{"id":1905,"date":"2016-10-25T19:26:39","date_gmt":"2016-10-25T18:26:39","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1905"},"modified":"2016-11-05T13:23:58","modified_gmt":"2016-11-05T12:23:58","slug":"123-bob-marley-and-the-wailers-catch-a-fire-1973","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1905","title":{"rendered":"123 – Bob Marley and the Wailers – Catch a Fire (1973)"},"content":{"rendered":"

Jeg vil p\u00e5 ingen m\u00e5de kalde mig selv en reggae-ekspert p\u00e5 nogen m\u00e5de, men jeg kan dog godt lide genren som helhed. Is\u00e6r undergenren roots-reggae er jeg begejstret for, hvor vi gennem grupper\u00a0som The Congos, Burning Spear og Black Uhuru udforsker genrens mere politiske og spirituelle aspekter. Genrens store mester er dog nok utvivlsomt Bob Marley med hans gruppe The Wailers. Deres gennembrudsalbum,\u00a0Catch a Fire<\/em> fra 1973 er stadig i dag en milep\u00e6l i genren. \u00c5bningsnummeret,\u00a0Concrete Jungle<\/em>, s\u00e6tter ogs\u00e5 tonen klart: det jamaicanske gadeliv er en vildmark. Dette bliver udtrykt gennem flotte poetiske metaforer i lyrikken, men ligeledes er det formidlet gennem sangens dystre, dystopiske lydbillede og den sk\u00e6rende guitarsolo mod slutningen. For ikke at snakke om Marleys b\u00e5de flotte og passionerede vokal, der ogs\u00e5 er til stede p\u00e5 andet nummer,\u00a0Slave Driver<\/em>. Her drager teksten paralleller mellem livet som slave og livet som fattig jamaicaner. Linjen “Today they say that we are free; only to be chained in poverty”<\/em> er st\u00e6rk, og s\u00e5 er sangen ogs\u00e5 f\u00e6ngende som pokker.\u00a0400 Years<\/em> er ligeledes en politisk sang, der sammenligner nutiden med fortiden. Der er dog masser af forskelle mellem denne og\u00a0Slave Driver<\/em>. Dels er den sunget af Peter Tosh i stedet for Marley, og derudover lyder det funky groove bare ekstremt godt.<\/p>\n

Stop That Train<\/em> har ogs\u00e5 Tosh som forsanger, og mens det er en fin sang, blegner den lidt i sammenligning med de andre. Dens lyriske motiver er ikke s\u00e6rlig klare, i hvert fald ikke for mig, og omkv\u00e6det bliver lidt tr\u00e6ttende i l\u00e6ngden, selvom det ville v\u00e6re glimrende i mindre doser. Versmelodien er ikke noget at skrive hjem om, men Tosh giver den hele armen p\u00e5 vokal, s\u00e5 det kan sagtens tilgives.\u00a0Baby We’ve Got a Date (Rock It Baby)<\/em> er heller ikke en af mine yndlingssange, is\u00e6r da vi allerede p\u00e5 denne plade har set, at Marley og co. kan pr\u00e6stere meget vigtigere v\u00e6rker end simple k\u00e6rlighedssange. Det er dog ret befriende med noget lidt mere lystig musik end f\u00f8r, og det er en oprigtigt s\u00f8d og lykkelig sang, hvor man kan m\u00e6rke al gl\u00e6den tydeligt. Derudover er f\u00f8lelserne bare st\u00f8rre p\u00e5 n\u00e6ste sang,\u00a0Stir it Up<\/em>, der ligeledes handler om k\u00e6rlighed. Det er et cover af en Johnny Nash-sang, men den er fyldt med meget mere sj\u00e6l end Nashs original. Derudover l\u00e6gger scenariet bare ogs\u00e5 op til st\u00f8rre f\u00f8lelser end\u00a0Baby We’ve Got a Date (Rock It Baby)<\/em>. Hvor sangen f\u00f8r handlede om at se frem til en date, handler\u00a0Stir It Up<\/em> om selve m\u00f8det og k\u00e6rligheden, og sangen f\u00f8les bare varmere.<\/p>\n

Et andet godt eksempel p\u00e5 en mere positiv sang er\u00a0Kinky Reggae<\/em>. Her synger Bob om nogle af livets sm\u00e5 gl\u00e6der, som han oplever rundt omkring i byen. Musikken rammer den lidt lumre men alligevel lokkende downtown-stemning helt eminent. Dette g\u00f8r ogs\u00e5, at man f\u00e5r en helt anden lyd end p\u00e5 de to foreg\u00e5ende numre, selvom teksten i alle tre tilf\u00e6lde har v\u00e6ret positivt ladet.\u00a0No More Trouble<\/em> er ikke rigtig et nummer, hvor teksten er i fokus. Den g\u00e5r an, og dens meddelelse er ganske klar, men den er ikke s\u00e6rlig omfangsrig. Detaljerigdommen er dog muligvis st\u00f8rre her end p\u00e5 noget andet nummer, og jeg elsker hver eneste lille tone her. De impulsive guitar-fills, de sk\u00e6gge call-response-sekvenser, de sm\u00e5 omend kraftige breakdowns f\u00f8r omkv\u00e6dene – det hele er pivl\u00e6kkert. Min favorit p\u00e5 hele pladen er dog nok afslutningsnummeret,\u00a0Midnight Ravers<\/em>, hvor koret\u00a0ytrer de dramatiske ord\u00a0“You can’t tell the woman from the man, cause they’re dressed in the same pollution”<\/em>. Hele nummerets stemning er bitters\u00f8d, og det f\u00f8les meget flydende idet de tre bestanddele af nummeret ikke rigtig kan inddeles i vers eller omkv\u00e6d, selvom de dog har helt unikke identiteter. Det er en solid afslutning, der musikalsk udtrykker en\u00a0evigt undertrykt sk\u00e6bne. Catch a Fire <\/em>er et stjernegodt album, enhver reggaefan b\u00f8r h\u00f8re.<\/p>\n