Det er lang tid siden, jeg har anmeldt en plade, jeg vidste stort set ingenting om, f\u00f8r jeg gav mig i kast med den. Men s\u00e5dan en plade er Moby Grapes eponyme debutplade fra 1967 alts\u00e5. Jeg ved i det hele taget meget lidt om gruppen ud over, at deres ene rytmeguitarist, Skip Spence, var trommeslager p\u00e5 Jefferson Airplanes f\u00f8rste plade. Med denne ene oplysning samt dateringen til 1967, ville det v\u00e6re et kvalificeret g\u00e6t, at g\u00e5 ud fra, at de spillede psykedelisk rock, og denne antagelse er da ogs\u00e5 rigtig. Men pladen er lidt en p\u00e6rev\u00e6lling af alt muligt tidstypisk 60’er-lyd. Der er absolut ogs\u00e5 elementer af folk, country, blues, pop og garagerock inde over, men det f\u00f8les ikke s\u00e6rlig rodet. Hvis jeg skulle sammenligne dem med et andet band, skulle det nok v\u00e6re enten Grateful Dead anno start-70’erne eller The Byrds, men Moby Grape er v\u00e6sentligt mere beskidte i deres lyd. Kompositorisk kan man dog stadig se mange ligheder, og de mange vokalharmonier bidrager absolut hertil. Noget andet der adskiller Moby Grape fra tidens scene, er hvor korte deres sange er. Over halvdelen af pladens sange er nemlig under 2\u00bd minut lange, og det g\u00f8r at albummet konstant giver dig noget nyt.<\/p>\n
De forskellige sange har ogs\u00e5 nogle v\u00e6ldig flotte motiver, og man forst\u00e5r de unikke id\u00e9er, der l\u00e6gger til grund for hver sang. Til geng\u00e6ld er hver eneste sang ogs\u00e5 ret simpel i sin sammens\u00e6tning – ikke, at der ikke er teknisk dygtighed til syne, men rettere, at stort set hver sang bygger p\u00e5 \u00e9n specifik\u00a0id\u00e9. Alt, der bygges ovenp\u00e5 er lavet for at st\u00f8tte denne id\u00e9. Disse id\u00e9er kan fx v\u00e6re call-response-sekvenserne p\u00e5\u00a0Omaha<\/em>, variationen mellem\u00a0det s\u00f8vnige hook og den sj\u00e6lfulde vokal p\u00e5 Lazy Me<\/em> eller vendingen\u00a0“Come What May”<\/em> p\u00e5\u00a0Come in the Morning<\/em>. Til trods for, at sangene er korte, bliver disse motiver gentaget s\u00e5 ofte, at de er sv\u00e6re at f\u00e5 ud af hovedet. Moby Grape mestrer virkelig kunsten i at g\u00f8re deres sange f\u00e6ngende, for de kan bruge s\u00e5 lidt som 1 minut p\u00e5 at opf\u00f8re sangen, og alligevel er den lige til at nynne med p\u00e5. Deres tekster er ogs\u00e5 ganske finurlige. Jeg kan rigtig godt lide personificeringen af sorg p\u00e5\u00a0Mr. Blues<\/em>,\u00a0og\u00a0Fall on You<\/em> er meget interessant p\u00e5 grund af andenpersons-vinklen. Der er ogs\u00e5 masser af individuelle linjer, der stikker flot ud, hvor min personlige favorit er “I’ll just lay here and decay here”<\/em> fra\u00a0Lazy Day<\/em>.<\/p>\n Selvom der er mange dybt originale \u00f8jeblikke i l\u00f8bet af albummet, er der ogs\u00e5 mange tidspunkter, hvor den f\u00f8les lige lovlig tidstypisk. Attituden p\u00e5 albummet lugter lidt af pussenusset uskyldighed til tider, og der er ikke skyggen af nogen form for ironi eller sarkasme p\u00e5 noget nummer.\u00a0Pladen overrasker dig ofte, men den udfordrer dig kun ganske sj\u00e6ldent. Disse overraskelser kan endda godt begynde at klinge en kende hult, hvis man h\u00f8rer den for mange gange. Noget mere f\u00f8lelsesm\u00e6ssig kompleksitet ville derudover hj\u00e6lpe meget p\u00e5 holdbarheden. De fleste numre er glade uden at v\u00e6re euforiske, de f\u00e5 vredere numre f\u00f8les oftest blot frustrerede, og n\u00e5r en sang er trist, er den mest af alt kun lettere sentimentale. Et st\u00e6rkt f\u00f8lelsesudtryk er selvf\u00f8lgelig ikke altid vigtigt, men med s\u00e5 simple konstruktioner, som mange sange har, ville det v\u00e6re rart. Jeg kan dog ikke komme uden om, at der ikke rigtig er noget svagt nummer p\u00e5 hele pladen. Dine f\u00f8rste par gennemlytninger vil ogs\u00e5 med garanti v\u00e6re meget begivenhedsrige og underholdende, det er der ingen tvivl om. Der er nogle problemer, men de er ikke s\u00e6rlig fremtr\u00e6dende, og selvom pladen p\u00e5 visse punkter er meget tidstypisk, er den p\u00e5 andre punkter et virkelig friskt take p\u00e5 tidens musik.<\/p>\n