{"id":1867,"date":"2016-09-04T20:06:02","date_gmt":"2016-09-04T19:06:02","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1867"},"modified":"2016-09-07T21:49:37","modified_gmt":"2016-09-07T20:49:37","slug":"131-diverse-kunstnere-saturday-night-fever-1977","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1867","title":{"rendered":"131 – Diverse kunstnere – Saturday Night Fever (1977)"},"content":{"rendered":"

Foruden at v\u00e6re stor musikn\u00f8rd, har jeg ogs\u00e5 en vis interesse i film. N\u00e5r et album h\u00e6nger t\u00e6t sammen med en film, s\u00f8rger jeg derfor tit for at se filmen, inden jeg anmelder pladen. Det er efterh\u00e5nden et par m\u00e5neder siden, jeg fik set\u00a0Saturday Night Fever<\/em>, den klassiske ungdomsfilm, der i 1977 gav John Travolta sit gennembrud. Det er absolut en anbefalelsesv\u00e6rdig film, der trov\u00e6rdigt skildrer tidens ungdom, mens der ogs\u00e5 er masser af interessant drama til stede. Det er ikke nogen stor cinematisk triumf, men filmen er mindev\u00e6rdig, stilfuld og kompetent. Og s\u00e5 er lydsiden bare vidunderlig. Et centralt emne i filmen er en disko-dansekonkurrence, og derfor er filmen udstyret med nogle af de bedste disko-sange nogensinde. P\u00e5 pladen finder man kunstnere som Walter Murphy, Kool & The Gang, KC and the Sunshine Band, The Trammps og naturligvis Bee Gees, hvor sidstn\u00e6vnte opf\u00f8rer 6 af pladens 17 numre, og de har skrevet yderligere to. Tit bliver pladen derfor ogs\u00e5 opfattet som et Bee Gees-album, selvom man ikke b\u00f8r overse de andre kunstneres bidrag. En stor del af sangene er lavet specifikt til filmen, mens visse andre, herunder\u00a0Boogie Shoes<\/em>,\u00a0Disco Inferno<\/em>\u00a0og\u00a0You Should Be Dancing<\/em>, var udgivet tidligere i andre sammenh\u00e6nge.<\/p>\n

I filmen optr\u00e6der s\u00e5 mange sange, at man umuligt kunne f\u00e5 dem alle med, og det er nok godt det samme. I filmen optr\u00e6der\u00a0Disco Duck<\/em> og\u00a0Dr. Disco<\/em>\u00a0af Rick Dees, og de er decideret forf\u00e6rdelige sange, og de optr\u00e6der mest af alt i filmen som en joke. Disse\u00a0er de eneste to sange, der blev frasorteret p\u00e5 albummet, og det er jeg glad for. Ellers optr\u00e6der alle sangene fra filmen, og der er endda gjort plads til den instrumentale musik. Denne instrumentale musik bliver ligeledes spillet i bedste disko-stil, og er virkelig festlig. Ralph MacDonalds\u00a0Calypso Breakdown\u00a0<\/em>er lidt langtrukken, og David Shires\u00a0Manhattan Skyline<\/em> er en kende intetsigende, men til geng\u00e6ld er numre som David Shires\u00a0Night on Disco Mountain<\/em> og Walter Murphys\u00a0A Fifth of Beethoven<\/em> meget sp\u00e6ndende. De er disko-genfortolkninger af klassiske kompositioner, hhv. Mussorgskijs\u00a0En nat p\u00e5 Bloksbjerg<\/em> og Beethovens femte symfoni. Begge fungerer virkelig godt, og de giver noget drama til soundtracket, som de fleste andre sange ikke g\u00f8r. Af en eller anden \u00e5rsag\u00a0finder man p\u00e5 albummet ogs\u00e5\u00a0Jive Talkin’\u00a0<\/em>af Bee Gees, der som den eneste sang p\u00e5 pladen ikke optr\u00e6der i filmen. Jeg klager dog ikke s\u00e5 h\u00f8jt, for det er uden tvivl en af de bedste Bee Gees-sange nogensinde, og den passer godt ind.<\/p>\n

Bee Gees er selvf\u00f8lgelig en v\u00e6sentlig del af pladen, men det er faktisk bygget s\u00e5dan op, at de andre kunstnere f\u00e5r godt med plads til at vise sig frem. Pladen starter med fire Bee Gees-numre i rap, og f\u00f8rst p\u00e5 disc 2 f\u00e5r man to yderligere Bee Gees-numre. Overgangen fra Bee Gees til de \u00f8vrige kunstnere sker ogs\u00e5 ret naturligt, da den f\u00f8rste sang af en anden kunstner er Yvonne Ellimans\u00a0If I Can’t Have You<\/em>, der er skrevet af Bee Gees. Den sidste Bee Gees-sang inden denne er\u00a0More Than A Woman<\/em>, en v\u00e6ldig veludf\u00f8rt k\u00e6rlighedssang, ingen klager herom. Jeg synes derimod det er lidt kedeligt, at vi allerede\u00a0tre numre efter f\u00e5r lov til at h\u00f8re den igen, denne gang i en cover-version af Tavares. Denne udgave er endda ikke s\u00e6rlig forskellig fra Bee Gees-versionen, s\u00e5 i mine \u00f8jne er det meningsl\u00f8st at inkludere begge, is\u00e6r s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 hinanden. Pladens sange er alle sjove og dansevenlige, og de er tilpas varierede i intensitet. Is\u00e6r Bee Gees-numrene er f\u00e6ngende;\u00a0Stayin’ Alive<\/em>,\u00a0Night Fever<\/em> og\u00a0How Deep Is Your Love<\/em> er klassikere af en \u00e5rsag. Mens filmen er god, tror jeg at soundtracket stadig er endnu bedre. Hvis man har det mindste \u00f8mme punkt for l\u00e6kker popmusik, kan det sagtens\u00a0anbefales.<\/p>\n