{"id":1887,"date":"2016-09-22T20:13:03","date_gmt":"2016-09-22T19:13:03","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1887"},"modified":"2016-09-22T20:13:03","modified_gmt":"2016-09-22T19:13:03","slug":"127-the-mamas-the-papas-if-you-can-believe-your-eyes-and-ears-1966","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1887","title":{"rendered":"127 – The Mamas & the Papas – If You Can Believe Your Eyes and Ears (1966)"},"content":{"rendered":"

60’erne var et vigtigt \u00e5rti for popmusik. Nogle af de st\u00f8rste, mest indflydelsesrige popsange nogensinde blev udgivet p\u00e5 denne tid. Foruden massevis af klassikere af grupper som The Beatles og The Beach Boys, samt selvf\u00f8lgelig\u00a0Motowns guldalder, kan ogs\u00e5 n\u00e6vnes ud\u00f8delige sange som\u00a0Be My Baby<\/em>,\u00a0Stand By Me<\/em>,\u00a0What a Wonderful World<\/em>, Son of a Preacher Man<\/em>\u00a0og naturligvis\u00a0California Dreamin’<\/em>. Dette er uden sammenligning den mest popul\u00e6re sang, The Mamas & the Papas nogensinde har udgivet, og den var klart en v\u00e6sentlig faktor i succesen af gruppens debutalbum, If You Can Believe Your Eyes and Ears<\/em>. Den er m\u00f8rk som f\u00e5 popsange fra samtiden, men samtidig f\u00e6ngende, og overraskende storladen i forhold til resten af albummet. Numre som\u00a0You Baby<\/em>,\u00a0The In-Crowd<\/em> og\u00a0Do What You Wanna Do<\/em> er meget mere simple, ja, faktisk s\u00f8de sange. Denne solskinsfyldte lyd karakteriserer i langt h\u00f8jere grad albummet, hvis ikke gruppen generelt. \u00c9n m\u00e5de, hvorp\u00e5\u00a0California Dreamin’<\/em> dog klart repr\u00e6senterer pladen som helhed er gennem de smukke vokalarrangementer. Gruppens fire vidt forskellige stemmer spiller godt mod hinanden, og p\u00e5 hvert eneste nummer, har de arbejdet kreativt med sammens\u00e6tningen af gruppens medlemmer.<\/p>\n

Is\u00e6r n\u00e5r der er elementer af kanon, er jeg vild med det. Monday, Monday<\/em>,\u00a0California Dreamin’<\/em>\u00a0og\u00a0Go Where You Wanna Go<\/em>\u00a0er nogle af de bedste eksempler p\u00e5 dette. Det skaber virkelig en l\u00e6kker lyd, n\u00e5r halvdelen af sangerne synger en linje, og f\u00f8r denne linje er f\u00e6rdig hopper den anden halvdel ind og begynder samme linje p\u00e5ny, mens det oven i k\u00f8bet harmoniserer. Deres harmonier bruges ogs\u00e5 til at opn\u00e5 mange forskellige effekter. P\u00e5\u00a0Spanish Harlem<\/em> er det romantik, p\u00e5\u00a0Straight Shooter<\/em> er det psykedelia, og p\u00e5\u00a0California Dreamin’\u00a0<\/em>er det drama. Der er med andre ord ogs\u00e5 en del variation p\u00e5 albummet. De individuelle numre har helt unikke identiteter, s\u00e5 man kommer overraskende vidt omkring p\u00e5 de blot 34 minutter, pladen varer. P\u00e5 den m\u00e5de har pladen ikke som helhed rigtig et “statement”, og valget af The “In” Crowd<\/em> som afslutningsnummer virker da ret tilf\u00e6ldigt. Det ville de fleste sange dog.\u00a0Det bliver aldrig s\u00e6rlig farligt i lyden, og f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt m\u00f8der man kun sj\u00e6ldent dybde. Det meste er p\u00e5 ingen m\u00e5de d\u00e5rligt, men gruppens ekstreme uskyldighed kan virke for\u00e6ldet i dag. Der er sj\u00e6ldent nogen kant, der bidrager til de fine arrangementer og melodier.<\/p>\n

Mens de fleste numre lyder vidunderligt og udtrykker dejlig meget kreativitet, er der ogs\u00e5 nogle lidt svagere numre iblandt.\u00a0Got a Feelin’<\/em> er lidt noget pyntet fyld, og\u00a0den tikkende percussion bliver lidt irriterende i l\u00e6ngden, selvom den er virkelig flot arrangeret. Somebody Groovy<\/em> er lidt af et simpelt, blueset nummer, der let kan g\u00e5 i glemmebogen, og det samme g\u00e6lder\u00a0Hey Girl<\/em>, men selvom \u00a0de ikke er s\u00e5 mindev\u00e6rdige, lyder de rigtig godt, hj\u00e6lper pladens dynamik, og der er nogle interessante \u00f8jeblikke her og der p\u00e5 dem. Det eneste decideret d\u00e5rlige nummer ville jeg dog nok sige var deres cover af\u00a0Spanish Harlem<\/em>, som jeg dog heller ikke har noget til overs for i originaludgaven. Ben E. Kings store stemme takler dog p\u00e5 originalen denne lettere vamle k\u00e6rlighedssang markant bedre end m\u00f8drene og f\u00e6drene kunne dr\u00f8mme om. Men selv med\u00a0denne omgang albumfyld, er det ikke til at komme uden om, at gruppen har talent. B\u00e5de som sangskrivere og optr\u00e6dende\u00a0er de virkelig dygtige, og selv p\u00e5 de svagere numre er der masser at komplimentere. N\u00e5r de bedste numre oven i k\u00f8bet er af s\u00e5 h\u00f8j kvalitet som\u00a0Monday, Monday<\/em>,\u00a0Straight Shooter<\/em>, Go Where You Wanna Go<\/em> og\u00a0California Dreamin’<\/em>, s\u00e5 kan pladen sagtens anbefales, hvis man kan lide denne afart\u00a0af 60’ernes popmusik.<\/p>\n