutningsnummer. Jeg kan godt se, hvis skaberne af pladen \u00f8nskede noget mere fokus p\u00e5 Jimmy Cliff, da han jo ogs\u00e5 spiller hovedrollen i filmen, men s\u00e5 ville jeg n\u00e6rmest have foretrukket, hvis de havde givet os nogle Cliff-numre, der slet ikke optr\u00e5dte i filmen. Uanset hvad, er alle numrene p\u00e5 soundtracket faktisk ganske solide, mindev\u00e6rdige sange. Jeg har naturligvis mine favoritter, men det er sv\u00e6rt at pege p\u00e5 et lavpunkt. Strukturen er desv\u00e6rre ret ringe, og jeg har nok i sidste ende lettere ved at anbefale de individuelle numre end pladen som helhed. Men hvis du har set filmen, s\u00e5 er pladen en god m\u00e5de at f\u00e5 genoplevet mange af filmens mindev\u00e6rdige \u00f8jeblikke.<\/p>\n