{"id":1874,"date":"2016-09-08T07:50:56","date_gmt":"2016-09-08T06:50:56","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1874"},"modified":"2016-11-05T13:27:31","modified_gmt":"2016-11-05T12:27:31","slug":"130-black-sabbath-paranoid-1970","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1874","title":{"rendered":"130 – Black Sabbath – Paranoid (1970)"},"content":{"rendered":"

Man kan ikke komme ind p\u00e5 heavy metals historie uden at n\u00e6vne Black Sabbath. Ikke alene er det let at argumentere for, at de var de f\u00f8rste til at lave heavy metal, men selv den dag i dag ses de som nogle af genrens helt store ikoner, og de var nok den v\u00e6sentligste \u00e5rsag til, at Copenhell 2016 var f\u00f8rste gang, festivalen m\u00e5tte melde udsolgt. Hvis man vil studere Black Sabbath, er det p\u00e5 alle m\u00e5der oplagt at starte med deres klassiske plade Paranoid<\/em> fra 1970. Debuten fra tidligere samme \u00e5r er ogs\u00e5 glimrende, og ligeledes er mange andre Sabbath-plader, men\u00a0Paranoid<\/em> har virkelig s\u00e6rstatus. Vi snakker trods alt ogs\u00e5 om pladen, der \u00e5bner med det, der efter min mening er det bedste Sabbath-nummer nogensinde, nemlig den store anti-krigs-sang\u00a0War Pigs<\/em>. Efter en langsommere intro kommer noget af det mest intense, vilde rockmusik, der nogensinde er skrevet. Melodien minder meget om\u00a0Behind the Wall of Sleep<\/em> fra debuten, men alt er gjort bedre her. Trommerne er mere sp\u00e6ndende, Tony Iommis guitar-licks er f\u00e6nomenale, og Ozzys vokal har sj\u00e6ldent lydt bedre. Andet nummer,\u00a0Paranoid<\/em>, er en hurtig protopunket, energibombe om sindsforvirring. Teksten hertil er som med\u00a0War Pigs\u00a0<\/em>helt genial, og den danner et rigtig godt billede af, hvad Ozzy synger om.<\/p>\n

Et i dag ret overset nummer er Planet Caravan<\/em>. Det er p\u00e5 ingen m\u00e5der heavy metal, men rettere noget creepy, stemningsrigt psykedelisk folk af en art. Der er nogle ret jazzede trommer oveni denne lyd, og Tony Iommis afsluttende guitarsolo tilf\u00f8jer til denne jazz-lyd. Det er faktisk ganske rart med en knap s\u00e5 h\u00e5rd sang midt i det hele, og det ville v\u00e6re rart, hvis moderne metalbands gad vige lidt v\u00e6k fra den typiske metallyd af og til. M\u00e5ske virker sangen en smule malplaceret, men dens dynamiske virkning er virkelig god. Efter den kommer nemlig yderligere d\u00f8d og \u00f8del\u00e6ggelse med klassikeren\u00a0Iron Man<\/em>. Man kan selvf\u00f8lgelig i dag g\u00f8re meget grin med, at Ozzy synger det pr\u00e6cis samme som riffet, men jeg m\u00e5 v\u00e6re \u00e6rlig og sige, at det virkelig hj\u00e6lper det mekaniske tema i sangen. N\u00e5r man h\u00f8rer sangen alene lyder den lettere fjollet, men i albummets kontekst viser science fiction-ondskaben sig for alvor, og det lyder fantastisk. Riffet er blevet ikonisk af en \u00e5rsag. Electric Funeral<\/em> er i mods\u00e6tning til\u00a0Iron Man<\/em> et nummer, der dynamisk\u00a0udvikler sig rigtig meget. Der er mange overraskelser p\u00e5 nummeret, og Tony Iommi leverer atter vidunderlige guitarpr\u00e6stationer.<\/p>\n

Hand of Doom<\/em> starter stille med end truende opvarmning via en sagte basgang, og lidt under et minut inde bryder sangen ud i en lille metaleksplosion. Bagefter gentager det sig, men her bliver eksplosionen st\u00f8rre, og strukturen \u00e6ndres fuldst\u00e6ndig. Til trods for dette, har nummeret en flot hale, og nummerets dynamiske struktur er nok den v\u00e6sentligste faktor til, at jeg aldrig bliver tr\u00e6t af det. Hvor bas er drivrkaften bag\u00a0Hand of Doom<\/em>, er guitaren og trommerne i fokus p\u00e5 det instrumentale nummer\u00a0Rat Salad<\/em>, og de spiller godt op mod hinanden. De for\u00f8ger faktisk hinanden i styrke rettere end at distrahere, og s\u00e5 hj\u00e6lper det ogs\u00e5 lyden p\u00e5 pladen at f\u00e5 en lille pause fra Ozzys charmerende og dystre omend ikke s\u00e6rlig rene stemme. Afslutningsnummeret er Fairies Wear Boots<\/em>,\u00a0et mesterv\u00e6rk af samme proportioner som\u00a0War Pigs<\/em>. Her er den instrumentale \u00e5bning ogs\u00e5 v\u00e6ldig lang, og den bygger smukt op til den brutale sang. Mens det m\u00e5ske ikke er n\u00e6r s\u00e5 h\u00e5rdt som moderne bands som Cattle Decapitation eller Converge, s\u00f8rger albummets s\u00e5vel som sangens struktur for, at der stadig er en markant virkning. Man m\u00e6rker stadig den lurende revolution, n\u00e5r man h\u00f8rer det i dag.\u00a0Paranoid<\/em> har ingen svage sange, og strukturen er stadig effektiv. Det er en af de bedste metal-plader nogensinde.<\/p>\n