{"id":1897,"date":"2016-10-11T10:01:31","date_gmt":"2016-10-11T09:01:31","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1897"},"modified":"2016-10-11T10:01:31","modified_gmt":"2016-10-11T09:01:31","slug":"125-iggy-and-the-stooges-raw-power-1973","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1897","title":{"rendered":"125 – Iggy and The Stooges – Raw Power (1973)"},"content":{"rendered":"

Raw Power<\/em> af det klassiske protopunk-band The Stooges er en lidt besv\u00e6rlig plade at anmelde. Den oprindelige producer, David Bowie, fik kun \u00e9n dag til at mixe pladen sammen, og den lyder ikke rigtig, som forsanger Iggy Pop \u00f8nskede. Den udkom senere i en ny udgave, hvor Iggy Pop havde taget sig af produktionen, og der er lidt delte meninger om, hvilken udgave, der er bedst. Til denne anmeldelse har jeg h\u00f8rt Bowies produktion, da det er den oprindelige udgave, men jeg m\u00e5 indr\u00f8mme, at den er ret ringe, at bas og trommer sj\u00e6ldent markerer sig s\u00e6rlig meget, og at sangene tit lyder som om, de slet ikke skulle komme fra samme plade. Selve sangskrivningen kan man dog ikke tage noget fra, og \u00e5bningsnummeret,\u00a0Search and Destroy<\/em> er uanset udgaven en af de bedste rocksange nogensinde. Iggy synger med enorm desperation og overbevisning, og man m\u00e6rker tydeligt tekstens pessimisme. Guitaren er ogs\u00e5 meget vild herp\u00e5, og den bev\u00e6ger sig tit ganske stilfuldt udenfor rytmen. Den lidt mere stille\u00a0Gimme Danger<\/em> er en af de bedst lydende sange p\u00e5 Bowie-udgaven. Den er dybt seksuel, og den akustiske guitars tydelighed i hver eneste streng giver sangen noget karakter.<\/p>\n

Your Pretty Face Is Going To Hell<\/em> er en af de mest punkede sange. Mixet er desv\u00e6rre meget mudret, men Iggys vokal er ikke langt fra et black metal-growl til tider, s\u00e5 ondskabsfuld er den. Guitarsoloen mod slutningen er ogs\u00e5 rigtig vild, og den \u00f8ger stemningnen markant. Heldigvis er denne ret tydelig i mixet, og den undskylder n\u00e6sten den mudrede produktion. Gruppen vender tilbage til det seksuelle p\u00e5\u00a0Penetration<\/em>, og det bliver seksuelt p\u00e5 den mest ukomfortable omend underholdende m\u00e5de, man kan forestille sig. Det lyder til tider mere som et mord, end det lyder som sex, og de mange lyde, Iggy h\u00e6mningsl\u00f8st ytrer mod slutningen g\u00f8r kun nummeret mere sensuelt. Nummeret\u00a0Raw Power<\/em> er t\u00e6t p\u00e5 et glam-rock-nummer, og det lyder lidt hen af noget, New York Dolls kunne have lavet. Der er et meget simpelt klaverriff p\u00e5 dette nummer, men det giver nummeret masser af kant. Det f\u00f8les rigtig impulsivt og r\u00e5t, og ligesom p\u00e5\u00a0Gimme Danger<\/em>, synes jeg faktisk, at Bowies produktion kl\u00e6der nummeret, muligvis grundet hans erfaringer med glam-rock. I det hele taget er produktionen aldrig s\u00e5 forf\u00e6rdelig, at man ikke tydeligt kan m\u00e6rke Iggys styrker som b\u00e5de optr\u00e6dende og sangskriver.<\/p>\n

Hvor titelnummeret er meget energisk, bliver der skruet gevaldigt ned for tempoet p\u00e5\u00a0I Need Somebody<\/em>. Den er krybende og underdanig, men p\u00e5 en yderst seksuel m\u00e5de. Iggy tigger og beder om samv\u00e6r med s\u00e5 stor desperation, at det kan synes ubehageligt. Med gruppens flotte sans for dynamik efterf\u00f8lger de\u00a0I Need Somebody<\/em> med dens mere tempofyldte modstykke,\u00a0Shake Appeal<\/em>. Det er stadig, som titlen antyder, et meget seksuelt nummer. Hvis man m\u00e5 v\u00e6re lidt fr\u00e6k, er dette dog pladens klimaks, alts\u00e5 seksuelt. Det er sv\u00e6rt at lede tankerne hen p\u00e5 andet med den rus man f\u00f8ler\u00a0i l\u00f8bet af guitarsoloen samt de lyde, Iggy laver, der mest af alt lyder som en orgasme. Det er en fed udvikling, og jeg elsker samspillet mellem disse to numre. The Stooges er dog ikke gruppen der ender en plade med en orgasme. Ikke fordi det er for vulg\u00e6rt, det er blot for positivt. Afslutningsnummeret er derfor rettere den makabre\u00a0Death Trip<\/em>. Her opsummeres et v\u00e6ld af ungdommelig nihilistisk selvhad og personligt forfald. Guitarerne s\u00f8rger for at bidrage til denne nedadg\u00e5ende spiral, og denne bliver helt ukontrolleret mod slutningen. Sangen slutter med et fade, hvilket ikke er min yndlingsm\u00e5de at slutte et album af p\u00e5, men sangen fungerer som\u00a0afsluttende statement, og\u00a0Raw Power<\/em> er et mesterligt\u00a0album.<\/p>\n