{"id":192,"date":"2012-06-29T16:51:34","date_gmt":"2012-06-29T15:51:34","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=192"},"modified":"2017-10-19T06:40:32","modified_gmt":"2017-10-19T05:40:32","slug":"494-cyndi-lauper-shes-so-unusual-1983","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=192","title":{"rendered":"494 – Cyndi Lauper – She’s So Unusual (1983)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>I popmusikkens store verden handler det ikke blot om at have talent. Der er mange, der laver popmusik, og desv\u00e6rre bliver de bedste sj\u00e6ldent opdaget. Hvem bliver s\u00e5 opdaget? Dem, der har personlighed. Og det har Cyndi Lauper uden tvivl. Hendes stemme er af og til s\u00e5 knivskarp at det sk\u00e6rer, og hun f\u00e5r David Bowie til at ligne en kontorarbejder med sin p\u00e5kl\u00e6dning. Netop Bowie havde i l\u00f8bet af 70’erne gjort det n\u00e6sten umuligt for en tilbagel\u00e6net musiker at g\u00f8re sig bem\u00e6rket. Og Lauper angriber dig med s\u00f8mmet i bund p\u00e5 She’s So Unusual<\/em> fra 1983. Hun har kun v\u00e6ret med til at skrive 4 af de 10 sange, og der er ingen gennemg\u00e5ende sangskrivere, men albummet f\u00f8les alligevel rigtig struktureret. Det l\u00e6gger st\u00e6rkt ud med Money Changes Everything<\/em>, en satirisk sang om materialisme, der handler om at hovedpersonen sl\u00e5r op med sin k\u00e6reste af \u00f8konomiske \u00e5rsager, meget som hvad Madonna ville g\u00f8re \u00e5ret efter med Material Girl<\/em>. Lauper fort\u00e6ller dog som tredjeperson, hvilket g\u00f8r hende noget mere sympatisk end Madonna, selvom Madonna nok g\u00f8r sangen morsommere.<\/p>\n

N\u00e6sten alt p\u00e5 albummet er meget traditionelt opbygget, og selvom musikken derfor kan komme til at virke ensformig for mange, ser jeg selv She’s So Unusual<\/em>\u00a0som et godt eksempel p\u00e5 hvordan repetition kan virke. Sangene ville n\u00e6ppe have v\u00e6ret n\u00e6r s\u00e5 st\u00e6rke, hvis repetitionen ikke gjorde oprigtigheden i hendes ellers meget skingre vokal tydelig. Denne vokal kan igen v\u00e6re et problem for mange lyttere – den bliver for eksempel alt for skinger p\u00e5 Girls Just Want to Have Fun<\/em>, hvis du sp\u00f8rger mig. Den sang har jeg adskillige problemer med – den lyder alt for latterlig til, at den p\u00e5 nogen m\u00e5de kunne sprede sit budskab om seksuel frihed, den generaliserer alle unge pigers behov til kun at v\u00e6re at have det sjovt, og den er alt i alt en af 80’ernes mest daterede sange. Kan nogen egentlig stadig lide den sang af ikke-ironiske \u00e5rsager? Albummets st\u00f8rste problem er i det hele taget at det lugter s\u00e5 meget af 80’erne, at det kan f\u00f8les alt for tumpet at lytte til. N\u00e5r det undg\u00e5r s\u00e5dan nogle huller, er det til geng\u00e6ld fuldst\u00e6ndig fantastisk<\/p>\n

Den falder dog lidt for ofte i dem, men et godt eksempel p\u00e5 en sang, der stadig f\u00f8les frisk i 2012 er She Bop<\/em>. Tonen p\u00e5 det nummer er dramatisk, og den arbejder rigtig seri\u00f8st med onani. Den sl\u00e5r h\u00e5rdt til, og den kunne lige s\u00e5 godt v\u00e6re skrevet i dag – ikke at nogen nutidige musikere ville kunne g\u00f8re det lige s\u00e5 godt som Lauper, for hendes stemme er som skabt for den sang, der da ogs\u00e5 er blandt dem, hun selv skrev delvist. Alle de fem kommercielt udgivne singler blev enorme hits, og de er blandt hendes mest ber\u00f8mte sange. De andre sange p\u00e5 albummet er dog ogs\u00e5 v\u00e6rd at lytte til, f.eks. Witness<\/em> og hendes cover af Princes When You Were Mine<\/em>. Dette cover minder meget om originalen, men det st\u00e5r n\u00e6sten bedre til Laupers stemme end Princes, og da teksten ikke er blevet \u00e6ndret det mindste, bliver betydningen derfor \u00e6ndret til at hendes eksk\u00e6reste viser sig at v\u00e6re homo- eller biseksuel; “I know, that you’re goin with another guy”<\/em> synger hun. She’s So Unusual<\/em> kan anbefales til fans af 80’er-pop, men hvis du ikke elsker 80’erne mere end s\u00e5 mange andre \u00e5rtier, viser alderen sig tydeligt.<\/p>\n