{"id":1903,"date":"2016-10-19T22:27:01","date_gmt":"2016-10-19T21:27:01","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1903"},"modified":"2016-10-19T22:27:01","modified_gmt":"2016-10-19T21:27:01","slug":"124-the-byrds-younger-than-yesterday-1967","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1903","title":{"rendered":"124 – The Byrds – Younger Than Yesterday (1967)"},"content":{"rendered":"

De fire f\u00f8rste plader fra The Byrds er rene hitkavalkader, men derefter gik de i en langt mindre kommerciel retning, selvom de stadig udgav nogle klassiske albums. Det sidste af de store hit-albums var den dejligt psykedeliske\u00a0Younger Than Yesterday<\/em>. Titlen hertil er inspireret af sangen\u00a0My Back Pages<\/em> af Bob Dylan, hvor man finder linjen\u00a0“I was so much older then, I’m younger than that now”<\/em>. The Byrds spiller ogs\u00e5 et vidunderligt cover af denne sang p\u00e5\u00a0Younger\u00a0Than Yesterday<\/em>, men teksten\u00a0f\u00e5r en helt anden betydning hos The Byrds. Hvor den hos Dylan betyder, at han er blevet mere ung i sindet, lader\u00a0det hos The Byrds til at repr\u00e6sentere det tidl\u00f8se, sv\u00e6vende univers, de pr\u00e6senterer p\u00e5 pladen. Der er haver i folks sind, jf.\u00a0Mind Gardens<\/em>, og folk er ikke langt fra hinanden i den traditionelle tredimensionelle forstand. Der er\u00a0tid<\/em> mellem dem, som de synger p\u00e5 den ellers ganske s\u00f8de k\u00e6rlighedssang\u00a0Time Between<\/em>. C.T.A. – 102<\/em> er en science fiction-tematiseret sang, navngivet efter en ganske \u00e6gte galakse. P\u00e5 sangen kommunikerer de dog med galaksens beboere. Stilm\u00e6ssigt balancerer de p\u00e5 hele pladen mellem det virkelige og det fantastiske ved at blande traditionel folk-rock med massevis af s\u00e6re effekter.<\/p>\n

Der er selvf\u00f8lgelig nogle numre, der er mere typiske folk-sange end andre.\u00a0Time Between<\/em>, The Girl With No Name<\/em>\u00a0og\u00a0Have You Seen Her Face<\/em> er nok de sange, hvis lyd ville passe bedst ind p\u00e5 gruppens endnu mere folk-pr\u00e6gede debut. De to f\u00f8rstn\u00e6vnte har endda tydelig country-indflydelse, der peger hen mod hvor gruppen ellers ville bev\u00e6ge sig. Der dog ogs\u00e5 de helt syrede numre, fx\u00a0Mind Gardens<\/em>\u00a0for at pege p\u00e5 den yderste ekstrem. Dog er sange som\u00a0C.T.A. – 102<\/em> og\u00a0Thoughts and Words<\/em> ogs\u00e5 ret aparte numre, der n\u00e6ppe kunne v\u00e6re blevet hits i nogen dimension. Dog er albummet struktureret, s\u00e5 det ikke f\u00f8les underligt, at stilarterne varierer s\u00e5 meget.\u00a0C.T.A. – 102<\/em> bygger n\u00f8jsomt hen mod den syrede afslutning, men i starten er det blot en simpel poppet rock-sang. Den syrede afslutning\u00a0g\u00e5r da over i den psykedeliske\u00a0Renaissance Fair<\/em>, der ogs\u00e5 kompositorisk tager elementer fra klassisk ren\u00e6ssancemusik. Strukturen er hele vejen igennem meget gennemt\u00e6nkt, og albummet er b\u00e5de varieret og glidende gennem sine kun 29 minutter. Typisk er s\u00e5 korte plader enten lidt af en rodebutik eller stilistisk ensartede, men atter en gang har Byrds vist, at de mestrer balancens kunst.<\/p>\n

Hvis jeg dog skal kritisere strukturen, har jeg ingen anelse om hvorfor de valgte\u00a0Why<\/em> som afslutningsnummer. Det er et af pladens svagere numre, selvom den generelle kvalitet dog er h\u00f8j. Uanset kvalitet, er den dog p\u00e5 ingen m\u00e5de konkluderende. Man synes n\u00e6rmest ikke, at albummet er slut, n\u00e5r det er forbi. Et nummer som den bizzare\u00a0Mind Gardens<\/em> eller m\u00e5ske blot deres cover af\u00a0My Back Pages<\/em> ville v\u00e6re mere oplagt. S\u00e5 kan man nok heller ikke komme uden om, at mens ingen numre er d\u00e5rlige, er der nogle, der ikke holder n\u00e6r s\u00e5 godt som de andre. Den langsomme, stemningsrige\u00a0Everybody’s Been Burned<\/em> kunne godt have v\u00e6ret lidt kortere for min skyld, jeg har ret sv\u00e6rt ved f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt at tilslutte mig\u00a0Renaissance Fair<\/em>, og der m\u00e5tte gerne v\u00e6re st\u00f8rre variation i instrumentationen p\u00e5 Thougts and Words<\/em>, hvis melodi ellers er f\u00e6ngende som bare pokker, og den er ogs\u00e5 ganske medrivende. Med sange som\u00a0So You Want to Be a Rock ‘N’ Roll Star<\/em>, Time Between<\/em>,\u00a0Mind Gardens<\/em>\u00a0og\u00a0My Back Pages<\/em>, s\u00e5 har vi dog at g\u00f8re med et af h\u00f8jdepunkterne i The Byrds’ diskografi, og hvis man har det mindste til overs for deres folkede stil, b\u00f8r man tjekke den ud.<\/p>\n