{"id":1884,"date":"2016-09-13T20:02:20","date_gmt":"2016-09-13T19:02:20","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1884"},"modified":"2016-09-13T20:02:20","modified_gmt":"2016-09-13T19:02:20","slug":"128-television-marquee-moon-1977","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1884","title":{"rendered":"128 – Television – Marquee Moon (1977)"},"content":{"rendered":"

Jeg ved ikke helt hvordan det giver mening, at det kunne ske, men lidt under et \u00e5r efter Ramones debuterede, og m\u00e5neder f\u00f8r vi fik debuter fra Sex Pistols\u00a0og\u00a0The Clash, udgav det amerikanske band Television\u00a0Marquee Moon<\/em>, en plade, der vendte punkmusikken fuldkommen p\u00e5 hovedet. Genren tr\u00e5dte blot sine sp\u00e6de skridt p\u00e5 dette tidspunkt, og alligevel tog Television det i en radikalt anden retning. \u00c5bningsnummeret,\u00a0See No Evil<\/em>, er et godt eksempel p\u00e5, hvordan de bruger typiske punk-virkemidler i form af energiske guitardrevne sange med masser af angst og vrede. Samtidig er kompositionen dog virkelig kompleks, is\u00e6r i forhold til det harmoniske samspil mellem de to guitarer – det er n\u00e6rrmest jazzet. Andet nummer er den lidt mere poppede og vemodige\u00a0Venus<\/em>, der har et virkelig l\u00e6kkert hook i form af en guitar, der n\u00e6rmest er komponeret som en forvr\u00e6nget walking bass. Noget Television g\u00f8r rigtig godt i l\u00f8bet af hele pladen er at g\u00f8re deres numre meget begivenhedsrige. Uanset hvilket instrument, man lytter til, sker der noget interessant, om det er simpelt eller kompliceret. Det g\u00f8r pladen v\u00e6rd at lytte til mange gange.<\/p>\n

Friction<\/em> starter med et funky, stille guitargroove fra rytmeguitaren, der i l\u00f8bet af nummeret bliver underst\u00f8ttet af geniale sm\u00e5 licks fra leadguitaren. Leadguitaristen er en latterligt dygtig guitar-virtuoso ved navn Tom Verlaine. Han er utvivlsomt en af mine yndlingsguitarister, og han er ogs\u00e5 bandets forsanger. Hans vokalpr\u00e6station er ligeledes stilsikker, og den minder mig om vokalister fra moderne bands som Modest Mouse og Clap Your Hands Say Yeah. Hvis der er noget nummer, jeg vil fremh\u00e6ve som pladens h\u00f8jdepunkt, er det utvivlsomt titelnummeret.\u00a0Marquee Moon<\/em> er en 11 minutter lang guitar-odysse. Det er en af mine yndlingssange i hele verden, og ikke alene er instrumenterne v\u00e6ldig kreativt\u00a0arrangeret, s\u00e5 det hele lyder pissel\u00e6kkert, men Tom Verlaines guitar udtrykker\u00a0flere f\u00f8lelser, end jeg p\u00e5 nogen m\u00e5de er vant til at opleve guitarister g\u00f8re. Den paniske\u00a0Elevation<\/em> har et mekanisk, \u00e6ngsteligt hook, og nogle afd\u00e6mpede, melankolske vers. Overgangene mellem disse foreg\u00e5r virkelig naturligt, igen her via overlap mellem de top guitarister. Jeg havde m\u00e5ske foretrukket, hvis Verlaines stemme havde v\u00e6ret mere nedtonet i versene, s\u00e5 hookets effekt kunne have v\u00e6ret st\u00f8rre, men uanset hvad er det et nummer, der alt efter tidspunktet efterlader mig enten m\u00e5bende eller med g\u00e5sehud.<\/p>\n

P\u00e5\u00a0Guiding Light\u00a0<\/em>tager Television en ganske forfriskende pause fra det \u00e6ngstelige. Den lyder til tider endda en kende optimistisk, is\u00e6r takket v\u00e6re et simpelt omend l\u00e6kkert lille guitarriff, der endda f\u00e5r assistance af klaver. Der er p\u00e5 dette nummer som p\u00e5 s\u00e5 meget af pladen en behagelig dynamisk vekslen, som g\u00f8r, at nummeret konstant er sp\u00e6ndende at lytte til. Lidt over et minut inde tror man fx, at nummeret n\u00e6rmer sig et klimaks, men s\u00e5 bliver det hele kl\u00e6dt ned til den spinkle lyd fra starten af nummeret. Television er som altid fulde af overraskelser, og\u00a0Prove It<\/em> er ingen undtagelse. Her formidles frustrationerne\u00a0endnu en gang s\u00e5 smukt i form af guitaren som forl\u00e6ngelse af Tom Verlaines udtryk, og strukturelt er den noget af det mest varierede p\u00e5 pladen. Nogle af linjerne lyder lidt barnlige herp\u00e5, og deraf\u00a0skaber nummeret et ret anderledes billede fra\u00a0de \u00f8vrige sange.\u00a0Torn Curtain<\/em> er det 7 minutter lange afslutningsnummer, og helt fra introen lyder det b\u00e5de \u00e6stetisk og melodramatisk. Den har et ret simpelt omend effektivt omkv\u00e6d, der spiller flot p\u00e5 samklangen mellem ordene “years” og “tears”. Meget passende for pladen generelt, afsluttes der med en guitarsolo af store f\u00f8lelsesm\u00e6ssige proportioner. Det er en smuk afslutning til en smuk plade.<\/p>\n