{"id":1864,"date":"2016-09-02T23:07:25","date_gmt":"2016-09-02T22:07:25","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1864"},"modified":"2016-09-02T23:07:25","modified_gmt":"2016-09-02T22:07:25","slug":"132-bruce-springsteen-the-wild-the-innocent-the-e-street-shuffle-1973","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=1864","title":{"rendered":"132 – Bruce Springsteen – The Wild, The Innocent & the E Street Shuffle (1973)"},"content":{"rendered":"

Bruce Springsteen har gennem album efter album skrevet sig ind i musikhistorien som en af de st\u00f8rste rockmusikere nogensinde. Is\u00e6r hans 70’er-materiale springer frem\u00a0som en stribe ud\u00f8delige klassikere. Hans andet album,\u00a0The Wild, the Innocent & the E Street Shuffle<\/em>, er blandt de mest popul\u00e6re, men de individuelle sange derp\u00e5 bliver ikke husket n\u00e6r s\u00e5 meget som mange andre Springsteen-sange. Da han spillede i Parken for nylig, var det den eneste Springsteen-plade fra f\u00f8r midtfirserne, hvorfra vi ikke h\u00f8rte \u00e9n eneste sang. Og det er synd, for der er godt med guf p\u00e5 pladen. Hele bandet er enormt velspillende p\u00e5 det funky \u00e5bningsnummer,\u00a0The E Street Shuffle<\/em>. Her synger Springsteen optimistisk og lykkeligt om arbejderlivets sm\u00e5 gl\u00e6der. Foruden disse kvaliteter, har jeg virkelig respekt for at turde at indlede en rockplade med to saxofoner, en kornet og en tuba. Han efterf\u00f8lger denne energiske introduktion med\u00a04th of July, Asbury Park (Sandy)<\/em>, en s\u00f8d, smuk lille ballade. Den tenderer lidt mod det vamle til tider, men lyrikken bliver s\u00e5 detaljeret og personlig, at det stadig er charmerende. Instrumentationen er lettere rodet, og mens denne upolerede lyd signalerer en kende oprigtighed, foretr\u00e6kker jeg nok stadig de segmenter, hvor akkompagnementet er mere simpelt, da sangen dermed\u00a0virker\u00a0mere personlig.<\/p>\n

Noget, man tit kan glemme om Springsteens 70’er-plader, er, at de har nogle\u00a0virkelig\u00a0lange numre til tider. Man l\u00e6gger ikke s\u00e6rlig meget m\u00e6rke til det, for\u00a0de\u00a0virker ikke ummidelbart som komplekse rockoperetter. Det handler bl.a. om hvor meget han kan f\u00e5 ud af bandet. Den jazzede\u00a0Kitty’s Back<\/em> starter med en storladen instrumental intro, der varer et helt minut.\u00a0Der g\u00e5r ret meget kreativitet i gang, n\u00e5r soloerne kommer til fulde under det milde kaos, sangen pr\u00e6senterer under midten. Til trods for disse eksperimentelle elementer, udvikler sangen sig ganske naturligt til sidst til et lykkeligt syng-med-kor. Det er et sk\u00f8nt nummer. Til geng\u00e6ld tror jeg ikke, jeg knuser mange hjerter ved at sige, at\u00a0Wild Billy’s Circus Story<\/em> er en af pladens svagere sange. Strukturelt er det et godt tiltag at komme med en s\u00e5 rolig sang som denne efter den vilde\u00a0Kitty’s Back<\/em>, og der er da nogle sp\u00f8jse musikalske \u00f8jeblikke p\u00e5 nummeret, der til dels rammer den titul\u00e6re cirkus-magi.\u00a0Teksten siger mig dog ikke s\u00e5 meget, og sangen har ikke rigtig nogen udvikling – den sv\u00e6ver bare lidt. Den er dog nok stadig v\u00e6rd at lytte til.<\/p>\n

Incident on 57th Street<\/em> er endnu et nummer, hvor Springsteen g\u00f8r sig som historiefort\u00e6ller, men her med mere poppede virkemidler end p\u00e5\u00a0Wild Billy’s Circus Story<\/em>. Det fungerer i sidste ende ret godt, og en mere n\u00f8gen instrumentation g\u00f8r nummeret mere levende og f\u00f8lelsesrigt end de tidligere numre. Variation i denne instrumentation er ogs\u00e5 den v\u00e6sentligste \u00e5rsag til, at den holder i hele 8 minutter, for strukturelt \u00e6ndrer den sig ellers ikke meget. Som for mange andre Springsteen-fans, er min favorit p\u00e5 denne plade Rosalita (Come Out Tonight)<\/em>. Det kan lyde som en meningsl\u00f8s udtalelse, men alt ved det her nummer, er fuldkommen perfekt. Jeg elsker saxofonen, klaveret, Springsteens stemme, den s\u00f8de tekst, den f\u00e6ngende melodi, de instrumentale breaks, alt g\u00e5r op i en h\u00f8jere enhed p\u00e5 det her nummer. Det er en reel kandidat til Springsteens bedste nummer nogensinde. Pladen afsluttes af den 10 minutter lange\u00a0New York City Serenade<\/em>, der nok er lidt for lang tid om at komme igang. Introen er flot, men den f\u00f8les kontekstl\u00f8s. Stemningsm\u00e6ssigt er det dog p\u00e5 alle m\u00e5der en passende afrunding. Den er sentimental og vemodig, den f\u00f8les som et oprigtigt farvel.\u00a0Den er m\u00e5ske lidt l\u00e6ngere end hvad godt er, men der bliver sat et flot punktum p\u00e5 pladen, og det s\u00e6tter jeg pris p\u00e5. For pladen er skidegod.<\/p>\n