{"id":1920,"date":"2016-11-04T18:03:34","date_gmt":"2016-11-04T17:03:34","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1920"},"modified":"2016-12-07T22:58:21","modified_gmt":"2016-12-07T21:58:21","slug":"120-run-d-m-c-raising-hell-1986","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1920","title":{"rendered":"120 – Run-D.M.C. – Raising Hell (1986)"},"content":{"rendered":"

Man kan ikke komme udenom, at Run-D.M.C. er en af 80’ernes vigtigste hip hop-grupper. De skubbede gr\u00e6nserne for, hvordan hip hop kunne lyde, da de som nogle af de f\u00f8rste blandede det med rockmusik, og de leverede ogs\u00e5 mere komplicerede flows end f\u00f8r. Med det sagt, lyder deres klassiske plader s\u00e5 meget af firserne, at det n\u00e6sten g\u00f8r ondt. Alligevel ser folk tilbage p\u00e5 deres album\u00a0Raising Hell<\/em> mere positivt end mange tidligere plader. Folk kalder sj\u00e6ldent plader af Kurtis Blow, Funky 4+1 eller selv Grandmaster Flash for mesterv\u00e6rker, men mange hip hop-entusiaster ville ikke t\u00f8ve om at bruge dette ord om\u00a0Raising Hell<\/em>. Vi snakker alts\u00e5 her om en plade, der bruger 3 minutter p\u00e5 en sang om Adidas-sko. Det lyder m\u00e5ske lamt, men de leverer det virkelig godt. My Adidas<\/em>\u00a0er ikke den st\u00e6rkeste sang p\u00e5 pladen, den er lidt fjollet, men den har mange oprigtigt morsomme og charmerende \u00f8jeblikke. Og s\u00e5 har teksten\u00a0karakter, hvilket kan siges om alle de bedste sange p\u00e5 pladen, der desv\u00e6rre hovedsageligt findes p\u00e5 f\u00f8rste halvdel. Der finder man ogs\u00e5\u00a0Peter Piper<\/em>,\u00a0It’s Tricky<\/em> og deres cover af Aerosmiths\u00a0Walk This Way<\/em>, hvorp\u00e5 Aerosmith ogs\u00e5 optr\u00e6der.<\/p>\n

Senere p\u00e5 pladen bliver teksten mest af alt til pralerap, og det er som s\u00e5dan fint nok, men med moderne \u00f8jne er gruppens sprogbrug jo hverken ligefrem innovativt eller overraskende. Til geng\u00e6ld er deres beats ret unikke p\u00e5 hver sang. Tit bruges rock-guitarer og h\u00e5rde, organisk lydende trommer, men der er et h\u00f8jt variationsniveau til stede her. Jeg kan rigtig godt lide, de ekstra h\u00e5rde trommer p\u00e5 nummeret\u00a0Raising Hell<\/em>, og beatboxingen p\u00e5\u00a0Hit it Run<\/em> er stadig ret fed. Der er dog ogs\u00e5 nogle andre numre, jeg ikke helt forst\u00e5r tankegangen bag ift. beatet.\u00a0Dumb Girl<\/em> gentager hele tiden et sample af ordet\u00a0“dumb”<\/em>\u00a0– dog ikke mens der rappes.\u00a0Uanset hvad ender ordet med at g\u00e5 mig lidt p\u00e5 nerverne. Teksten er ogs\u00e5 lidt kedelig, og jeg havde nok foretrukket pralerap frem for dette skoleg\u00e5rds-diss. Det n\u00e6stsidste nummer, den 30 sekunder lange\u00a0Son of Byford<\/em> gentager bare nogle linjer fra\u00a0Hit It Run<\/em> uden anden instrumentation end beatboxing. Det f\u00f8les ret ligegyldigt, og mens det er nogle fine linjer, er de p\u00e5 ingen m\u00e5de v\u00e6rd at gentage. Heldigvis rundes pladen flot af med\u00a0Proud to Be Black<\/em>, en sang, der p\u00e5 morsom vis refererer sorte ikoner som\u00a0George Washington Carver, Malcom X og Muhammad Ali.<\/p>\n

I mods\u00e6tning til deres debutplade, som jeg ogs\u00e5 har anmeldt, viser gruppen p\u00e5\u00a0Raising Hell\u00a0<\/em>en st\u00f8rre forst\u00e5else for albumdynamik. Numrene er stadig ikke s\u00e6rlig dynamiske p\u00e5 individuel basis, men det er fedt, at der er kommet andet end de h\u00e5rdtsl\u00e5ende, r\u00e5bende numre. Leveringen p\u00e5 den meget simplistiske, n\u00e6rmest jazzede\u00a0Perfection<\/em> er mere tilbagel\u00e6net end man er vant til fra gruppen, og mens omkv\u00e6det er meget svagt, s\u00e5 kl\u00e6der stilen faktisk gruppen. Selv \u00e5bningsnummeret,\u00a0Peter Piper<\/em>, er mere roligt, end man typisk forbinder med gruppen, selvom det stadig er et ret energisk nummer. Det er faktisk et af de f\u00e5, der selv varierer lydniveauet markant. Hvis man skal forsvare\u00a0Son Of Byford<\/em>, ville det da netop ogs\u00e5 v\u00e6re, at den stille lyd p\u00e5 dette interludium s\u00f8rger for at skabe variation mellem de to h\u00e5rdtsl\u00e5ende numre\u00a0Dumb Girl<\/em> og\u00a0Proud to Be Black<\/em>. Pladens h\u00e5rde lyd kan stadig v\u00e6re en smule tr\u00e6ttende i l\u00e6ngden, men det er stadig et fint niveau af dynamik. Sang-kvaliteten er ogs\u00e5 generelt bedre. De gode sange er meget bedre, de d\u00e5rlige sange er ogs\u00e5 en del bedre. Run-D.M.C. viste for alvor med\u00a0Raising Hell<\/em>, hvad de var i stand til, og mangt en rapper har sidenhen taget udgangspunkt i plader som den. Og det med god grund.<\/p>\n