{"id":1893,"date":"2016-09-29T07:25:08","date_gmt":"2016-09-29T06:25:08","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1893"},"modified":"2016-12-07T23:00:43","modified_gmt":"2016-12-07T22:00:43","slug":"126-talking-heads-remain-in-light-1980","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1893","title":{"rendered":"126 – Talking Heads – Remain in Light (1980)"},"content":{"rendered":"

Talking Heads kan p\u00e5 overfladen blot virke som et fjollet firserband, der kom lidt tidligere end alle de andre fjollede firserbands. Det er dog p\u00e5 ingen m\u00e5de en beskrivelse, der yder dem retf\u00e6rdighed, for deres mest roste plade,\u00a0Remain In Light<\/em>, er s\u00e5 innovativ og aparte, at det er sv\u00e6rt at fatte, at den blev udgivet allerede i 1980. \u00c5bningsnummeret,\u00a0Born Under Punches (The Heat Goes On)<\/em> starter “blot” som et meget funky post-punk-nummer, lidt hen af noget Gang of Four kunne have lavet, men senere kommer mange elementer af Afrobeat, og mens nogle elementer bliver repeteret, kommer andre i massevis af lag, og ender i et stort cluster af lyd og galskab. Denne \u00e5bning er s\u00e5 s\u00e6r og alligevel f\u00e6ngslende, at man ikke helt kan stoppe med at lytte til sangen. Afrobeat-lyden forts\u00e6tter p\u00e5 Crosseyed and Painless<\/em>, is\u00e6r i forhold til hvordan forsanger David Byrne r\u00e5besynger over groovet, for derefter at g\u00e5 over i melodiske, lettere psykedeliske korstykker. Den bidende koklokke er ogs\u00e5 v\u00e6rd at fremh\u00e6ve. De inkorporerer endda et kort stykke, der mest af alt lyder som rap, men det forsvinder lige s\u00e5 hurtigt som det kommer. Talking Heads forst\u00e5r om noget at ride gr\u00e6nsen mellem det morsomme og det ukomfortable.<\/p>\n

The Great Curve<\/em> er p\u00e5 mange m\u00e5der et af de mere poppede numre, og p\u00e5 mange andre slet ikke. Omkv\u00e6det er simpelt og f\u00e6ngende, men lyden er som helhed m\u00f8rk og dommedagsagtig, hvilket kun bliver st\u00e6rkere af en sk\u00e6v Robert Fripp-lignende guitarsolo fra Adrian Belew. Det simple omkv\u00e6d rammer ogs\u00e5 en intensitet til sidst, og man kommer i tvivl om, hvorvidt man b\u00f8r danse eller sk\u00e6lve. En sang, jeg dog har h\u00f8rt s\u00e5 mange gange, at jeg n\u00e6sten altid bliver glad af at h\u00f8re den, er den sjove\u00a0Once in a Lifetime<\/em>. Her form\u00e5r de, som de nok i h\u00f8jere grad gjorde senere i karrieren, at gemme det m\u00f8rke og sindstvivlende under noget glad, poppet new wave. Det g\u00f8r dog ikke, at de ikke rammer den stemningsm\u00e6ssige “uncanny valley” til tider, men man f\u00e5r lige akkurat nok, s\u00e5 man stadig kan synge med p\u00e5 omkv\u00e6det.\u00a0Houses in Motion<\/em> er en p\u00e5 alle m\u00e5der mere gruopv\u00e6kkende sang, is\u00e6r grundet soloen til sidst, der mest af alt lyder som en halvslatten trompet. At Talking Heads’ tekster kan v\u00e6re sv\u00e6re at forst\u00e5 \u00f8ger i mine \u00f8jne denne f\u00f8lelsesm\u00e6ssige usikkerhed. Hvad betyder\u00a0“Visiting houses in motion”<\/em>? Jeg ved det ikke, men det lyder syret.<\/p>\n

Seen and Not Seen<\/em> starter n\u00e6rmest som noget vestkyst-hip hop fra 90’erne, og det \u00e6rger mig, at den aldrig er blevet samplet af Snoop Dogg eller Dr. Dre. Som sangen dog skrider frem, bliver den mere \u00e6terisk og for en gangs skyld, er der et meget klart narrativ. Det er en underholdende, lettere tankev\u00e6kkende tekst. Instrumentationen er ogs\u00e5 mere tilbagel\u00e6net her, s\u00e5 teksten kommer virkelig i fokus. Det handler om udseende, identitet og mangel p\u00e5 samme. Det minder mig i grunden lidt om en sang som\u00a0Showroom Dummies<\/em> af Kraftwerk, hvilket kun er en god ting.\u00a0Listening Wind<\/em> indeholder nogle\u00a0tydelige psykedeliske elementer, nogle instrumenter lyder endda til tider som om, de bliver spillet bagl\u00e6ns. Brian Enos produktion er noget af det v\u00e6sentligste, der g\u00f8r dette nummer gribende, og s\u00e5 meget mere inderligt end resten af pladen. Og s\u00e5 l\u00e6gger det flot op til nok det m\u00f8rkeste nummer,\u00a0Talking Heads nogensinde har lavet.\u00a0The Overload\u00a0<\/em>er ikke en sjov sang. Det er en langsom, grum sang, der sender kuldegysninger ned af ryggen. Den s\u00e6tter et meget deprimeret punktum p\u00e5 en plade, der er fuld af f\u00f8lelsesm\u00e6ssige op- og nedture. Hvis du vil h\u00f8re, hvorfor Talking Heads ikke blot er nogle sjove firserg\u00f8glere, s\u00e5 lyt til\u00a0Remain in Light<\/em>. Den udtrykker eminent bandets dybde.<\/p>\n