{"id":1911,"date":"2016-10-31T20:18:14","date_gmt":"2016-10-31T19:18:14","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1911"},"modified":"2016-11-05T13:26:17","modified_gmt":"2016-11-05T12:26:17","slug":"122-janis-joplin-pearl-1971","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1911","title":{"rendered":"122 – Janis Joplin – Pearl (1971)"},"content":{"rendered":"

Janis Joplin gjorde det ualmindeligt godt som \u00a0sanger i bandet Big Brother and the Holding Company,\u00a0og hun var absolut bandets gl\u00f8dende stjerne. Dog var der efter min mening ikke rigtig nok fokus p\u00e5 hende, men s\u00e5 er det jo heldigt at hun efter sin tid i gruppen fik en solokarierre, der jo som bekendt desv\u00e6rre m\u00e5tte slutte alt for tidligt. Ja, hun n\u00e5ede faktisk kun at udgive \u00e9n soloplade i sin levetid, men hun var allerede f\u00e6rdig med den n\u00e6ste, Pearl<\/em>, som derfor var klar til udgivelse f\u00e5 m\u00e5neder efter\u00a0hendes d\u00f8d. Folkene bag pladen s\u00f8rgede for, at bevare den s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 hendes veldokumenterede vision som muligt, og de undlod at udgive nogen optagelser, Joplin ikke var tilfreds med. Plader udgivet efter kunstnerens d\u00f8d har et ret ringe ry, og jeg kan sj\u00e6ldent lide selv dem med et bedre omd\u00f8mme, s\u00e5som The Notorious B.I.G.’s\u00a0Life After Death<\/em>\u00a0og Otis Reddings\u00a0The Dock of the Bay<\/em>.\u00a0Pearl<\/em> er dog en glimrende skive, der p\u00e5 ingen m\u00e5de f\u00f8les som et halvf\u00e6rdigt projekt eller et cash-in. Lyden er fx fremragende.\u00a0Paul Rothchild har gjort et fantastisk stykke arbejde for at f\u00e5 gjort lyden s\u00e5 ren og l\u00e6kker som mulig. Hver eneste streng er fuldkommen tydelig, og Janis’ stemme f\u00f8les utrolig n\u00e6rv\u00e6rende.<\/p>\n

Pearl<\/em> g\u00f8r det ogs\u00e5 rigtig godt i forhold til sangskrivning. Der har v\u00e6ret mange forskellige sangskrivere inde over, men der er stadig et samlet lydbillede, og det overraskede mig virkelig at finde ud af, at det hele ikke er Joplins v\u00e6rk. Ja, faktisk har hun kun skrevet to af sangene, men det er da ogs\u00e5 to af de bedste: den energiske \u00e5bningssang\u00a0Move Over<\/em>, og den desperate, smukke\u00a0Mercedes Benz<\/em>. Hendes mangel p\u00e5 tilstedev\u00e6relse i sangskrivningen er endnu mere overraskende idet mange af sangene f\u00f8les meget personlige, og hun synger dem s\u00e5 man kan m\u00e6rke det helt inde i sj\u00e6len. Hendes cover af Roger Millers\u00a0Me and Bobby McGee<\/em> er en fuldkommen hjertesk\u00e6rende sang, som kan v\u00e6kke langt st\u00f8rre f\u00f8lelser end originalen hos mig. Var det ikke for Joplins version, havde jeg m\u00e5ske n\u00e6ppe opdaget, hvor velskrevet sangen\u00a0faktisk er. Ligeledes\u00a0er\u00a0Trust Me<\/em>,\u00a0Cry Baby<\/em> og\u00a0My Baby<\/em> s\u00e5 naturligt opf\u00f8rt, at man har sv\u00e6rt ved at forst\u00e5, at hendes pen ikke l\u00e6gger til grund for dem. Joplins stemme er fremragende p\u00e5 et rent teknisk plan, men den har ogs\u00e5 masser af karakter, og hun forst\u00e5r om noget at s\u00e6lge sangene, hun synger.<\/p>\n

En anden \u00e5rsag til, at denne plade f\u00f8les s\u00e5 personlig til trods for, at Joplin ikke har skrevet mere end to sange, er de flotte arrangementer. Joplin har selv arrangeret sangene herp\u00e5, og hun er virkelig god til at iscenes\u00e6tte sin egen stemme. Selv det instrumentale nummer Buried Alive in the Blues<\/em> lyder umiskendeligt af Joplin. Dette er en af de mere blues-inspirerede sange. Men andre sange indeholder klar inspiration fra gospel, soul, garage-rock, country og folk. Alligevel har pladen en unik identitet. Her mener jeg netop at det skyldes Joplins evner som arrang\u00f8r, men det handler ogs\u00e5 om hendes faste band,\u00a0Full Tilt Boogie Band. Disse musikere har virkelig meget stil, og de s\u00f8rger for, at man p\u00e5 pladen som helhed mere rammer en Janis Joplin-lyd end lyden af en bestemt genre. Det bliver meget stilfuldt sammensat i en naturlig blanding af de forskellige inspirationskilder. Der er rigtig meget godt at komme efter p\u00e5\u00a0Pearl<\/em>, og hvis Joplin havde v\u00e6ret i live til at s\u00e6tte de sidste par h\u00e6nder p\u00e5 de uf\u00e6rdige dele, kunne den nok have v\u00e6ret endnu bedre. Hvis man vil opdage, hvorfor Janis Joplin er s\u00e5 stor en kunstner, er der n\u00e6ppe nogen bedre plade at lytte til.<\/p>\n